Vores medier - hvad Facebook betyder for unges forhold til journalistik
”Facebook er en kræftsvulst på internettet. Du befinder dig i et primærnarcissistisk, psykotisk ekkorum af dig selv”. Sådan sagde forfatter og radiovært Knud Romer i 2012, og mange andre har diskuteret danskernes brug af sociale medier. Specialet analyserer derfor først, hvordan de unge bruger Facebook. Konklusionen er blandt andet, at de unges brug af Facebook er kompleks, men at det ikke altid giver mening for de unge at skelne mellem en digital og en fysisk virkelighed. Gymnasieelever er digitale indfødte, som er opvokset med sociale medier, og de bruger Facebook til at definere deres identitet og danne relationer som en naturlig forlængelse af virkeligheden uden for mediet.
Specialet konkluderer herefter, at gymnasieelevernes brug af Facebook har indflydelse på deres forhold til journalistik. Nyhederne betragtes som mere vedkommende, fordi de optræder på de unges medie, i deres sprog og konstrueres i samarbejde med brugerne. Tekst, herunder journalistik, er ikke et konstant slutprodukt på Facebook. Interaktion gør den dynamisk og forandrer den løbende, og brugerne tager den med og aktiverer den uden for mediet. Derved udviskes grænserne mellem afsender og modtager af kommunikationen, ligesom formatet får mindre betydning.
Motivationen for brugen af journalistik ligger derfor blandt andet i, at nyhederne kan bruges som katalysator for social interaktion i form af inspiration til samtaleemner, hvilket giver brugerne en følelse af social samhørighed. Samtidig åbner formatet op for nuancering af nyhederne, som de unge bruger til at danne deres egen mening om samfundet. Unges brug af journalistik på Facebook er således et komplekst felt, som er vigtigt at undersøge for at forstå fremtidens forhold mellem borger og journalistik.