Begavet livsstilssatire om speltsegmentet

DR2 har i december lanceret en satireserie af en halv times varighed i fem dele. Det er et format, der længe har været efterlyst. Det er velegnet til at afprøve fornyelser, men det ses sjældent, fordi det er uforholdsmæssigt dyrt i forhold til de længere og altså mere økonomiske formater.

Placeringen kl. 22 på DR2 mere end antyder, at DR ikke har illusioner om at nå et meget stort søndagsdramapublikum. Seertalsmæssigt er der tale om 147.000 seere på første afsnit (uge 49) og 137.000 seere på andet afsnit (uge 50) – men dog om en fin placering på DR2's top ti-liste. I kraft af kanalvalg og placering er det således klart signaleret, at det er et mindre publikum, DR her henvender sig til. Det er til gengæld et lidt underforsynet publikum, der nu endelig får valuta for public service-pengene.

Lisbeth Wulff, der er kendt fra bl.a. radiosatiren I hegnet, figurerer både som manuskriptforfatter og skuespiller. Instruktør er Peter Gornstein. Begge har tv-erfaring, men repræsenterer samtidig forholdsvis friske kræfter i dramaproduktion. Rammen udgøres af noget så prosaisk og tidstypisk som en madklub.

Hele og halve par
Opskriften på en madklub er, at man tager tre par lidt oppe i fyrrerne – nåh nej, to et halvt, for Peter (Peder Thomas Pedersen) er blevet skilt fra Sigrid (Lærke Winther) til fordel for en svensk ph.d.-studerende og jazzsangerinde (Alba August), der også er fotomodel. Og spørgsmålet er så lige, hvem af de to der nu skal være med i madklubbens fællesskab? Det er fra starten Sigrid, der sidder ved bordet og ikke rigtig kan få det sagt – men med Peter og den charmerende, kun 26-årige svenske kvinde på sidelinjen.

I madklubben indgår desuden Lise (Lisbeth Wulff), der ikke er særligt lykkeligt gift med organisten Kim (Rasmus Botoft).

Lise og Kim er gift i serien, men skuespillerne Lisbeth Wulff og Rasmus Botoft danner også par privat. Kilde: DR.

Og så er der Søren (Peter Gantzler), en gartner, der ejer firmaet ”Grøn og Lykkelig”. Søren er heller ikke specielt lykkeligt gift med Lotte (Ellen Hillingsø), der er smuk, men måske ikke så imødekommende – og som desuden har sin gamle mor og hendes mange problemer hængende i mobilen i tide og utide. Sex lader til at være et af parrets problemer, i hvert fald får Søren i afsnit to som en særlig gunstbevisning lovning på et blowjob, hvis han opfører sig ordentligt.

Søren har det desuden med at lægge an på de andre kvinder i madklubben efter tur – og måske er han også tiltrukket af Kim? I hvert fald er han interesseret i størrelsen på Kims penis, da de sammen diskuterer situationen på badeværelset. Den givne konstellation af voksne udgør øjensynligt en sprængfarlig cocktail af konflikter med og uden låg, og vi skal ikke langt frem i forløbet, før konflikthåndteringen begynder – ud fra forskellige dagsordener.

Børnenes verden
Men parrene kommer ikke til madklub alene. De har deres børn med, for de voksne er enige om, at deres børn hygger sig så perfekt sammen. Mens mændene står og ifølge Søren ”elsker at vaske op” på god gammeldags manér, dvs. uden at blive indrulleret i hverdagens centrifuge, sidder kvinderne stadig ved bordet. Lise har kigget ind til børnene og rapporterer med entusiasme i sin stemmeføring: ”Jeg elsker, at vores børn har det så godt med hinanden, det er simpelthen så dejligt”.

Børnene, Amalie (Frida Steinov), Villads (Jonathan Kruse Skak), Anton (Otto Giacomello), Karl (Victor Skov D. Christensen), Sofie (Emma Skov D. Christensen) og Buster (Toke Lars Bjarke), fører en tilbagetrukket tilværelse i første episode i Lise og Kims klassiske, hvide villa, men børneværelset rummer også optræk til diverse diskussioner.

Synes dine børn også, at du er lidt pinlig?
Posted by DR2 on Wednesday, December 16, 2015

Den nyudklækkede single Lærke giver den ikke for lidt i serien. Kilde: Facebook.

Ligesom for de voksne gælder det for børnene, at den tilsyneladende harmoni blot er et røgslør. Allerede i første episode eksploderer bordbomben, da Lotte kontant meddeler den helt uforberedte Buster, der har savnet sin fraværende far ved bordet, at hun også selv var skilsmissebarn. Og i anden episode optræder Buster aldeles samspilsramt. Han trækker sig ind i sig selv og fordyber sig i computerspil – til de andre børns misundelse. En evig kilde til frustration, diskussion og dårlig karma i ethvert hjem aktualiseres dermed – her hos Sigrid, der nu er flyttet i lejlighed.

Satiriske modstillinger
De to et halvt par og deres afkom giver således anledning til ganske mange nærliggende, morsomme, skæve og skarpt sete konflikter, som alle kender i en eller anden udgave fra deres egen madklub, familie eller bonussammenhæng. De er styret af en dramaturgi, der udforsker de forskellige konstellationer efter tur i satiriske modstillinger.

For det første er der en gennemgående disharmoni mellem de enkelte par og deres opfattelse af situationen, hinanden og de andre. Hver især ville de så gerne repræsentere det perfekte liv og den perfekte familie, men den uperfekte virkelighed sætter sig igennem og splitter dem, hvad enten det handler om sex eller arbejde. Fx er Lise og Kim uenige om, om Lise nu skal tage mod den velaflagte stilling som HR-chef, hun er blevet tilbudt, så de kan få råd til fornyelse af badeværelset. For Søren kender altid den perfekte håndværker, der kan løse alle praktiske problemer – men det koster jo.

For det andet udgør modstillingen mellem generationerne et dramaturgisk grundprincip. Hvordan man kan være konsekvent i sin børneopdragelse, er et evigt aktuelt spørgsmål, og netop den givne konstellation af tilgange hos de voksne udstiller de helt klassiske dilemmaer mellem autoritet og slaphed, konsekvens og inkonsekvens. Og i tilfælde af eftergivenhed er reaktionen hos børnene prompte: Hvorfor må han, når vi ikke må?

For det tredje spilles der konsekvent op til nye konflikter, hver gang nogle af personerne er på tomands- eller to-kvinde-hånd i et andet rum eller bare er efterladte i det fine samtalekøkken. Det giver lejlighed til medfølende replikker og bekymrede tilkendegivelser iblandet spydige kommentarer, der viser, hvor meget karakterernes univers handler om dem selv, og hvor lidt de egentlig er optaget af deres venner for disses egen skyld.

Søren og Lotte (Peter Gantzler og Ellen Hillingsø) - endnu et umage par i serien. Kilde: DR.

”Jeg elsker den her madklub” er en gennemgående kommentar. Der er slet ingen tvivl om, at den jul, madklubbens medlemmer på baggrund af Sigrids skilsmisse har besluttet sig for at arrangere med hinanden, bliver alletiders jul. Det gælder i hvert fald, når det kommer til at udstille uoverensstemmelser mellem, hvad vi tænker, og hvad vi rent faktisk gør.

Mad og livsstil
En madklub handler om samvær, men også om mad. I første episode kom seerne ind under opvasken og blev dermed snydt for voksenmenuen, men orientering og niveau blev krystalklart signaleret af børnedessertmenuen, der med Lises ord stod på ”gedemælksis med crunchy havregryn granola-agtig uden sukker, hvordan lyder det?”. Baggrunden er naturligvis, at vi prøver at undgå komælk. Det er indforstået snak – men ikke mere indforstået, end at enhver læser af madstoffet i Politiken eller ALT for damerne umiddelbart vil føle sig hjemme.

Der hæges også om det musselmalede askebæger, og Sigrids tendens til at lette sine problemer med eksmanden, drengen og skilsmissen ved at gå udenfor og ryge en cigaret bliver iagttaget med samstemmig misbilligelse af de andre. Det drejer sig ikke kun om sund livsstil, men om at ramme tidens madtrends, ikke at indgå i, men at overgå – for at imponere vennerne. Og naturligvis må denne ambition krakelere, om ikke andet så når de perfekte børn saboterer den boeuf bourguignon, de er blevet præsenteret for, og Sigrid i desperation smider trestjernede salamidrenge ind i børneværelset.

Sigrid (Lærke Winther) er i serien blevet forladt af sin mand til fordel for en yngre svensk model. Kilde: DR.

Satirisk komedie
Tidligere excellerede DR2 i den satiriske genre, der hedder julekalender for voksne, opbygget i 24 afsnit op mod jul. Mange vil huske Anders Matthesens énmandsforestilling Jul på Vesterbro fra 2003 eller den omdiskuterede Yallahrup Færgeby fra 2007. Mens vi presser citronen er, trods nedtællingen til den store julefest og lanceringen som adventskalender, i højere grad end sine forgængere på kanalen en satirisk komedie. Den bruger det halvtimesformat, som komedien ynder, til at udlevere sine karakterer på en måde, der er typisk for situationskomedien: Karaktererne udvikler sig ikke, men gentager de mekanismer, som morskaben lever af.

Mens vi presser citronen er samtidig en begavet livsstilssatire, der udmærker sig ved at være tilegnet den målgruppe, som ifølge al erfaring ser DR2 om søndagen kl. 22 – den velstillede middelklasse, Politiken-segmentet, den kreative klasse eller hvad man nu foretrækker af kælenavne.

Latteren rettes ikke nedad mod de mindre bemidlede, som det ellers ofte ses i social satire. Madklubben er fuld af gode opskrifter. Der er bid i den.