Sådan redder vi verden med tegneserier

Globaliseringen har skabt flere multikulturelle samfund, hvor folk med forskellig etnicitet, religion, seksualitet m.v. er tvunget til at leve side om side. Desværre resulterer samlingen af ’fremmede’ i, at grupperne får en masse fordomme om ’de andre’ (”de er altid så åndssvage”), at de diskriminerer hinanden (”jeg vil ikke arbejde sammen med sådan en”), og i at de bliver voldelige (”de skal bare have nogle slag!”). Det hele sker på tværs af grupperne, så vi kan ikke engang ’smide de dumme ud af klassen’.

En måde at undgå dette på er ved at sprede forståelse for ’de fremmede’, og det mener mange humanistiske forskere, at vi gør bedst igennem gode historier.

Det er den idé, der har fået mig til at bruge mit speciale på at dykke ned i et enkelt spørgsmål: Findes der tegneserier, som kan skabe forståelse og accept imellem forskellige samfundsgrupper?

Spørgsmålet er, som alle gode spørgsmål, let at stille, men svært at besvare. Jeg har derfor brudt mit speciale ned til en række delspørgsmål. Men før jeg begynder at remse dem op, vil jeg besvare dit spørgsmål, kære læser, nemlig: ”Hvorfor lige tegneserier?”

Forskellige medier rammer forskellige mennesker, og da mange andre har kigget på bøger, pjecer, kunstudstillinger, film osv., tog jeg fat i tegneserien. Måske den kan ramme nogle, alle de andre medier ikke kan?

Tilbage til specialet, som jeg starter ved at definere, hvad en tegneserie er. Mange snakker om forskellen på ”striber”, ”tegneserier” og ”graphic novels”, så den definition er nødvendig, før vi kan gå videre.

Det næste delspørgsmål er, om tegneserien overhovedet er egnet til at indgå i projekter, der kan sprede forståelse hos de forskellige grupper? Den skal bl.a. kunne produceres til formålet af relevante afsendere, ligesom distributionen skal kunne tilpasses, så vores tegneserier når målgruppen. Endelig skal mediet kunne få målgruppen til at (gen)overveje deres holdning til ’de fremmede’, som tegneserien beskriver.

Før vi begynder at dele tegneserier ud, bør vi også se på, hvordan den brede befolkning opfatter tegneserien. De fordomme, målgruppen har om mediet, vil uden tvivl påvirke vores mulighed for at lave en holdningsændring.

Til sidst undersøger jeg et par eksempler på, hvordan andre har brugt tegneserien til at nå det mål, jeg arbejder med her. Måske kan vi spotte nogen elementer i eksisterende tegneserier, som kan bruges strategisk til at nå vores mål?

Nok humanistisk udenomssnak: Nu skal vi have svar på hovedspørgsmålet: Findes der tegneserier, som kan skabe forståelse og accept imellem forskellige samfundsgrupper?

Svaret er et klart og rugende ”sandsynligvis”. I hvert fald indtil jeg får samlet midlerne til at teste det i praksis.

Specialet er vurderet på Københavns Universitet til karakteren 12.

Læs hele specialet her.