Årets speciale-specialister

Traditionen tro afholder Kforum for Studerende ‘Specialeprisen’ og kårer årets k-speciale. Vi har samlet en skarp jury til at bedømme specialerne og kåre vinderen af Specialeprisen 2015. Her kan du læse mere om, hvem juryen består af, hvad de selv har skrevet speciale om, og hvad de særligt lægger vægt på i deres bedømmelse af specialerne.

Timme Bisgaard Munk er ph.d. i sociale medier fra Københavns Universitet. Han har gennem flere år undervist på KU og CBS og arbejdet som projektleder i kommunikationsvirksomheden Advice A/S. Timme er medstifter af Kforum og har været redaktør på Kforum helt tilbage til dengang, folk talte om WAP-telefoner og Arto.

Timme skrev sit speciale i 1996 på København Universitet i Film- og Medievidenskab. Specialet havde titlen 'Problemer og perspektiver i Jean Baudrillards medieteori'.

Hvad kigger du særligt efter i din bedømmelse af specialerne til Specialeprisen 2015?

"Jeg er på udkig efter noget fagligt nysgerrigt, originalt og selvstændigt. Det skal være noget, som viser mod til at følge en nysgerrighed og undersøge noget, der ikke allerede er analyseret forfra og bagfra".

Karl-Heinz Pogner er lektor på CBS, underviser blandt andet i faget ’Medieudvikling og digital kommunikation’ og har gennem flere år været vejleder på forskellige projekter, bachelorprojekter og specialer. Karl-Heinz er særligt interesseret i grænsefladerne mellem den akademiske verden og praksis, organisationskommunikation og tekstproduktion. Hans forskning undersøger også offentlig-private partnerskaber, co-creation og forandringskommunikation.

Karl-Heinz skrev sit speciale i tysk, litteratur og historie ved Mainz Universitet, og det havde den engelske titel ’The New Times Are Appearing on Crutches. Post-war Germany as Topic in New and Newest Western German Literature’ (originaltitel på tysk).

Hvad kigger du særligt efter i din bedømmelse af specialerne til Specialeprisen 2015?

”Jeg kigger særligt efter, at tre punkter er opfyldt. Nemlig at specialet:
1)   eksemplarisk opfylder kravene for akademisk stringens og samfundsmæssig/organisatorisk relevans
2)   bidrager med undersøgelser, resultater og refleksioner både i den akademiske verden og i erhvervslivet
3)   går til undersøgelsen klart og konsistent, at rapporten integrerer problemformuleringen med forskningens ’state of the art’, den teoretiske baggrund, velargumenterede metodiske valg og egne empiriske analyser og nye resultater”.

Mette Lundorf er Head of External Communications hos COWI og tidligere kommunikationschef hos Vejdirektoratet og A. P. Møller Mærsk. Hun har 15 års erfaring som kommunikationsrådgiver, leder og praktiker og har stor erfaring inden for strategisk rådgivning og udvikling af organisationens visuelle, verbale og digitale identitet og kommunikationsstrategi.

Mette skrev sit speciale i 1999, hvor knowledge management var ret nyt og ret hot, og hvor Geert Hofstede, Edgar Schein og Ikujiro Nonaka var hendes helte. Specialet hed “Organisational Communication and Knowledge Sharing” og handlede om, hvordan de organisatoriske kommunikationsstrukturer – og særligt uformelle netværk – var kritiske for at udvikle og forankre viden i virksomheden.

Hvad kigger du særligt efter i din bedømmelse af specialerne til Specialeprisen 2015?

”Jeg kigger efter, om specialet er visionært, velskrevet og virkelighedsnært: Er emnet og/eller behandlingen af emnet noget, vi ikke har set før, og bringer det nogle nye perspektiver til torvs? Er det klart for læseren, hvad specialet vil, og bliver man ledt let og elegant igennem et lækkert layoutet dokument? Og kommer specialet med nogle anbefalinger eller ideer til tiltag, som kan bruges til noget ude i virksomhederne?”.

Anders Dybdal er områdedirektør hos Operate og ekstern lektor på RUC. Anders har tidligere arbejdet som konsulent for Mogens Lykketoft på Christiansborg, som pressemedarbejder i en interesseorganisation og som selvstændig kampagnekonsulent. Derudover har han været med til at stifte tænketanken Cevea, hvor han også sidder i bestyrelsen.

Anders skrev speciale om socialdemokratisk idéhistorie fra efterkrigstiden til i dag - og hans erfaringer fra specialet blev i 2004 brugt som inspiration til bogen ‘Socialdemokratiske tænkere’, som Anders var medforfatter og redaktør på.

Hvad kigger du særligt efter i din bedømmelse af specialerne til Specialeprisen 2015?

"Et godt speciale skal være både akademisk stærkt, praktisk anvendeligt og ikke mindst nyskabende. Jeg er særligt på udkig efter specialer, der bryder system- og vanetænkning i både kommunikationsteori og praksis".

Anne Vestergaard er lektor ved Center for Corporate Social Responsibility på CBS, hvor hun vejleder mange projekter på alle niveauer. Lige nu er hun vejleder for ti specialestuderende. Anne er vice-studieleder og linjekoordinator for cand.merc. (kom), og hun underviser i fagene ’Corporate Responsibility, Governance & Communication’, ‘Medieudvikling og digital kommunikation’ og ‘Branding i Teori og Praksis’ på cand.merc. (kom) og HA(kom) på CBS. Annes forskning kredser om moralske diskurser med en særlig interesse i, hvordan formidlingen af institutionelle, teknologiske og semiotiske processer bidrager til diskurserne.

Anne er uddannet i lingvistik i USA og skrev sit speciale om kognitive processer i sprogbehandlingen. Det var et eksperimentelt psykolingvistisk speciale om hjernens behandling af nogle ret nørdede grammatiske problemer, hvor hun brugte eye-tracker, målte reaktionstider og så videre – noget fjernt fra den måde, Anne arbejder med kommunikation på i dag.

Hvad kigger du særligt efter i din bedømmelse af specialerne til Specialeprisen 2015?

”Jeg lægger vægt på originalitet og bredere samfundsrelevans. Jeg kan godt lide, at et speciale ikke er helt lukket om sig selv, men også åbner op for nogle større linjer. Desuden har jeg det sådan, at for at et speciale skal være fantastisk godt, skal der være en formidlingsmæssig eller sproglig skønhed i det”.