Alt om politik og samfund

Der sker hele tiden en masse nyt i det politiske liv, så hvorfor et overblik over artikler om samfundsdebatten, der går uger, måneder, nogle endda et par år tilbage? Fordi vi her har valgt vores bedste stof, som stadig er relevant, og fordi politik og samfund jo er så meget mere end den seneste meningsmåling eller tv-duel. Se selv…

Retoriske analyser af taler og debat

Under en valgkamp vrimler det med stråmænd, motivspekulation, faktafnidder og udenomssnak, ofte dygtigt forklædt som politisk argumentation. Værn for dig med retorikprofessor Christian Kocks dissektion af feje retoriske tricks. Det er nemlig bøllemetoder, som kløgtige Corydon i øvrigt har brugt meget. Eller Don Corydone, som han en overgang blev kaldt. Du kan også læse om, hvad Johanne kan, der gør hende så populær.

Christian Kock har i øvrigt bidraget med adskillige retoriske analyser af Helle Thorning-Schmidts bidrag til det politiske liv, blandt andet den sprogligt livlige tale fra 1. maj 2015, den selvrosende 2015-nytårstale og hendes polerede Gucci-image, før hun blev statsminister.

Men nogle gange taler en statsminister, fordi alle har brug for, at nogen siger noget samlende efter en tragedie. Som Helle Thorning-Schmidts tale efter de dramatiske skudepisoder i København.

Hvis disse portrætter af den nære fortid i andedammen ikke rigtig siger dig noget, så læs i stedet om Martin Luther Kings ”I have a Dream” fra 1963. Den holder i hvert fald stadig og inspirerer fortsat både almindelige borgere og politikere som præsident Barack Obama.

Vigtige menneskers meninger

Hvad er det vigtigste målbare, der sker i samfundet for tiden? Det har en række rigtig vigtige mennesker svaret på via deres valg af og argumentation for en graf eller statistik.

Og når vi taler om vigtige menneskers holdninger...Amerikanske meningsdannere er begyndt at tale rigtig positivt om Danmark, det er nærmest scandimania, når Borgen og velfærdsstaten får omtale i de amerikanske magasiner. Det til trods for at Danmark er en bonderøvsnation, der bekæmper globalisering med hovedet under armen…

Når vi stadig er ved vigtige mennesker, så skal du kende Thomas Piketty, hvis bog tog den venstreorienterede del af den vestlige verden med storm for ikke så længe siden. Lær at bluffe ekspertise i "Capital in the Twenty-First Century". Men du er måske allerede Piketty-nørd? Tag testen. Det kan også være, at din tillid til markedskræfterne består, og du i virkeligheden er mere interesseret i samvittighedsfuld kapitalisme som hos Whole Foods.

Livet på Borgen og politiske kampagner

Men tilbage til Danmark. Der er ti slags mandlige politikere på Borgen – genkend fx den joviale hedonist, den fortabte søn og den sølvgrå alfahan. Og hvis dit parti var en bil, ville du så have lyst til at køre i den? Der er i øvrigt overraskende mange ligheder mellem dansk politik og Game of Thrones. Tjek også listen over kulørte, skibbrudne eller desperate (halv)kendisser i dansk politik anno 2015. Det er en af de bedste sæsoner nogensinde. Man kan måske endda overveje, om Naser Khader på en måde er Danmarks svar på Kennedy.

Og mens politikerne slider og slæber for Danmark, skal de alligevel ydmyges i formiddagsbladene, fordi det er det, pøblen vil ha’. Men politikere er også mennesker, der fortjener respekt, siger Henrik Dahl.

Der er også det med, at Dansk Folkeparti stadig har konstant rygvind. Det er en af de største succeser i nyere dansk politisk historie, men måske vil Kristian Thulesen Dahls ellers næsten realiserede drøm om stuerenhed blive slået i stykker indefra.

Løkkes kommunikation er i top – Thornings er gennemsnitlig. Det er svaret på, hvorfor en ramponeret politiker med lav troværdighed bliver ved med at føre (nu knebent) over en statsminister, der leverer gode resultater.

Nu til kampagner...Desværre er de danske partiers kampagner uden politisk indhold. Men kritikerne har slet ikke ret i, at De Konservatives knækprosakampagne er forfejlet, selvom Lars Trier Mogensen hader den og dens trivialisering af holocaust. Venstres image-kampagne var trods alt mindre kontroversiel, helt o.k. og lidt so-so. Dansk Folkepartis kampagner vender altid tilbage til deres udlændingepolitiske rødder. Og SF og Enhedslisten har kæmpet en brav og interessant udendørs kamp om de rigtigt røde vælgere. Læs også analysen af valgplakaterne fra sidste kommunalvalg, så du kan sammenholde dem med de nye! Ellers kan du se, hvor godt det lykkedes Socialdemokraterne at konkurrere direkte med Dansk Folkeparti om fremmedfjendskhed.

Politik, medier og kommentatorer

Mange vil nok mene, at politikernes optræden i medierne alligevel spiller en større rolle end kampagnerne. Måske også indsatsen på sociale medier - den igangværende valgkamp er i høj grad digital og visuel. Og da der var valg i Norge, var det måske forskellene i digital aktivitet mellem statstministerkandidaterne, der afgjorde valget! Dronningen er ellers ikke så begejstret for den digitale udvikling, men det er politiet, og de gør det godt. Politiets krisekommunikation på sociale medier efter det danske terrorangreb gav også danskerne en anledning til at vise deres taknemmelighed.

Man må dog ikke underkende, at det er på tv og i de trykte medier, at flest følger med. Og her shiner nogle mere end andre. Mediedarlingen Yahya Hassans spændende baggrund og modige sprogbrug gør ham både til en fængende historie og en interessant debattør. "Pia K har givet mig et blowjob", kan han finde på at sige, og som en anden Grundtvig fra Gellerup bidrager han ligesom Glistrup både med en latterliggørelse og en fornyelse af dansk politik.

Desuden kan de mest prominente tv-værter tit ikke dy sig for at lade deres egne holdninger skinne igennem. Da Martin Krasnik havde formanden for Trykkefrihedsselskabet, Lars Hedegaard, i studiet, viste det sig, at Krasnik også mestrer nogle af de beskidte kneb, som hans interviewoffer er berygtet for. Fx argumentum ad hitlerum.Det irriterer Kurt Strand, når Krasnik bliver partisk. Men de konfrontatoriske tv-værter, der afbryder og afslører tricks, som Clement, er måske demokratiets sidste håb? For ligesom det ikke er ligegyldigt, hvad og hvor meget vi spiser, er det heller ikke ligegyldigt, hvor meget og hvad vi får af informationer. Man kan tale om en informationskostpyramide.

Men så er det jo godt, at vi har de politiske kommentatorer til at hjælpe os med at hitte rede i det hele. Men der er så mange, at det endda kan være svært at holde styr på dem. Tjek derfor Kforums uforbeholdne, uforudsigelige liste over kommentatorernes kompetencepalet og baggrund for at udtale sig, som de gør. Vi pointgiver dem fra plus fem til minus fem.

Drama i det politiske liv

Kommentatorerne har dog det til fælles, at de liver op, når der er politisk skandale. Som Lars Løkkes tøjskandale, formandsdramaet og Kristian Jensens kovending. Og det var jo endda hans tredje bilagssag. Man kan konstatere, at lige så dårlig Lars Løkke Rasmussen er til at holde styr på sine bilag, lige så skarp er han til damage control. Så han overlevede også bogen fuld af sladder: Dyrt at flyve, dybt at falde.

Imens har Helle kæmpet egne kampe med sit image. Blandt andet ved for nylig at tage i Bilka for at gøre kål på de sidste rester af Gucci-Helle. Vi er hende også stadig tak skyldig for hendes fantastiske selfie, som i starten blev kritiseret voldsomt, men som i virkeligheden var folkelig og passende networking af bedste skuffe.

Og her forslag til strategier, Helle kan vinde med, som ganske vist måske er uaktuelle i læsende stund, men ikke desto mindre er en mulighed for at vurdere vores politiske analytiker...Det sammer gælder dette gæt på ministerlisten for Lars Løkkes første tid som statsminister, der muligvis kommer i juni 2015. Hvis ikke så er det jo sjovt at se, hvad vi gik glip af.

Der er også en gang imellem drama af den mere personlige slags. For eksempel da sygdomsramte Michelle Hviid skulle tale med sundhedsminister Nick Hækkerup i radioen, men blev nægtet svar for åben mikrofon.

Foto: Roberto Schmidt

International politik

Så til udlandet. I Nordeuropa elskede og i Sydeuropa forhadte Angela Merkel udstråler forsonlighed, urokkelighed og moderlighed med håndtegnet ’diamantruden’. Og danske politikere er kolde kynikere i forhold til de moralske svenske humanister. I øvrigt er nordmænd meget mere interesserede i Danmark, end Danmark er i Norge. Lillebrorkomplekser dør aldrig?

Og ved 2015's State of the Union-tale havde Obama genopdaget den mere trodsige og udfordrende talestil. Og historien har god grund til at huske Obama som en stor taler trods tvivlsom popularitet som præsident. Men hvis velskrevet patos er lige dig, så få illusionerne ned med nakken ved at læse om, hvor meget penge dominerer de amerikanske valg. Ved du i øvrigt, hvorfor der blev googlet ekstra meget porno den nat, Obama blev valgt?

Han er på vej ud, og en ny er på vej ind. Måske Hillary. For Hillary er nu så stort et brand, at det er nok at sige H. Måske vil hun i valgkampen satse på dør-til-dør-kampagner ligesom Obama. De virker nemlig – men kun hvis man (i modsætning til den israelske venstrefløj) har masser af budskaber og frivillige.

Bliv også opdateret på det nyligt overståede britiske valg, før tendenserne kommer til os. Valget i Storbritannien bar præg af skrappere og mere personlige smædekampagner, end vi normalt ser i Danmark, og meningsmålingerne var helt ude i skoven, når det kom til stykket.

EU-politik

Efter sidste EU-valg måtte Lars Løkke holde en tabertale og sige undskyld til sit parti, som havde et rigtig dårligt EU-valg på grund af alt det med underbukserne, der ikke var så godt og ikke blev håndteret godt. Han krise er dog muligvis ikke lige så stor som EU's mere abstrakte imagekrise. Men det er muligt at redde det brændende EU-brand.

EU-megasuccesen Messerschmidt havde intet at beklage over for sit parti, efter at han havde fået flere personlige stemmer end nogen anden nogensinde i et EU-parlamentsvalg. Og allerede i 2009 var det upassende syngeri på Grøften næsten glemt takket være en effektiv kampagne. Men de parlamentskandidater, der ikke er så kendte eller populære som Morten, men alligevel står højt på partiets liste, må solbade i gamle stjerners skygge under EU-valgkampene, fordi folk ellers er for ligeglade. Især ved sidste valg fik opstillede comeback-kids og karriereskiftende kulturpersoner troværdighedsalmisser fra veteraner som Nyrup og Ellemann.

Foto: New Narrative for Europe

Mennesket, maskinen og markedet

Ulighed og klassesamfund er de seneste år igen kommet på dagsordenen. Internationalt har Piketty gået sin sejrsgang med sine analyser af ulighedens udvikling. Måske fordi toppen er stukket af fra resten, samtidig med at bunden er blevet yderligere marginaliseret. Det globale proletariat er en etisk uforsvarlig udvikling. Også i Danmark taler Overdanmark grimt om Underdanmark. Der er kommet et nyt had til de fattige. Men somme tider tager de marginaliserede til genmæle, for eksempel da Lolland-Falster kæmpede mod latterliggørelsen af Udkantsdanmark med en lovestorm på Twitter.

Imens er vi nu de sidste generationer, der kan huske verden, fra før skærmen blev vores væbner, og børnene begyndte at se mere frem til en ny app end fredagsslik. Økonomien er også i forandring. Dele- og bytteøkonomien er i rivende udvikling, og nu er det ikke længere kun person-til-person-deling, men også firma-til-firma-deling, det gælder. Måske er det kapitalismens endeligt, eller også får verdens største firmaer bare globalt monopol og bliver endnu rigere.

Og den nyeste teknologi kommer endnu tættere på, når ’n earables ’ bliver stort. Det er små klistermærker, der kan fortælle din telefon en masse om dine omgivelser. Vi bliver holdt så meget øje med og holder så meget øje med os selv, at 15 minutters anonymitet i fremtiden bliver en eftertragtet utopi, ikke kun for de kendte men i lige så høj grad for alle os everyday celebs, der er trætte af konstant at være tilgængelige og søgbare.

Noget vil dog være det samme længe endnu. Fx at praktikanter tit bliver decideret udnyttet, og at Henrik Dahl er utilfreds med de studerendes vidensforståelse.

Krig og fred på internettet

Der er hele tiden nye bøller at forholde sig til. Hackere fx. Men der findes også gode hackere som Anonymous – de kæmper for det moralsk rigtige og gør livet svært for nettets destruktive ekstremister. Og internettet hyldes i det hele taget som en del af løsningen på alt fra mangel på taxier til ulighed i verden, men ideen om, at internettet gør verden bedre, er en illusorisk cyber-utopi.

Journalist Jon Ronson har besøgt onlineverdens skyggeside - der, hvor uskyldige mennesker får deres liv flået i stykker. Af dig og mig. Få en forsmag på bogen om online gabestokke. Personskandaler er en effektiv måde at skaffe læsere og seere på, og uanset om der er hold i historierne eller ej, er der altid et menneske, som kan blive ramt af medieoffersyndromet på den anden side.

Der er selvfølgelig også ting ved udviklingen, der bare er almindeligt irriterende. Fx humblebragging – pral via falsk beskedenhed – som vi hader. Imens elsker vi haterbragging – stolt fremvisning af modstanderes grove henvendelser, så kontrollen genvindes. Politikerne dyrker begge dele.

Sprogidealer og store tanker

Men når vi taler om at tale om samfundet, skal vi selvfølgelig også tale om sproget, der gør det hele muligt. En tom lejlighed er ikke et hjem, ligesom vi ikke kan være hjemme i sproget uden ideer.

Og sproget er dynamisk, og der kommer hele tiden nye ord. Alligevel har vi ikke ord for alle situationer, men måske kan vi låne de ord, der mangler, fra andre. Der er også ord og vendinger, vi bruger alt, alt for meget. Det er tid til at sige farvel til debattens mest slidte metaforer: rødt kort til de politiske metaforer i arbejdstøjet på den lange bane. Det er også vigtigt at holde styr på oversættelser fra engelsk, så man ikke kommer til at sige næseblødning, bryllupskjole og minimumsløn. Øv dig i at undgå dårlige undersættelser.

Somme tider bliver danskerne også beskyldt for doven omgang med eget sprog, fordi vi låner fra andre og glemmer vores eget. Men vi bruger engelske udtryk, når vi vil være uformelle og afslappede – det er et extra light ordforråd. Men måske gør vi det også lidt, fordi vi ikke er så glade for vores eget sprog. Men det er synd, så her er en masse elskeord, der fremmer kærligheden til det danske sprog. Man kan også lære at elske sit sprog mere, hvis man har en ordentlig sprogforståelse, hvilket rigtig mange ikke har!

Vores sprog siger selvfølgelig også en hel masse om, hvem vi er. Bliv mindet om, hvilken tid du lever i med toiletlæsning om gadedansk. Men hvis du bare er så træt af ord, så koncentrer dig om at kopiere filosoffernes intellektuelle håndtegn.