Kulturel branding i børnebranchen
Flere forbrugerundersøgelser viser, at børnebranchen er syltet ind i manglende forbrugertilfredshed- og tillid. Interessant nok eftersom branchen henvender sig til et særdeles dedikeret, købevilligt og købestærkt publikum. Specialet dykker derfor ned i en ny måde, børnebranchen kan arbejde med sit omdømme og sin branding på: nemlig ved at prøve kræfter med Douglas Holts nytænkende kulturelle tilgang til brandingstrategier.
Den kulturelle brandingtilgang rokker ved hele det fundament, brands konventionelt bygges på. Forbrugere er nemlig ikke blot forbrugere og skal ikke tilgås som sådanne: de er komplekse væsner i en kultur, der bygger på ideologier, myter, værdier og ængstelser. Og de søger konstant at styre deres identitet i et samfund, hvis kulturelle turbulens til stadighed truer deres identitetsprojekt.
Kulturelle brands manifesterer sig som en aktiv del af kulturen ved at adressere nogle af samfundets mest udprægede spændinger med nye forløsende myter. Når brandets brugere inddrager myten i deres identitetsprojekt, bliver brandet en integreret del af en kultur, og kan herigennem opnå en enorm styrke.
I teorien kan Holts kulturelle brandingmodel transformere ethvert brand til et succesfuldt ikon. Men i praksis er Holts model nyudklækket, og mangler endnu at bevise sit værd som et alternativ til de eksisterende brandingmodeller.
Specialet her søger at bygge en del af broen mellem teori og strategisk praksis: Det gransker de dominerende ængstelser, ideologier og identitetsprojekter i småbørnsmødres liv, for herudaf at kunne stille retningslinjer op for en kulturel brandingstrategi for børnebranchen. Ydermere peger specialet på praktiske videnshuller og implikationer ved Holts kulturelle brandingteori.
Læs hele specialet her.
Specialet er skrevet af Michelle Skov, Virksomhedskommunikation, Aarhus Universitet, og er bedømt til 10.
.jpg&w=384&q=75)
