Det kører for Løkke
Ridder Løkke har fået en forrygende start anden gang som landets politiske chef. Her følger seks k-punkter for, hvorfor det politiske svar på Fætter Højben indenrigspolitisk er let på tå, men udenrigspolitisk er på dybt vand.
af Jon Kiellberg
2014: Løkke var millimeter fra at stå af det politiske ræs og blive væltet som formand for Venstre på grund af underbukseskandalen.
2013: Et halvår før var den famøse GGGI-skandale også ved at tage livet af Venstre-chefen og for alvor sende ham ud i tovene.
2008: Det samme skete fem år tidligere, hvor alt for mange uforklarlige fadøls- og taxaregninger og mærkværdige hotelophold på skatteborgernes regning gav Løkkes chef, Fogh, alvorlige panderynker og overvejelser om, om Løkke virkelig var den rette til at bestride den vigtigste politiske post i Danmark. Året efter blev han kaldt vikaren for Fogh og første gang statsminister.
Så glade var de. Kilde: Polfoto/Anders Rye Skjoldjensen.
I baronens seng
Manden, hvis brand på et tidspunkt var på højde med Stein Baggers, er for alvor tilbage i det politiske rampelys. Han er ikke bare tilbage. Han har fået en fabelagtig start som regeringschef og har taget alle på sengen – også ham selv. Som en anden Jeppe, der vågner op i baronens seng og tror, han drømmer, at han er kommet i himlen. Det er comeback kid against all odds. Det er den første fortælling om, hvorfor Løkke har fået en forrygende start som statsminister.
Manden, hvis brand på et tidspunkt var på højde med Stein Baggers, er for alvor tilbage i det politiske rampelys. Han er ikke bare tilbage. Han har fået en fabelagtig start som regeringschef og har taget alle på sengen – også ham selv. Som en anden Jeppe, der vågner op i baronens seng og tror, han drømmer, at han er kommet i himlen. Det er comeback kid against all odds. Det er den første fortælling om, hvorfor Løkke har fået en forrygende start som statsminister.
1) Den grimme ælling-fortælling
Selvom Løkke stort set har stået til at blive statsminister (med få undtagelser) i målinger indtil valgnatten den 18. juni, så er det lykkedes Løkke at spinne historien om, at det var ham mod hele verden. At han i den grad var bagud på point (det var han som politiker – ikke partiet). Det er fortællingen om manden, som skulle igennem så meget for at få det halve kongerige til sidst. En historie, som er skåret ud af den danske folkehistorie i bedste H.C. Andersen-stil. Historien om den grimme ælling, som bliver til den smukke svane. Det er slet ikke et tilfælde, at Løkke for nylig sammenlignede sig selv med Anders And, da han blev spurgt, hvilken Disney-figur han kunne sammenlignes med. Han ville helst være Fætter Højben. Det er han også med de meritter og den politiske historie, han har bag sig. Men det er ikke et kommunikationsbillede, som danskerne på nogen måder kan identificere sig med. Vi ønsker hellere en lidt uheldig og klodset person, en underdog, som skal gå gennem både ild og vand for til sidst at score det afgørende mål.
Selvom Løkke stort set har stået til at blive statsminister (med få undtagelser) i målinger indtil valgnatten den 18. juni, så er det lykkedes Løkke at spinne historien om, at det var ham mod hele verden. At han i den grad var bagud på point (det var han som politiker – ikke partiet). Det er fortællingen om manden, som skulle igennem så meget for at få det halve kongerige til sidst. En historie, som er skåret ud af den danske folkehistorie i bedste H.C. Andersen-stil. Historien om den grimme ælling, som bliver til den smukke svane. Det er slet ikke et tilfælde, at Løkke for nylig sammenlignede sig selv med Anders And, da han blev spurgt, hvilken Disney-figur han kunne sammenlignes med. Han ville helst være Fætter Højben. Det er han også med de meritter og den politiske historie, han har bag sig. Men det er ikke et kommunikationsbillede, som danskerne på nogen måder kan identificere sig med. Vi ønsker hellere en lidt uheldig og klodset person, en underdog, som skal gå gennem både ild og vand for til sidst at score det afgørende mål.
Er Løkke i virkeligheden Anders And eller Fætter Højben?
Det er fortællingen om, at medierne har drevet klapjagt på Løkke (læs: Vi har ondt af ham). At alt og alle har været efter ham. Og alligevel har han gang på gang rejst sig fra støvet og taget det som en mand. Den evige fighter. Den evindelige politiske tilbageerobrer.
2) Vi vandt ikke – vi gjorde det ikke
Det stod klokkeklart på valgnatten, at Venstre tabte valget, men vandt regeringsmagten. At Løkke og co. havde fået en politisk knockout af de helt store af både Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti. Derfor var det en kommunikativ genistreg, at Løkke indtog scenen med rynkerne i de rette folder og ydmygt spredte budskabet om, at det ville blive benhårdt arbejde at skabe en ny regering, at der ikke var tale om en sejr, og at mandaterne ikke rakte til store armbevægelser. Stik modsat Helle Thornings valgsejrstale i 2011, hvor hun med udstrakte arme begejstret strålede og skrålede i Vega, at ”Vi gjorde det!!". Godt greb af Løkke at påtage sig nederlagets kappe og ydmyghedens klæder. Så var forventningerne ligesom skruet helt ned. Det kunne kun gå fremad.
Det stod klokkeklart på valgnatten, at Venstre tabte valget, men vandt regeringsmagten. At Løkke og co. havde fået en politisk knockout af de helt store af både Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti. Derfor var det en kommunikativ genistreg, at Løkke indtog scenen med rynkerne i de rette folder og ydmygt spredte budskabet om, at det ville blive benhårdt arbejde at skabe en ny regering, at der ikke var tale om en sejr, og at mandaterne ikke rakte til store armbevægelser. Stik modsat Helle Thornings valgsejrstale i 2011, hvor hun med udstrakte arme begejstret strålede og skrålede i Vega, at ”Vi gjorde det!!". Godt greb af Løkke at påtage sig nederlagets kappe og ydmyghedens klæder. Så var forventningerne ligesom skruet helt ned. Det kunne kun gå fremad.
Modsat den tidligere regering – ikke mindst det socialdemokratiske bombardement med valgløfter, som ikke kunne indfries – har Løkke og Venstre hverken lovet guld eller grønne skove i valgkampen. De løfter til vælgerne, som er blevet givet, har enten været så luftige og brede eller så små og konkrete, at de med lethed kunne indfries, uden at Hjort'en skulle grave dybt i lommerne. Løkke har været dødelig opmærksom på ikke at begå samme løftebrud som Thorning-Schmidt og har sammen med chefstrategen og højrehånden Hjort gentaget mantraet: ”Hvor skal pengene komme fra?”. Retorisk godt greb, når kassen stort set er tom, og der ikke er råd til store armbevægelser i regeringen. Mådehold og kasseeftersyn, som signalerer en regering, der er (endnu) mere økonomisk ansvarlig end Thorning og Østergaards SR-projekt. Kommunikationsmæssigt er det indtil videre til UG med kryds og slange, at Løkke og co. har vist benhård økonomisk ansvarlighed og ditto prioriteringer.
Hvor skal pengene komme fra? Kilde: Scanpix Denmark.
4) Killer-kommunikation
Det lyder banalt og som første kapitel i enhver politisk kommunikationsbog, men det er altid sværere at mestre i den politiske virkelighed frem for på et teoretisk plenummøde på RUC. Venstre har indtil videre mestret det og med militærisk præcision givet og indfriet de helt jordnære løfter og politiske budskaber, som vælgerne ønskede og stemte efter. De lavthængende politiske frugter er allerede ved at blive plukket og omsat til politisk kapital i banken. De populære vælgergaver er kommet prompte, uden slinger i valsen og fnidder i baglandet og i krogene på Christiansborg. Det gælder:
Det lyder banalt og som første kapitel i enhver politisk kommunikationsbog, men det er altid sværere at mestre i den politiske virkelighed frem for på et teoretisk plenummøde på RUC. Venstre har indtil videre mestret det og med militærisk præcision givet og indfriet de helt jordnære løfter og politiske budskaber, som vælgerne ønskede og stemte efter. De lavthængende politiske frugter er allerede ved at blive plukket og omsat til politisk kapital i banken. De populære vælgergaver er kommet prompte, uden slinger i valsen og fnidder i baglandet og i krogene på Christiansborg. Det gælder:
- den vælgervenlige BoligJobordning (som nu står til at blive udvidet)
- afskaffelse af SKAT's stikkercentral
- afskaffelse af den officielle fattigdomsgrænse
- allerede vedtagne asylstramninger og killer-retorik over for indvandrere og flygtninge
- nedskæringer på uddannelses-, miljø- og klimaområdet
- nedskæringer på kulturområdet, som nu skal beskæres med 600 mio. kr. over de næste fire år.
Den politiske strategi har slået til igen. Kilde: Scanpix Denmark.
Løkkes succes hviler på Tulles nåde. For det kan godt være, at Løkke er kaptajnen i cockpittet på jumbojetten – men det er Dansk Folkeparti, der er motoren og vingerne og dikterer ruten for regeringens politiske liv.
Du er statsminister, så længe jeg ønsker det, kunne det lyde fra Thulesen Dahl. Kilde: Polfoto/Jens Dresling.
5) Korsridder-kommunikation
Løkkes femte genistreg har været hans evne til at udpege politiske spydspidser som ministre. Ikke for mange. Ikke store eksperimenter, men driftsikre kort og korsriddere, som er i stand til at være hardlinere, værdikrigere og politiske budbringere mellem DF og de øvrige borgerlige partier. Strategien for valg af ministre har været de sikre kort frem for det store politiske eksperiment. Til at starte med. For i andet hug har Løkke faktisk mulighed for at skifte ud på ministerposterne og give regeringen nyt liv efter en periode, hvor de politiske ideer er udtømt og indfriet. Kabalekommunikation, som viser Løkkes evner som politisk snedker og håndværker. Hans største politiske es lige nu er naturligvis korsridderen Inger Støjberg, som politisk ligger til højre for Djengis Khan og Martin Henriksen fra DF. Med Støjberg som bærer af det ideologiske flag af stramninger og værdipolitiske budskaber om indvandrere og flygtninge har venstrefløjen fået deres yndlingsaversion, mens Venstre-vælgerne har fået deres egen DF-politiker.
Løkkes femte genistreg har været hans evne til at udpege politiske spydspidser som ministre. Ikke for mange. Ikke store eksperimenter, men driftsikre kort og korsriddere, som er i stand til at være hardlinere, værdikrigere og politiske budbringere mellem DF og de øvrige borgerlige partier. Strategien for valg af ministre har været de sikre kort frem for det store politiske eksperiment. Til at starte med. For i andet hug har Løkke faktisk mulighed for at skifte ud på ministerposterne og give regeringen nyt liv efter en periode, hvor de politiske ideer er udtømt og indfriet. Kabalekommunikation, som viser Løkkes evner som politisk snedker og håndværker. Hans største politiske es lige nu er naturligvis korsridderen Inger Støjberg, som politisk ligger til højre for Djengis Khan og Martin Henriksen fra DF. Med Støjberg som bærer af det ideologiske flag af stramninger og værdipolitiske budskaber om indvandrere og flygtninge har venstrefløjen fået deres yndlingsaversion, mens Venstre-vælgerne har fået deres egen DF-politiker.
Ja tak, siger de fleste Venstre-vælgere.
Og så har vi den nye sherif i byen, Søren Pind, som med klokkeklare budskaber (mange af symbolsk karakter) har lovet lov og orden fra dag ét. Hårdere straffe mod kriminelle i fængslerne, langt flere ressourcer til politiet osv. Det er sød musik i vælgernes ører og lige efter Grønspætte-kommunikationsbogen. Radikale og Politiken ryster på hovedet – men den største gruppe af vælgere ønsker en stram retskurs. Og her er Pind et af Løkkes bedste kort. Den nye spejderdreng i ministerklassen Esben Lunde Larsen har også allerede skabt ravage i det politiske landskab med kontroversielle udmeldinger om tro, religion og uddannelsesbesparelser – men er lige efter den borgerlige bog. En rød klud og en lige højre til alle de kulturradikale og til den tidligere, blødsødne og velmenende regering. Dertil kommer den tidligere nævnte kassemester Claus Hjort Frederiksen som garant for ansvarlighed med stort A og ro på bagsmækken i det politiske bagland. Bertel Haarder som det store kulturelle fyrtårn appellerer til mere klassiske venstrevælgere og er en lige så sikker hånd som den tidligere kulturminister Marianne Jelved (B). Dertil kommer den nye gruppeformand, bulldozer-bamsen Søren Gade, som indtil videre har skabt ro, harmoni og orden i Venstre-folketingsgruppen, som har været delt og splittet siden formandskabet sidste år. Løkke har haft en dygtig og heldig hånd i valget af ministre - hvis vi selvfølgelig ser bort fra Carl Holsts katastrofekurs og hans evindelige bommerter.
Esben Lunde Larsen, den nye spejderdreng på Løkkeholdet. Kilde: Polfoto/Sanne Vils Axelsen.
6) Vi tager skraldet og ansvaret
Det er lykkedes Løkke at udlægge det sådan, at Venstre er partiet, der tager ansvar. Samtidig udstilles de andre borgerlige partier som nogle, der ikke gør det i tilstrækkelig grad. Det er igen partiet og Løkke mod resten af den politiske verden. Venstre tager skraldet – kun med Løkke ved bordenden kan der udrettes noget i det borgerlige Danmark, lyder budskaberne igen og igen fra Løkke og hans håndlangere. Det er en kurs, som kan give alvorlige ridser i lakken i blå blok, men som indtil videre har givet Løkke flere fjer og point i medierne og i meningsmålingerne.
En statsminister i sit es. Kilde: Scanpix Denmark.
Med en lettere omskrivning af Rocazinos 80'er-hit kan vi nærmest høre Løkke stå og nynne for sig selv i statsministeriet, at det politiske kongerige igen er blevet hans:
Sent, sent om natten
Alene med mig selv
Drømmen om dig
Kan ikke slåes ihjel
Alene med mig selv
Drømmen om dig
Kan ikke slåes ihjel
Inde bag ved døren
Der hvor alt kan ske
Venter du, venter du
Meget svær at se
Der hvor alt kan ske
Venter du, venter du
Meget svær at se
Ridder Løkke, ridder hvid
Ridder du, alene
I en helt anden tid
Ridder du, alene
I en helt anden tid
Aha aha
Ridder Løkke, ridder hvid
Ridder du, alene
Ridder Løkke
Tag mig med
Ridder du, alene
Ridder Løkke
Tag mig med
Vejene jeg følger
Ender altid blindt
Men stjernerne
Ser jeg no'ngang' til sidst
Ender altid blindt
Men stjernerne
Ser jeg no'ngang' til sidst
Der er dog lige et men. Et stort et af dem, vel at mærke:
Indenrigspolitisk har Løkke med en smal V-regering her de første måneder vist store manøvremuligheder og skabt et sikkert og stærkt politisk fundament og håndværk uden de store udsving og slinger i valsen. Vel at mærke indenrigspolitisk.
For de sidste tre uger er båden for alvor begyndt at gynge, og alvoren, virkeligheden og realiteterne har nu endelig sneget sig ind på Løkke og regeringen. Det er naturligvis den voldsomme og uoverskuelige flygtningekrise, som nu har skabt store og massive udfordringer for Løkke og hans parlamentariske grundlag. For lige så sikkert tag Løkke har om de indenrigspolitiske emner, lige så store problemer vader Løkke og Støjberg i - i forhold til antallet af asylansøgere og migranter, som de sidste par uger har krydset de danske grænser. Det handler om EU-samarbejdet, det handler om flygtningekvoter og om fælles europæiske forpligtelser og de danske EU-forbehold. Her har Løkke både været vaklende, tøvende og langt fra på sikker og fast grund. Det tilfalder dog ikke Løkke alene. Det samme har vi set hos samtlige af de andre partiledere. Ingen har en opskrift på at løse de massive flygtningeudfordringer, som Danmark og de andre europæiske lande står overfor. Her er Danmark reelt reduceret til et regionsråd i europæisk sammenhæng.
Løkke på de skrøbelige og skrå udenlandske brædder. Kilde: Scanpix Denmark.
Hvor Løkke er dybt afhængig af Thulesen Dahl og DF's nåde indenrigspolitisk, er Løkke det tilsvarende over for Donald Tusk og Angela Merkel udenrigspolitisk. For uanset om Løkke og Støjberg gerne vil skrue landets betydning og deres egen rolle op til umenneskelig styrke, er og bliver det ikke et indenrigspolitisk anliggende, at vi står over for en af de største humanitære katastrofer og flygtningestrømme i nyere europæisk historie, som får det europæiske samarbejde til at vakle. For selvom de europæiske indenrigsministre lige er blevet enige om at tage 120.000 flygtninge, så er den hellige grav langt fra vel forvaret. Danmark har lovet at tage 1.000 af de syriske flygtninge. Men hvornår kan Løkke reelt sige stop? Hvad hvis der kommer 1.001? Grænsen for de store flygtningestrømme kan ikke alene sættes af politiske skræmmekampagner og indenrigspolitiske hensyn.
De sidste par uger er vi ikke længere i tvivl om, hvem der er statsminister. Kilde: Scanpix Denmark.
Det har Løkke erkendt. Derfor ser vi også, at Løkke måske for første gang som statsminister træder i karakter som statsminister og viser lederskab stående på gløderne af Europas flygtningevulkan. For den realpolitiske virkelighed vægtes højere end indenrigs-, indspiste, symbolske markeringer om migranter og flygtninge og grænsebomme ved Kruså. Løkke er mere liberal, end Fogh var. Han er mere pragmatisk og realpolitisk end Støjberg og Kristian Thulesen Dahl. I det krydsfelt mellem de glubske ulve fra DF og korsridderen Inger Støjberg er Løkke trådt i karakter. Han tager teten for nye initiativer på integrationsområdet, når han (torsdag) samler erhvervsledere og organisationer på Marienborg for at sætte strøm til viden og værktøjer, der skal sikre de nye flygtninge og indvandrere en langt større tilknytning til arbejdsmarkedet. Vi kan kalde det en fodslæbende erkendelse og et realitets-wake-up fra Løkkes side. Men det er også lederskab og medejerskab, at han kaster sin egen person og sit politiske eftermæle ind og sætter integration som en af regeringens nye politiske topprioriteter.
