Nu gælder det om at holde tænderne lige i munden

»Uden det danske sprog er vi jo ikke længere danskere«
Posted by Berlingske on 17. august 2015
Hvorfor forandrer de faste vendinger sig så? Mange af dem opstod i en tid, hvor folk asede som bønder eller håndværkere, hvor landet havde en mægtig krigsflåde, og hvor Gud kunne forvente at blive hørt, når hans ydmyge tjenere troligt mødte op for at lytte til hans lovord og moralske anvisninger. De faste vendinger relaterer til en hverdag og et verdensbillede, som er langt fra det nuværende danske dagligliv.
Tænk bare på en gængs talemåde som ’at gå med skyklapper for øjnene’, der refererer til den anordning, som sørgede for, at arbejdsheste ikke blev forstyrret af trafik og ståhej. Eller ’at give nogen det glatte lag’, der henviser til, at man fyrede hele skibsdækkets kanoner af mod fjenden samtidig. Og hvad med ’Gud mildner luften for de klippede får’, som peger på, at manden deroppe nok skal sørge for sin skrøbelige menighed.
Siden udtrykkene blev etableret i det danske sprog, har verden ændret sig ikke så lidt. Landbrugssamfundet er blevet erstattet af et informationssamfund, danskerne styrer ikke længere havene med krudt og kanoner, og Gud spiller nu blot en undseelig birolle i de fleste danskernes dagligdag. De faste vendingers referencer er forsvundet, og andre mere moderne er kommet til. Derfor tilpasser vi talemåderne og ordsprogene, så de giver mening for os selv og dem, vi kommunikerer med.
Af den grund kan vi nu se, at nogle kan ”gå med skyskrabere for øjnene”, og andre ”giver nogen det glatte lagen”. Når de gamle udtryk ikke længere giver mening for sprogbrugere, så må de vige for nye og ofte særdeles billedrige og tankevækkende udtryk. Hvis referencerne er alt for fjerne fra vores verden, forsvinder de måske helt. Gad vide, hvor længe endnu Gud egentlig mildner luften for de dersens klippede får?

Ingen rynkede bryn nødvendige
Er der grund til bekymring? Er vi vidne til et dansk sprog i forfald? Overhovedet ikke. Hvad vi ser, er tværtimod et sprog, der lever. Sproget er et redskab, som vi bruger til at kommunikere, og hvis redskabet ikke længere virker, lægger vi det på hylden og vælger nye ord og vendinger, der gør. Fortalelser som dem ovenfor sker typisk i dialog mellem mennesker. Ofte opdager en samtalepartner ikke engang, hvis et udtryk smutter. Vi er simpelthen indstillet på at samarbejde om at forstå hinandens sproglige intentioner. Vi bruger hele konteksten til at forstå, hvad alle ordene, der strømmer i vores retning, egentlig skal betyde. Selv hvis vi skændes, eller hvis meningen er umiddelbart uforståelig, så er vi flinke til at finde en fælles forståelse alligevel.
Lad os tage endnu et eksempel. Amalie fra Paradise Hotel er kendt for sine alternative sproglige udtryk. I et af programmerne spørger hun i en ophedet samtale en af sine hotelfæller, om hun kan lide ”at klæde sig ud som en russisk roulette”. De øvrige deltagere gør tykt grin med Amalie for hendes udtalelse, selvom det fremgår, at de selv er i tvivl om, hvad begrebet egentlig indebærer. Det interessante er, at man i et efterfølgende interview med hendes modstander kan observere, at hun har godtaget Amalies fortolkning. Russisk roulette er en bestemt type pige.

At være kop og kande, som Amalie fra Paradise Hotel kalder det. Illustration: Mikkel Maltesen.
Men skal kommunikationsfolk så bare lade sproget gå sine egne veje? Nej, heller ikke. Nogle faktorer i kommunikationsverdenen gør, at det er en god idé at tænke sig godt om, når man med sine ord og udtryk forsøger at ruske op i sine læsere, lyttere eller seere. I en samtale har vi konstant mulighed for at korrigere vores budskab, hvis vores publikum ligner spørgsmålstegn. Mange af de traditionelle kommunikationsgenrer er derimod envejskommunikation. Man ønsker typisk at råbe et stort publikum op, og publikum har sjældent mulighed for at føre en dialog med dig. Det monologiske sprog kræver, at man udtrykker sig præcist, så folk ikke mister fokus på, hvad du egentlig har på hjerte (eller hjertet, om man vil).
På samme måde findes der også, hvad man kunne kalde pendulvendinger. Hvad betyder for eksempel ’bogstaveligt talt’? Tidligere kunne det kun betyde, at man skulle tage, hvad man sagde eller skrev for pålydende. Nu kan det også betyde ’i overført betydning’. Da en sportskommentator om vinderen af et 1500-meterløb sagde, at han: ”bogstaveligt talt tog hele feltet bagfra”, så drejede det sig formentlig om den sidste betydningsvariant. Men for dem, der hælder til førstnævnte, vil det uden tvivl vække stærke billeder og gøre det svært at holde fokus på kommentatorens ellers glade budskab. Nogle gange stjæler vendingernes form bare lidt for meget fokus. Pas derfor på derude.
Rapperen Per Vers har for eksempel skrevet nummeret 'Find mig her', hvor han stiller spørgsmålstegn ved, om begrebet danskhed egentlig skal findes i en fælles historie og fælles sprog samt et yndigt land. Han rapper: ”Du ka’ lede du ka’ søge/Men ka’ du se skoven for bare brede bøge”. Kan man ikke se skoven for bare træer, så kan man ikke se, hvad der er lige for næsen af en. Men ved blot at bytte ’træer’ ud med de ’brede bøge’ fra nationalhymnen antyder han, at nationalromantikerne misser, hvad danskhed egentlig handler om. Dette får han klemt ind i en let tillempet vending. Imponerende.
Uanset om man er rapper eller kommunikatør, så kan du udtrykke dig kortfattet og tankemasserende. Vendinger er og kan ikke være bestandige. De skal bruges, så de giver bedst mening for dig og dit publikum. Basta.
Og så får I ikke mere for den 50-øre.
