Her bor Frank
”Her bor vi”, proklamerer Frank Jensens valgkampagne beslutsomt på plakater, buslangsider og digitalt. Umiddelbart minder det noget uklare statement københavnerne om, at Frank selv er tilflytter fra Aalborg, men det er næppe det budskab, man gerne vil kommunikere. Spørgsmålet er, hvad det mon så er, holdet bag Frank Jensens valgkampagne vil fortælle de københavnske vælgere – og har de fået strikket en stærk kampagne sammen?
af Christian Sophus Ehlers
”Her bor vi” er tredje variant af valgsloganet ”Respekt for København”, der i 2009 sikrede Frank Jensen overborgmesterposten. I sommer kom anden del af kampagnen – ”Lad os ordne det” – hvor man genbrugte farver og typografi fra 2009-kampagnen, men begik den store fejl at springe helt over en digital understøttelse af kampagnen. Læs mere om dette i min artikel Frank ordner det hele (kun analogt)!
.png)
”Her bor vi!” Frank Jensens genvalgskampagne er overalt i bybilledet. Men hvad menes der egentlig med det budskab? Og er det inkluderende eller ekskluderende?
Kilde: Kampagnefoto
Den nye udgave af kampagnen følger udtryksmæssigt op, hvor Frank Jensens to forrige kampagner slap og har eksempelvis fortsat ”Respekt for København” som et fast element. ”Lad os ordne det” fokuserede delvist på de resultater, Frank Jensen selv mener, han har opnået gennem den sidste valgperiode og blev derfor kaldt en pralekampagne (læs her). Hvordan det forholder sig med Frank Jensens resultater i København står selvfølgelig til diskussion, men det er tydeligt, at det politiske budskab i den nye kampagne – ”Her bor vi” – er betydeligt mere uklart, end det var i ”Lad os ordne det”-kampagnen.
”Her bor vi” har fået kritik for at være et besynderligt, ukonkret statement. Et slags intetsigende, politisk buzzword-slogan, som ingen københavnere kan være uenige i. For ja, københavnere bor jo i København, og når ingen københavnere kan være uenige i, at de bor, hvor de bor, skubber kampagnen heller ingen fra sig. Rationalet synes med andre ord at være, at alle roligt kan stemme på Frank.
.jpg)
Nogle mener, at Frank Jensens statement er et intetsigende, politisk buzzword-slogan, som ingen københavnere kan være uenige i
Her vogter Frank
Kampagneholdets ønske har været at fremstille Frank som afslappet, empatisk og beslutsom. Trøjen på plakaten bragte ham ud i en meget københavnsk sweatergate, som det tilsyneladende er lykkedes at afslutte med en Facebook-opdatering, hvor Frank fortæller, at det er en Hanstholm-sweater fra Nordjylland, han har på. Konklusionen må være, at Frank ikke er så meget københavner, at han ved, at her går vi i Mads Nørgaard-trøjer, men han (eller hans rådgiver) ved, at det er en Facebook-opdatering værd at få lukket historien.
.jpg)
Frank Jensen forklarer på Twitter, at hans Mads Nørgaard-sweater faktisk er en Hanstholm-strik. Så er den Nørgaard-trøje frankeret. Han shopper i Hanstholm
Kritikere har argumenteret for, at kampagnen fremstår ekskluderende, ikke mindst når budskabet kombineres med det centrale visuelle udtryk, hvor Frank har et lukket kropssprog med korslagte arme. Kampagnen virker ikke inkluderende, men er snarere et udtryk for en ”os mod resten”-retorik. En slags ”København er sig selv nærmest, for her bor vi, og I er ikke velkomne!”
Spørger man Frank Jensen selv om overvejelserne bag det afvisende her-vogter-jeg-kropssprog, handler det ikke om, at folk uden for København ikke skal føle sig velkomne i byen, men i stedet om at bakke op om fællesskabet i byen. Læs her.
.png)
Annonceindkøb. Det er stort set ikke muligt at opdrive en bus i København, der ikke er udsmykket med Frank Jensens budskab: ”Her bor vi”
Vi-os-kommunikation
Kampagnen har omvendt fået ros for, at sloganet er enkelt og dermed let at huske, og at det taler til københavnernes lokalpatriotisme i positiv forstand. At kampagnen formår at etablere et fællesskab ved strategisk at tage skridtet fra politisk ”vi-jer-kommunikation” til den mere inkluderende ”vi-os-kommunikation”.
”Her bor vi”-kampagnen er ikke rendyrket selvfedme med fokus på populistiske valgløfter, som borgmesterkampagner ellers er flest. Den indeholder dygtigt et element af fællesskab, fordi kampagnen taler om, at VI bor her. Sammen. Spørgsmålet er dog, om ”Sammen om København” ikke havde været et mere velvalgt slogan, hvis kampagnens ønske er at signalere sammenhold og få fællesskabsfølelsen frem hos københavnerne.
Frank og den negative kampagne
Politisk er det foreløbig blevet til udspil på otte områder og løfter om blandt andet 3.000 ungdomsboliger og årlig hovedrengøring hos ældre københavnere. Men der er stadigvæk lang tid tilbage af valgkampen, og Frank Jensen vil også forsøge at sætte dagsorden i de sidste uger af valgkampen med nye valgløfter.
På budskabssiden har Frank Jensens kampagne heller ikke holdt sig for fin til at undlade at kommunikere negativt om andre partier og kandidaters politik, eksempelvis Venstres kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev.
.png)
Når det kommer til negativ politisk kampagne, kan Frank godt være med! Tal om dine politiske modstandere, frem for om dine egne politiske ambitioner, og du er godt i gang med den negative kampagne
Men Frank Jensen skal være forsigtig, for han risikerer hurtigt at gøre københavnere opmærksomme på, at Venstres forsat relativt ukendte spidskandidat kan være et muligt alternativ til ham selv. Pia Allerslev bør omvendt forsøge at få Frank til at tale om sig, så hun bliver synlig i kraft af Frank Jensens italesættelse.
.png)
.png)
Politisk proces og politiske metanyheder hitter. Derfor kan den bedste fremgangsmåde for den lille, ukendte kandidat ofte være at føre negativ kampagne for at blive bemærket. Kandidater, der er i opposition til det styrende parti, er ofte dem, der tyr til den negative politiske kampagne først
Fortsat problemer med egne kanaler
Ret skal være ret: Der er kommet markant bedre styr på Franks digitale univers siden prelaunch i sommer. Dengang lod digitale spor i kampagnen meget tilbage at ønske. Der var ingen digital understøttelse af kampagnens budskaber, der manglede kampagnedomæne, og der var ufærdige landingpages med tydelige fejl i kodningen. Frank-jensen.dk er kommet i bedre gear de sidste par måneder. Kampagnens centrale payoff fremgår nu tydeligt af siden, der foruden Facebook-boks og YouTube-video indeholder Frank Jensens politiske udspil på otte forskellige områder, samtidig med at der i faktaform opridses de politiske resultater, Frank Jensen mener, han har opnået inden for hvert af de otte politikområder. Den fremgangsmåde er i sig selv god, fordi den forventeligt vil tage lidt af brodden af kritikken, der går på, hvorfor Frank Jensen ikke allerede har løst de skitserede problemstillinger i de fire år, der er gået, siden han blev valgt første gang.
På smart-phone fungerer frank-jensen.dk acceptabelt, men Franks Jensens kampagnehold har af uransagelige årsager ikke sat sig på domænet herborvi.dk, som derfor nu bare står og venter på at blive affyringsrampe for en negativ kampagne fra oppositionen i København. På YouTube skæmmes en ellers fint opsat kampagnekanal af, at man ikke har fået slukket for Frank Jensens gamle kanal, hvor de seneste videoer er tre år gamle.
.png)
Rod på YouTube. Frank Jensen har flere officielle kanaler, bl.a. denne, hvor nyeste film er over tre år gammel. Se her
Frank og Obama
På content-delen skal Frank Jensen have ros for at kopiere Barack Obama, som har formået at skabe højt engagement på sine Facebook-opslag ved at skrive politiske citater på karismatiske billeder af sig selv. Det kneb kopierer Frank Jensens kampagne ved at poste idylliske billeder af Frank i nærmest kærlig samtale med københavnerne, hvor et politisk statement er skrevet på billedet. Opslagene er god Facebook-kommunikation, ikke mindst fordi disse renskurede og newsfeed-optimerede posts ofte afløses af mere autentiske og troværdige opslag, der ikke i samme grad ligner et stykke corporate communication, sendt direkte fra et reklamebureau.
.png)
.png)
Obama-tricket: At skrive politiske citater på billeder sikrer synlighed i newsfeedet på Facebook, og det skaber typisk viral effekt. Billeder med korte politiske citater kan let afkodes af brugerne. Citaterne skal helst være aktuelle eller retorisk stærke for at give størst effekt. Se flere eksempler på Obamas politiske kommunikation her og Frank Jensens udgave her
Succesfuldt kampagne-hashtag
En af de ting, der lykkes allerbedst for Frank Jensens kampagne, er aktiveringen af københavnerne via hashtagget #herborvi. I dag findes der stort set ikke en kampagne med respekt for sig selv, der ikke har tilknyttet et kampagne-hashtag. Desværre formår de fleste kampagner ikke for alvor at få danskerne til at bruge dem, men det er faktisk i nogen udstrækning lykkedes for Franks kampagnehold at få københavnerne til digitalt at tale om kampagnen ved at dele billeder under kampagne-hashtagget #herborvi – i øvrigt som den første danske politiske valgkampagne nogensinde. Det gælder både på Twitter og på Instagram og har potentielt en stærkt mobiliserende effekt.
Gennem brug af bl.a. en konkurrence har Frank Jensen fået mobiliseret københavnerne til under hashtagget #herborvi at tage billeder af det København, der gør dem stolt. Se Facebook-opslaget her
.png)
Engagement. Frank Jensens kampagne formår, som den første danske politiske valgkampagne nogensinde, at engagere københavnere ved hjælp af et hashtag. Se københavnernes #herborvi-billeder på Instagram og Twitter
Frank Jensens kampagne har produceret flere kampagnevideoer. Teknisk og kvalitetsmæssigt er de i orden, men kreativt bliver de aldrig rigtig morsomme, eksempelvis videoen ”Det her er ordnet, min ven”, hvor Frank Jensen fortæller en lille dreng om alle de ting, Frank har ordnet i byen. Videoen gav samtidig anledning til, at Frank Jensen blev beskyldt for manipulation, fordi han i videoen siger, at han har totalrenoveret alle plejehjem i Københavns Kommune. Det har dog vist sig, at de københavnske plejehjemsboliger først er færdigrenoverede om ni år – i år 2022.
Nogenlunde samtidig kunne DR’s Detektor afsløre, at det er forkert, når Frank Jensen i samme video udtaler, at ”25 skoler er blevet renoveret fra kælder til kvist”. Programmet kunne fortælle, at de sidste skoler først er renoverede og klar til ibrugtagning i år 2017!
Manipulation? Frank Jensens kampagnefolk har produceret flere videoer, men var muligvis ikke grundige nok med faktatjek i denne video
Glemte vælgerne mellem valgene
Mens Frank Jensens kampagnehold generelt producerer godt indhold til nye medier, er der langtfra lagt tilstrækkeligt energi i at sikre social og digital udbredelse af indholdet. ”Her bor vi”-kampagnen formår ikke at skabe et tilstrækkeligt stort medietryk på egne platforme. Misæren skyldes, at Frank Jensen har glemt, at det er i perioden mellem valgene, at valget vindes online. Her kan sociale relationer til københavnerne langsomt og troværdigt opbygges og vedligeholdes. Det har Frank Jensen undladt. Fra valget i 2009 og frem til den igangværende valgkamp har der slet ikke været lagt tilstrækkeligt med kræfter i at engagere københavnerne på sociale medier.
På Twitter er Frank Jensen-kontoen pludselig vågnet – kun to måneder før valgdagen – efter ellers at have ligget død i flere år. Det virker utroværdigt, og aktive tweeters kan hurtigt gennemskue, at det for Frank Jensen først og fremmest handler om en aktuel valgkamp, frem for et ønske om reel dialog. Tilsvarende har Frank Jensen mellem valgene ikke prioriteret at opbygge en tilstrækkelig stor fanbase på Facebook. Hvor der i januar i år var under 5.000 fans af Frank Jensen, har et stort annonceforbrug i de sidste måneder skaffet Frank Jensen over 9.000 fans. Alt, alt for lidt for en overborgmester i Danmarks hovedstad, der har siddet i stolen i en hel valgperiode og nu søger genvalg.
.png)
Frivillig for Frank. Frank Jensen har en Facebook-side, der er målrettet kommunikation med frivillige til hans kampagne
Kampagnen skal til gengæld have ros for faktisk at svare og aktivt gå ind i aktuelle diskussioner i trådene på Frank Jensens Facebook-side. Og der er ros at hente for oprettelsen af en særlig Facebook-kampagneside – Frivillig for Frank – specifikt rettet mod at organisere de frivillige kræfter omkring kampagnen. Herfra organiseres begivenheder, og de mest engagerede frivillige inviteres til kampagneaktiviteter, fra kampagnelaunch til plakatopsætning og dør-til-dør-aktiviteter.
Alt i alt har Frank Jensen i den første del af den intensive valgkamp lavet en acceptabel valgkampagne. På minussiden tæller et gådefuldt og ukonkret slogan, fortsat rod i egne kanaler, og først og fremmest at Frank Jensen ikke har været dygtig nok til at opbygge en fanbase på sociale medier mellem valgene. Det trækker op, at Frank Jensen delvist formår at få københavnerne til at tale om hans kampagne under kampagne-hashtagget #Herborvi, og at Frank Jensens kampagnehold investerer tid i at producere Facebook-egnet indhold.
