Den samme historie tilsat anonym sladder
Qvortrup gennemgår kronologisk alle de sager og genvordigheder, vi kender til, med mest vægt på regeringens første svære år. Men vi ved det alt sammen: Vi ved, hvor stor vreden hos Vestager og De Radikale var efter forsøget på at skrive det lille parti ud af Danmarkshistorien, vi har hørt alt om de dysfunktionelle relationer mellem R og de to andre partier, mellem Thorning, Vestager og Villy, der tjekkede ud. Vi ved, hvordan den nye socialdemokratiske ledelse omkring Mette Frederiksen voksede frem i Thornings og Corydons skygge, vi ved alt om SF’s kollision med regeringsmagten.
Så hvorfor skrive en historie, der er så veldokumenteret igen? Bogen lugter lidt af gammel bokser, der vil i ringen igen. Det her genrejser dog ikke Qvortrup. Forlaget Peoples Press skulle have insisteret på en veldokumenteret bog, der ikke kunne sættes en finger på. I stedet får vi en bog, der viser, hvad der er galt med moderne politisk journalistik: Den journalistik, Qvortrup står for – stod for – fremmer den anonyme sladder og historier, der sættes i vandet mellem politikere, spinfolk og operatører, og som ikke har et selvstændigt analyseniveau. Det hele er anonym snak og sladder (vel)skrevet sammen til en historie om en samspilsramt regering. Og så er det sådan, at de, der ”taler til baggrund”, de også får lov at vinde vinklen. Og det er tydeligt, hvem der har leveret tyngden af indsigten til denne bog.
Brugt af sine kilder
Qvortrups bog ligner en samtale mellem den lille skare, der udgjorde Helle Thornings umiddelbare entourage, Helle Thorning selv og så Henrik Qvortrup. De kæmper alle sammen for deres eftermæle, for at få en fremtid i dansk politik. Her har de slået pjalterne sammen. Det er meget lidt svært at se, hvem Qvortrup lader sig bruge mest af.
Når man lader sin journalistik styre af den anonyme baggrundssladder, når man accepterer at viderebringe det, ingen vil lægge navn til, bliver man brugt. Hvorfor skulle nogen ellers fortælle dig noget som helst? I det her tilfælde er kildernes formål at styre historien om Thorning-regeringen. Qvortrup udlægger Margrethe Vestager som hysterisk, stejl og nærmest ondskabsfuldt hævngerrig. Det eneste menneske, der er værre end Margrethe, er Lykketoft. Mette Frederiksen er heller ikke for god - og slet ikke hendes særlige rådgiver.