Kulturel branding i børnebranchen

Kulturelle brands manifesterer sig som en aktiv del af kulturen ved at adressere nogle af samfundets mest udprægede spændinger med nye forløsende myter. Når brandets brugere inddrager myten i deres identitetsprojekt, bliver brandet en integreret del af en kultur, og kan herigennem opnå en enorm styrke.
Specialet her søger at bygge en del af broen mellem teori og strategisk praksis: Det gransker de dominerende ængstelser, ideologier og identitetsprojekter i småbørnsmødres liv, for herudaf at kunne stille retningslinjer op for en kulturel brandingstrategi for børnebranchen. Ydermere peger specialet på praktiske videnshuller og implikationer ved Holts kulturelle brandingteori.