Alt om medier og kultur

Hver uge gør gode k-folk og meningsdannere sig umage med lettilgængelig vidensdeling og kvalificerede holdninger på Kforum. Men når artiklerne får nogle uger på bagen, forsvinder de let i mængden. Derfor er her et udvalg af den seneste tids artikler om kultur og medier. Der er sikkert noget, du gik glip af…

Din trendy interesse som seksualitet

Vi har beskrevet en række kulturelle trends, som afledt af termen metroseksuel om udseendefikserede mænd blev kaldt ’noget’-seksuel. Man kan mene, hvad man vil, om den spøgende brug af -seksuelendelsen, men alle er bemærkelsesværdige tendenser, det kan være sjovt at genkende sig selv i…

Så er du gastroseksuel – altså henter du din selvforståelse i mad? Måske er mad kun brændstof for dit spornoseksuelle kropsideal? Eller er du besat af din digitale identitet; altså dataseksuel? Er hvert ord, der kommer ud af din mund, forbundet med en feministisk dagsorden, er du måske snarere femiseksuel? Har din iver for at være noget i k-branchen gjort dig decideret bureau-seksuel? Er du i tankerne slet ikke her, men i New York, Washington eller LA, er du nok snarere USA-seksuel. Eller måske handler det for dig mest af alt om bare at være på – du er medieseksuel, så hvis bare nogen hører, læser eller ser dig, er du glad.

Normcore, hamster eller hipster?

Det kan også være, at du er så færdig med hipsterbølgen, at du er blevet normcore-seksuel?

Ellers er du måske bare for ung til at være blandt de originale hipstere. De er nemlig snart så gamle, at der er interessante generationsforskelle mellem dem og de nye, urbane unge, der hedder cutestere, er glade og nybarberede og elsker Svampebob Firkant. Vil du dog stadig gerne markedsføre til hipstere, så se her.

Men når vi taler om identitetsbærende livsstil, skal fænomenet Otherkin også med, selvom det nok er et større skridt at fortælle sine forældre, at man er hamster, end at man bare er rigtig glad for mad…Få indblik i den voksende nichebølge, hvor man identificerer sig med dyr og sagnfigurer.

Når vi fremstiller os selv

Hvad alle disse tendenser har til fælles, er, at de er udtryk for vores behov for at vise, hvem vi er. Det er også det, selfies handler om: spejling, identitet og anerkendelse. Selfies er en opdateret version af spejlet, hvor vi selv styrer, hvordan vi bliver set.

Men vores selvfremstilling på sociale medier er en del af en ond cirkel, hvor alle prøver at gøre hinanden misundelige. Vi får FOMO, altså angst for at gå glip af noget. Og vi bruger falsk beskedenhed til at promovere os selv, selvom forskning viser, at humblebragging er pinligt gennemskueligt. Til gengæld er vi begyndt at tale om tabuer og følelser på Twitter.

Medier i familien og de digitale indfødte

Vores allesammens forbrug af sociale medier rummer naturligvis både fordele og farer – og der er stor uenighed om, hvor grænsen går. Men når børnene er mere interesseret i at låne din telefon end i at være sammen med dig, og dit livs udkårnes øjne altid skinner skønnest i skærmens lys, har teknologien taget nærværet ud af dit liv.

Og i denne tid, hvor apps er det nye fredagsslik, og den aftalte time med iPad’en er dagens højdepunkt for mange børn, har vi brug for etiske overvejelser og lovgivning, der beskytter ’kidsumers’. Men husk, at børnenes kærlighed til iPad’en ikke nødvendigvis gør dem til hverken asociale skærmjunkier eller kompetente digitale indfødte.

De allerførste digitale indfødte er i øvrigt voksne nu. Vi kalder dem mig-mig-mig-generationen, men det er slet ikke fair – de er nemlig snarere vi-vi-vi-generationen, der altid orienterer sig mod små, nære fællesskaber. Generation Z bliver de også kaldt, og lige om lidt er de på arbejdsmarkedet. Vi har et portræt af Z’erne som medarbejdere.

Køn og krop og mode

Blandt andre emner, hvor folk er ekstremt uenige om, hvorvidt der bør trækkes på skuldrene eller rystes i bukserne, tæller diskussioner om køn, krop og mode.

Meget tynde modeller får mange op af stolene. Det så vi for eksempel under COVERgate. Men generel mangel på diversitet er modebranchens virkelige problem – modellernes vægt er kun toppen af isbjerget, siger andre.

En anden kropsfokuseret shitstorm var den britiske beach body-reklame, som feministiske protester fik forbudt, men som alligevel/derfor var en kæmpe succes for afsenderen, Protein World. Og så var der Fitness Worlds kampagne, der sagde, at kvinders træning handler om at blive knaldbar, mens mænds handler om at få en stærk krop. Der er også diskussionen om, hvorvidt kussehårsmode overhovedet er noget, feminister bør blande sig i. Som en modtendens til den ovenfor beskrevne seksualisering er der meget, der tyder på, at en up-and-coming trend hedder den naturlige, politiserede krop.

Og så at der år efter år er forbløffende få kvindelige kunstnere på Roskilde, og ifølge Signe Wenneberg behov for at fremhæve særligt seje kvinder i k-branchen.

Men det hele handler selvfølgelig ikke om kvinder. Mænds kroppe og udtryk diskuteres også livligt. Den spornoseksuelle trend har fået hård konkurrence af det afslappede dadbod-ideal – måske fordi altruisme er bedre end selvdyrkelse.

Desuden er der skægmoden – hvad står fuldskægget for? Og hvorfor er kronprinsen og Brad Pitt igen skægløse? Måske fordi fuldskægshypen er ovre? Maskulinitet og mænds måde at forholde sig til kvinder på blev i øvrigt livligt diskuteret i forbindelse med Blachmans kønsprogram.

Men det kan også være, at vi bare skal koncentrere os om at hylde mangfoldighed og kønsmæssig tvetydighed, som vi så det under Eurovision 2014, i stedet for at ville sætte meget skrappe rammer for, hvad hvert køn må, som fx Irmas homofobiske reklame gjorde.

Interaktion og personlig kommunikation

Vi udtrykker også en masse gennem mere ubevidste adfærdsmønstre, fx vores stemmebrug. Unge kvinder taler tit med usunde knirkestemmer – måske fordi stjernerne gør det, måske for at blive lyttet mere til. En ting er dog sikkert: Stemmen har kæmpe betydning for ens personlige udtryk , men vi taler for lidt om den.

Det er heller ikke godt at skrive eller tale i et helt urealistisk ekkokammersprog, hvor fx kunsthistorikerlingo gør det umuligt for folk at forstå, hvad der bliver sagt. Den forkerte skrifttype kan også give læsere et unødvendigt dårligt indtryk.

Desuden siger vores brug af emojis utrolig meget om os. For eksempel hvor vi kommer fra, og hvor meget sex vi får! Derfor er det måske også sjovt at vide, hvor de kommer fra, og hvordan de udvikler sig, de udtryksfulde, sprogudviklende små sataner. Og mens manglen på en smiley kan gøre en stor forskel, er det endnu værre, hvis vi må vente på svar. ”SÅ SVAR DOG”, tænker vi og betragter utålmodigt de tre nervepirrende venteprikker.

Men tilbage til den fysiske interaktion…Har du lagt mærke til, at krammeren har afløst håndtrykket? Og ved du, hvordan man kommer høfligt ud af samtaler? For eksempel kan man hinte til den andens travlhed eller opfinde en troværdig exitforklaring.

Blufferens guides til alt muligt

Nu vi taler om at bluffe, har vi adskillige forslag til, hvordan du kan fremstå mere vidende, end du er. Der er blufferens guide til Folkemødet og en karakteristik af typer, du møder på Folkemødet. Og der er blufferens guide til Social Media Week, til House of Cards (pas på spoilers), til Capital in the Twenty-First Century, til aktør-netværks-teori (ANT), til systemteori og til Bogmesse (selvom programmet ændrer sig år for år, er der så meget, der er det samme).

Litteratur og forlagsbranche

Apropos bøger. Meget tyder nu på, at internettet ikke dræber bogbranchen, blandt andet fordi nogle forlag har succes med at tilpasse sig nye markedsvilkår. Rosinante lykkes med at hype bøger på Instagram. Og oplevelseslitteratur, hvor mundtlige og visuelle kommunikationsformer supplerer det skrevne, vinder frem.

Desuden er det egentlig kun forlagsbranchen og ikke litteraturen i sig selv, som er i knibe i digitaliseringens tid. Bogen som produkt har det ganske glimrende – måske bedre end længe. Måske fordi bøger er en prestigefyldt identitetsmarkør og giver et bedre liv, uanset om vores bogreoler er virtuelle eller fysiske. Hvis du nu kigger på din bogreol og bliver ramt af varme minder om studietiden, så få nostalgien kureret af Jan Sonnergaard.

Tegninger, grafik og memes

Hvis magasiner siger dig mere end bøger, men kun de udenlandske, er det måske, fordi udenlandske magasiner er meget bedre til at lave løssalgsforsider end de danske.

Og elsker du satiretegninger, så tjek tegnernes egne yndlingstegninger ud. Men husk, at streger både samler og splitter verden – især når de kommer i form af tegninger, der går over stregen og bliver eksplosive. Se også de gribende, stærke tegninger, angrebet mod Charlie Hebdo gav anledning til. Tidligere har vi set, hvordan et arkitektonisk kunstværk kan bearbejde en tragedie – fx Utøya-monumentets sårede klippe eller det virkelighedsforvrængende holocaust-monument i Berlin.

Under den visuelle kommunikationsparaply skal vi heller ikke glemme memes, som tages i brug af mange virksomheder. Men pas på med at blive for inspireret – selvpromovering med memes er en risikabel affære. Så hvis du gerne vil kommunikere med en enkel kombination af ord og billeder, findes den også i det meget mere seriøse infografik-format. Og infografikker er både effektive og underholdende.

Newsjacking, newsfucking og sorgsnylteri

Når vi taler om kreativ virksomhedskommunikation, er der i det hele taget nogle faldgruber. Efter Robin Williams’ død så et pr-bureau deres snit til at få deres budskaber frem. Men man må ikke newsjacke tragedier og uskyldiges død til at fremme sit eget budskab.

Der er en sorgsnylter på spil på nettet. Nogen står bag en masse falske R.I.P.-sider og et helt netværk af andre sider, hvor respekten for de efterladte tilsidesættes totalt i jagten på likes, og formålet er et mysterium. Desuden skal mennesker og medier passe på ikke at blive newsfucked; altså tro på og evt. sprede en falsk nyhedshistorie.

Medieudvikling og vinkling

Måske befinder danske medier sig i det hele taget i en mørk tid, fordi Den Korte Avis undergraver dansk journalistik . De gamle medier kritiserer den flittigt, og Den Korte Avis slår igen, men rammer måske mest sig selv.

Der er generelt en tendens til, at journalister laver en så skarp vinkel, at de skader eller fordrejer en situation. Men måske er det ikke altid med vilje, men en fikseringsfejl, en forelskelse i vinklen. Eller også er journalisterne bare så desperate efter at give artiklerne liv på sociale medier, at de sætter viralt potentiale over alle andre nyhedskriterier.

Men måske er en modbevægelse på vej i form af den nye journalistiske tendens konstruktiv nyhedsjournalistik, hvor solstrålevinklen både varmer og blænder.

Og lidt for sjov: Denne artikel er helt fra 2011, og spørgsmålet ”hvem bliver Politikens chefredaktør?” er jo afgjort. Men det er alligevel sjovt at se shortlisten over meningsdannere og deres forhold til Politiken. Vores folk spåede kun Bo Lidegaard tre ud af ti i chance for at få jobbet!

Verden på TV

Som afslutning: mere underholdning, der både former og spejler vores liv. De populæreste tv-serier handler ikke længere om pæne mænd med sideskilning, der kan ordne verdenssituationen og parforholdet på en flyvetur. Vores rollemodeller i tv ryger, drikker og har rod i familielivet.

Og vi bestemmer selv, hvad vi vil se, hvornår og hvor længe. Vi ’binger’ tv on demand 2.0, og udbuddet har aldrig været bedre. Fx var megasuccesen True Detective filosofisk kompleks som en god roman, der også var interessant i et krimihistorisk perspektiv.

Også kombinationen af Tolkiens episke tilgang og sword and sorcery-traditionens fokus på manddom, trolddom, vold og seksualitet har vanvittig stor succes: Game of Thrones er nørdernes sejr. Nu vil alle væk fra hverdagen og ind i eventyret.

Den ligeledes dystre, men dog lidt mere virkelighedsnære House of Cards har du nok set, men hvis du vil være nørd, får du her en genvej med basis, baggrund og blærede citater fra HoC 1. Vil du også opdateres om den nyeste sæson og i øvrigt vide, hvad andre skriver og siger om den, så tjek Kforums storify med alt om HoC 3.

Glemme må vi ej heller de danske succeser, som får masser af international omtale i disse år. Borgen skar politik ud i pap, og Arvingerne var en soapificeret diskussion af den moderne familie.

Men når serierne ikke er gode, gør sociale medier en tv-fiasko som 1864 frygtelig tydelig. Men der var mange gode grunde til, at det omdiskuterede Bornedal-drama ikke fungerede. Et andet nationalhistorisk drama (dog tysk og ikke dansk), som til gengæld var en kæmpe succes, gav anledning til en interessant debat om tysk selvforståelse, nemlig Vores mødre, vores fædre.

Temaer på Kforum

En lignende opsamling af vores artikler om politik og samfund er på vej. Men vi har allerede overblik over Kforums stof om sociale medier og web, om PR og presse, om intern kommunikation og om branding og ekstern kommunikation.