Selfie-spiralen
Hver gang jeg ser endnu et solbeskinnet billede, føler jeg et lille stik af misundelse. For gid det var mig, som sad der i solen. Gid det var min ferie, mine venner, min familie, mit bryllup, mit job, mit liv. Og jeg er ikke alene. Fire tyske sociologer fra Humboldt Universitet har fundet ud af, at Facebook gør os grønne af misundelse.
Resultatet af den endeløse idyl på Facebook er et uhyggeligt og destruktivt uendeligt våbenkapløb af misundelsesværdigt liv, hvor alle er misundelige på alle. Her er ingen vindere, blot en fælles umættelig negativ trist følelse næret af den uendelige strøm af nye billeder og flere likes.
Vi bliver fanget i en ond spiral af misundelse. En såkaldt selfie-spiral, som løber hurtigere og hurtigere rundt med os og vores følelser. Hver gang vi gribes af misundelse, lægger vi et misundelsesværdigt billede op fra vores eget liv. Hvad der kun gør ondt værre for os og de andre. Ud fra en fejlagtig tyrkertro på, at de andres yoga-ferie i Thailand kan fordrives med billeder af vores hindbærtærte i Tisvilde.
Vi ser nu verden og de andre gennem i et evigtgyldent skær, og det er grimt. Konstant og manisk er vi på jagt efter nye fotosessioner og scener, som skal overtrumfe de andre i deres jagt på de samme magiske Facebook-øjeblikke. Vores venner er blevet til fans, som skal give os så mange likes som muligt for at dulme den umættelige følelse af ikke helt at slå til. Vi prøver desperat at drukne selvhadet i selviscencesættelse og selvsikre selvfremstillinger med ringe held og stadigt stigende krav.
Vi bliver hverdagsnarcissister, fordi kun den narcissistiske adfærd kan beskytte vores skrøbelige sind mod vægten og voldsomheden af de andres livsbilleder. Målet er at slippe ud af vores egen mismod ved at gøre de andre mindst lige så misundelige og mismodige.
Resultatet er et uhyggeligt og destruktivt uendeligt våbenkapløb af misundelsesværdigt liv, hvor alle er misundelige på alle. Her er ingen vindere, blot en fælles umættelig negativ trist følelse næret af den uendelige strøm af nye billeder og flere likes. Misundelse er grim og et tabu. Vi liker derfor de andre for at skjule for dem og os selv, hvor ondt det gør med al den succes. Målet med vores likes er at vise dem, at vi slet ikke er jaloux eller næres af så primitiv en følelse som misundelse.
Envy on Facebook: A Hidden Threat to User's Life Satisfaction: En slidepræsentation af den videnskabelige forskning i misundelse skabt af facebook-opdateringer
Facebbok is bad for you: Get a life!: En oversigtsartikel fra the Economist om Facebook og misundelse