Bliv hørt på de sociale medier

Verden bliver mere åben og transparent. Vi finder nye måder at arbejde og samarbejde på. Vi deler informationer, viden og kompetencer. Globalt får flere og flere en stemme og friheden til at bruge den. I dag kan alle i princippet starte en folkebevægelse, der gennem de sociale medier får tusindvis af følgere. Og alle går rundt med en mobil tv-station i form af en mobiltelefon, der optager lokalt, men distribuerer globalt.

Denne udvikling er i fuld gang med at ændre den måde, som vores politikere kommunikerer med vælgerne på. Og den måde, som vi kommunikerer med vores politikere på.

Her ses det, hvor mange venner og "Synes godt om"-tilkendegivelser hvert folketingsmedlem har i gennemsnit på Facebook, opdelt på partierne - politikerne på venstrefløjen har generelt bedst fat

Næsten alle politikere har styr på Facebook
Det er kun ganske få danske politikere, der ikke er på Facebook eller som har en helt inaktiv profil. Folketingspolitikerne har taget Facebook så meget til sig, at Facebook er vigtigere end deres traditionelle hjemmeside.

Generelt er folketingspolitikerne også blevet bedre til at skrive til mediet. De fleste har fundet ud af, at der ikke er meget musik i en opdatering som ”Sidder til et utroligt spændende møde i Skatteankenævnet”. Og når Pia Kjærsgaard kritiserer statsministeren for ikke at turde stille op til 1. maj i Fælledparken, så er der knap 6.000, der synes godt om det. Eller når Johanne Schmidt-Nielsen med et billede bakker op om lærernes demonstration på Christiansborg Slotsplads, er der over 18.000 , der synes godt om det.

De fleste politikere har en profil med et vist antal venner tilknyttet. De kendte politikere har ofte en side, som vælgerne kan synes om. I ovenstående figur har jeg sat lighedstegn mellem venner og ’Synes godt om’-tilkendegivelser og set på, hvor mange hvert folketingsmedlem har i gennemsnit opdelt på partierne. Og her tegner der sig et skævt billede, hvor politikerne på venstrefløjen af dansk politik generelt har bedst fat.

Måske fordi man har arbejdet mere strategisk med de sociale medier på venstrefløjen, fordi de i deres oppositionsperiode var tvunget vil at forny sig kommunikativt.

P1 Debat har færre lyttere end Johanne Schmidt-Nielsen
Folketingspolitikerne har tilsammen over en million, der følger dem. Her trækker Helle Thorning-Schmidt, Lars Løkke Rasmussen og Villy Søvndal op, da de alle har over 100.000, der synes godt om deres profiler. Og selvom der naturligvis er mange gengangere i den ene million følgere, så siger det noget om mediets værdi , hvis man sammenligner med oplagstallet for landets største aviser.

Berlingske Tidende, Politiken, Jyllands-Posten, B.T. og Ekstra Bladet kan tilsammen mønstre cirka 400.000 solgte aviser om dagen. Det er trods forbehold et tankevækkende forhold, som Johanne Schmidt-Nielsen også har sat ord på til kommunikationen.dk: ”Jeg tror, at P1 Debat har færre lyttere, end der er brugere på min profil”.

De fleste politikere har fundet ud af, at der ikke er meget musik i en opdatering som ”Sidder til et utroligt spændende møde i Skatteankenævnet”. Til gengæld er der over 18.000, der synes godt om, når Johanne Schmidt-Nielsen med et billede bakker op om lærernes demonstration på Christiansborg Slotsplads

Foto: Johanne Schmidt-Nielsens Facebook-profil

Talerør fra borger til magthaver
Facebook kan mere end at være et talerør for politikerne. Det kan også være et talerør til politikerne. Et godt eksempel på det er Facebook-siden ”Bevar familielægen”, der blev startet i august 2012 af Praktiserende Lægers Organisation.

Siden er etableret som et led i overenskomstforhandlinger med Danske Regioner og skal derfor vise de folkevalgte i regionerne, at de praktiserende læger har en betydelig folkelig opbakning. Samtidig er det et stærkt medie til at sprede de praktiserende lægers budskaber i uredigeret form. Og endelig er Facebook-siden et omdrejningspunkt for lægernes kampagne, hvor alle sympatisører kan finde viden og argumenter. I skrivende stund er siden ved at runde 220.000 likes. Den er i lange perioder vokset med omtrent 5.000 likes om ugen, hvilket på det seneste er accelereret. Det må siges at være pænt for en forening med langt under 5.000 medlemmer.

Kræftens Bekæmpelse kan noget af det samme med siden ”Støt brysterne”, der nærmer sig 450.000, der synes godt om. Og 3F’s side fra SKÆVT-kampagnen har fortsat næsten 100.000, der synes godt om siden.

Facebook kan fungere som talerør til politikerne. Et godt eksempel er Facebook-siden ”Bevar familielægen”, der blev startet i august 2012 af Praktiserende Lægers Organisation. I skrivende stund er siden ved at runde 220.000 likes

Folk engagerer sig i sager – ikke i organisationer

Mange andre organisationer og virksomheder, der i princippet har samme potentiale, udnytter det slet ikke. Tag f.eks. Danmarks Naturfredningsforening, der har over 130.000 medlemmer, men som ikke engang kan mønstre 20.000 på Facebook.

Fordelen ved Facebook er, at mediet er godt til at mobilisere opbakning til en sag – det er sværere, hvis det blot er til en organisation – og dermed til at demonstrere folkelig opbakning over for politikerne. Sagen behøver ikke nødvendigvis at være aktuel, men den skal være ’likeable’. Folk bruger det at ’synes godt om’ en side til at give deres mening til kende, men absolut også til at fortælle omverdenen, hvem de selv er som personer. Derfor kan man med fordel tænke ind, at sidens budskab skal kunne bruges til at sige noget om de personer, der synes godt om siden.

Ulemperne ved Facebook er, at det ikke er det store demokratiske værktøj, fordi dialog sjældent går på tværs af politiske skel. Samtidig kan debattonen på Facebook godt være så hård, at det mere bliver en ventil for provokation og galde, end meningsudveksling.

Fordelen ved Facebook er, at mediet er godt til at mobilisere opbakning til en sag – det er sværere, hvis det blot er til en organisation. Dette ses i Kræftens Bekæmpelse side ”Støt brysterne”, der nærmer sig 450.000, der synes godt om

Twitter er populært blandt meningsdannerne
Danmark er ikke i førertrøjen, når det handler om Twitters udbredelse. Det er kun ganske få danskere – godt 130.000 – der benytter sig af mediet, som har markant større udbredelse i andre lande. Men Twitters natur gør, at det ikke skal dømmes ude alene på størrelsen.

For hvad Twitter mangler i bredden, har mediet i højden. Det er nemlig en interessant gruppe af mennesker, der har oprettet en dansk Twitter-profil. Man regner således med, at der er over 1.000 danske journalister på Twitter. Knap halvdelen af folketingsmedlemmerne er også hoppet med på bølgen. Og rigtigt mange organisationsfolk og lobbyister er aktive på Twitter.

Danmark er ikke i førertrøjen, når det handler om Twitters udbredelse - men hvad Twitter mangler i bredden, har mediet i højden. Det er nemlig en interessant gruppe af mennesker, der har oprettet en dansk Twitter-profil, heriblandt knap halvdelen af folketingsmedlemmerne

Folketingsmedlemmerne tweeter til ære for journalisterne
Den særlige brugerprofil på Twitter gør, at 80 procent af de folketingsmedlemmer, der er aktive, er det for at komme i kontakt med journalister. Det viser en undersøgelse, som Journalistforbundet har foretaget. Det benyttede Det Radikale Venstre sig for nylig af, da de med to tweets fik lanceret deres nye spidskandidat til Europa-Parlamentet.

Samtidig er Twitter et sted, hvor der virkelig diskuteres meget politik. Twitter opererer med nogle hashtags, der er en slags samtalespor. Og her er hashtaget om dansk politik (#dkpol) det samtalespor, der rummer flest tweets i 2012. Det samme var tilfældet i 2011 og bliver det sikkert igen i 2013.

Blandt folketingsmedlemmerne skiller især Det Radikale Venstre sig ud på Twitter. Der er ingen tvivl om, at partiet har en meget bevidst strategi for anvendelse af Twitter. Og i spidsen for denne strategi står Margrethe Vestager, som er den danske politiker, der har absolut flest følgere.

Blandt folketingsmedlemmer på Twitter skiller især Det Radikale Venstre med Margrethe Vestager i spidsen sig ud - hun er den danske politiker, der har absolut flest følgere.

Vestager er politisk dronning på Twitter
Margrethe Vestager bruger Twitter til en meget direkte og styret kommunikation til sin omverden. Styret fordi hun 100 procent kontrollerer kommunikationen uden journalisternes indblanding. Det var f.eks. på Twitter, at Vestager tacklede mediernes spekulationer om hendes forhold til SF’s nye formand Annette Vilhelmsen. Det skete ved at lægge et venindeagtigt billede af dem begge sammen ud på Twitter med ord om gode samtaler og en stærk begyndelse. Så var den historie død. Margrethe Vestager har også afviklet Danmarks første vælgermøde på Twitter.

Skolekonfliktens parter gik tit Twitter-vejen
Twitter bruges dog ikke alene af politikerne. Flere og flere organisationer, offentlige myndigheder og private virksomheder kaster sig over Twitter, fordi det er et sted, hvor man kan have en åben samtale med politikere og presse.

I den netop afsluttede konflikt har Danmarks Lærerforening arbejdet meget bevidst med Twitter. De har anvendt fire forskellige profiler, der har haft hver deres rolle, men hvor det tydeligt har handlet om at påvirke mediernes dagsorden. Danmarks Lærerforening startede med kommunikationschefens profil tilbage i december. I slutningen af december kom næstformanden på og medio januar var det Anders Bondos tur. Senest har man medio marts lanceret læreren fra annoncerne, Ditte Jensen, på Twitter.

Flere og flere organisationer, offentlige myndigheder og private virksomheder kaster sig over Twitter. I januar blev det Anders Bondo Christensens tur og i den netop afsluttede konflikt har Danmarks Lærerforening arbejdet meget bevidst med Twitter

Interaktiv interessevaretagelse
På Twitter kan man se masser af politiske diskussioner på tværs af partierne. Og man kan se ægte interessevaretagelse udfolde sig helt åbent og transparent. Det er nedenstående dialog et glimrende eksempel på, hvor LO’s kommunikationschef, Jeppe Bruus, forsøger at ”sælge” LO’s jobpakke til den radikale gruppeformand, Sofie Carsten Nielsen.

Twitter er samlet set et effektivt værktøj, når det gælder den meget hurtige formidling af nyheder og interesser. Det bliver således ofte brugt til at lancere en idé eller et forslag til medier og politikere. Det kan være meget målrettet, da man ved at anvende hashtags kan ramme sin målgruppe. Og så er det et ekstremt hurtigt nyhedsmedie, der normalt slår nyhedsbureauerne med flere længder. Endelig er det som nævnt et medie, der er oplagt til direkte påvirkning af beslutningstagere.

Omvendt er Twitter ikke det nemmeste sociale medie. Man skal lige øve sig lidt på det, inden man kaster sig ud i den store offensiv. Man skal desuden gøre sig klart, at man ikke når den brede offentlighed direkte med dette medie. Og endelig er der i stigende grad meget støj på Twitter, hvor anonyme profiler kan være ødelæggende for samtalesporene.

På Twitter kan man se politiske diskussioner på tværs af partierne. Og man kan se ægte interessevaretagelse udfolde sig helt åbent og transparent. Her ses et glimrende eksempel, hvor LO’s kommunikationschef, Jeppe Bruus, forsøger at ”sælge” LO’s jobpakke til den radikale gruppeformand, Sofie Carsten Nielsen

Tendenser i politisk kommunikation
Denne udvikling betyder dels, at den politiske kommunikation bliver mere gennemskuelig. Den foregår oftere og oftere på medier, hvor alle kan følge med. Man kan enten overvære samtalen direkte. Eller finde den frem mange år senere. Internettets hukommelse er således med til at øge gennemskueligheden.

Samtidig giver de nye medier alle mulighed for at tage del i den politiske beslutningsproces. De fleste politikere er mere tilgængelige end nogensinde tidligere, og det indebærer, at alle i princippet kan påvirke dem. Den rigtige kampagne på Facebook eller det rigtige tweet til den rigtige politiker kan gøre en verden til forskel.

Den politiske beslutningsproces bliver til gengæld mere ubegribelig. Når politikerne bliver udsat for påvirkning fra alverdens nye indflydelseskanaler, bliver den politiske beslutningsproces mere kompleks og sværere at håndtere. For lobbyisterne giver det flere muligheder, men også mindre kontrol.

Ekkokammereffekt i stor stil
Politik har også en tendens til at blive mere polariseret. Man følger kun politikere, som man deler holdninger med. Og da medieforbruget af de brede, traditionelle medier falder, gør det os alle mere ensporede. Også politikerne, der på f.eks. Facebook bekræftes i deres holdninger, og ikke i samme grad udfordres, da de i stedet springer dialogen med medierne over.

Det sidste er en selvstændig pointe, nemlig at politikerne i færre tilfælde lader sig udsætte for journalisternes kritiske spørgsmål, men i stedet kommunikerer til vælgerne og til de traditionelle medier gennem de sociale medier. Margrethe Vestager styrer sin kommunikation gennem Twitter. Lars Løkke Rasmussen gør det gennem Facebook.

Samtidig bliver tonen i politik mere rå. Ifølge en artikel i Kristeligt Dagblad er der en direkte sammenhæng mellem tonen på Facebook og tonen i den politiske debat generelt. Generelt undervurderer folk slagkraften af de skrevne ord. Derfor ser vi en Joachim B. Olsen skrive ”Jeg brækker mig” eller når Pernille Skipper tweeter: ”Kuglestøderen er simpelthen rablende vanvittig!”

Endelig er det nødvendigt at overvåge de sociale medier intenst. Værktøjerne findes, og derfor bør partier, virksomheder og organisationer straks følge med i de samtaler, som handler om dem eller om de emner, der er relevante for dem. Og de skal naturligvis ikke bare overvåge samtalerne, de skal også kaste sig ind i dem.

Basistjeklisten til din organisation
Hvad er så konsekvenserne af denne udvikling for din organisation? Selvom der naturligvis ikke findes en standardløsning for alle, har jeg lavet en tjekliste, der kan danne udgangspunkt for din organisations arbejde med sociale medier. Og så gælder det i øvrigt bare om at komme i gang og gøre sig erfaringerne online.

Tjekliste for din organisations brug af de relevante sociale medier