Populærkulturens politiske potentiale
Hvordan bliver en person eller en begivenhed pludselig genstand for en hel befolknings opmærksomhed? Hvad er det, der gør, at hele Danmark får morgenkaffen i den gale hals, når DR lukker underholdningsorkesteret? Og hvorfor gik Danmark i selvsving, da Ole Bornedal og DR’s dramasatsning om krigen i 1864 løb over skærmen i 2014? Sidstnævnte er udgangspunktet for dette speciale. For hvordan kom det så vidt, at et dansk tv-drama fik sat så meget fut i Debat-danmark, at der praktisk talt var tale om noget, der mindede om en mediekrig?
2014 var 150-året for 1864. Et årstal de fleste danskere har kendskab til, hvad end det bunder i historisk interesse, eller om man blot er bekendt med børnesangen ‘Mallebrok’. Mange vil mene, at 1864 er en vigtig og central del af den danske selvforståelse, for da Danmark tabte Slaget ved Dybbøl i 1864, mistede vi en del af os selv. Som Herman Bang så malerisk beskrev det i sin roman Stuk fra 1887: “Fireogtres amputerede os fra land ved hofterne” Krigen i 1864 står derfor som et mørkt kapitel i dansk historie. Et kapitel, der har sat sine spor og sidenhen er blevet brugt og fortolket i mange ideologiske sammenhænge. Som Bo Lidegaard formulerede det i Politiken den 13. oktober 2014, sluttede 1864 først i 2001, da Danmark endelig igen turde melde sig på den internationale bane med militær slagkraft.
Som antydet er krigen i 1864 evigt aktuel i forståelsen og ikke mindst debatten om dansk historie og identitet. Således skulle 150-året for en så skelsættende begivenhed som slaget ved Dybbøl naturligvis markeres. Og hvem var bedre til dette end DR – Danmarks nationale public service-udbyder? Hele butikken blev satset, og alle skyts sat ind for at fortælle danskerne om “den blodigste krig i Danmarkshistorien”. Men her opstod problematikken – for hvordan var det nu lige, det var med den der krig? Ud over, at Danmark var i krig mod ’preusserne’, og at vi tabte, er der tilsyneladende utroligt få ting eksperter, politikere og andre meningsmænd kan blive enige om. Set fra et historisk og politisk perspektiv var krigen anno 1864 derfor en ren hvepserede for Ole Bornedal og DR at stikke fingrene i.
Mens dansken i Bornedals historiske drama gjorde sig klar til krig, blev der samtidigt kørt tunge skyts i stilling i de danske dagblade. Der var tale om alt fra makværk til mesterværk. Om historieforvridning, nationalisme og dansk selvforståelse. Om barberede armhuler, sigøjnere og en voldtaget ko. Stort som småt blev endevendt i debatten om DR’s dyreste dramasatsning. Men at en krig, der ligger 150 år tilbage, skulle bedrive en ny ’krig’ her i det 21. århundrede, havde ingen set komme. Endnu mere imponerende var det, at Mallebrok, der ifølge børnesangen døde i krigen i 1864, skulle genopstå på de sociale medier med eget hashtag 150 år efter sin død. Tv-dramaet var pludselig ingenting sammenlignet med det drama, som udspillede sig i aviser og på de sociale medier. Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti var forargede og talte nok en gang om røde lejesvende og danske værdier alt imens Ole Bornedal gik i hi, og Danmark delte sig i to – dem, der var med, og dem, der var imod. Men hvad var det, der fik det hele til at eksplodere? For er en tv-serie som 1864 ikke blot fiktion, der er sat i verden for at underholde?
Specialet undersøger samspillet mellem populærkultur og politisk kommunikation. Kan populærkultur være medvirkende til at udbygge forståelsen af politiske fænomener og fordre det demokratiske virke? Eller er1864 er med til at forfladige og forvrænge den politiske debat?
Specialet er skrevet af Anne Skriver, Ditte Ryvang Andresen og Nana Lysbo, Kommunikation ved Aalborg Universitet København, og blev bedømt til karakteren 10. Læs hele specialet her.
