Skriv eller bliv (ud)slettet

"Drengen cykler. Cykler og cykler, på grusvejen ned ad den megastejle bakke. Vinden suser om ørerne, gruset knaser, syder nærmest. Drengen bruger al sin koncentration og alle sine kræfter på at prøve at holde balancen på grusvejen. Så han ikke ender i grøften. Han er iskold af skræk og samtidig dybt fokuseret på … at overleve."

Nogenlunde sådan har jeg det, mens jeg afprøver The Most Dangerous Writing App for Kforum. Det er en ultraenkel teksteditor på nettet, hvor du godt kan glemme alt om formatering, redigering og finpudsning af din tekst. Du kan kun lige akkurat nå at skrive din tekst – og holder du en pause på mere end 5 sekunder, sletter programmet det hele.

Sådan!

No mercy. Ingen vej tilbage.

Lige præcis dér – ved simpelthen at slette teksten, hvis du tøver eller nøler – adskiller programmet sig fra lignende skrivemetoder og programmer, som jeg har afprøvet eller ligefrem arbejdet med gennem tiden. Kan metoden bruges professionelt? Helt klart … hvis du orker!

Skriv, cowboy

Bag The Most Dangerous Writing App står Manuel Ebert, der på Twitter beskriver sig selv som eks-neurolog, data-wrangler, designer og ingeniør. ’Wrangler’ er betegnelsen for en ung mand, der passer heste og går cowboys til hånde, og cowboy-associationerne er faktisk lige i skabet:

For det første ved sin kontante afregning - skriv eller bliv udslettet - hvor eksekveringen i The Most Dangerous Writing App forløber mere direkte og fatalt end ved fx almindelig nonstopskrivning eller i programmet Write or Die (som jeg har skrevet om tidligere). Fordi du simpelthen mister hele din tekst, hvis du fejler. En sadistisk og brutal teksteditor, kalder redaktør hos Mansueto Ventures Margaret Rhodes skrive-app’en i webmagasinet ’Wired’.

For det andet ved sit koldblodige valg mellem almindelig og Hardcore Mode. I normal mode kan du se din tekst, mens du skriver den (selv om du overhovedet ikke har tid til det). I Hardcore Mode ser du udelukkende sorte kæmpebogstaver, hver gang du trykker på en tast. På den måde aner du ikke, hvad eller hvor meget du har skrevet.

Kickstart dit skriveflow
Endelig vælger du selv, hvor længe du vil opholde dig i det hyperproduktive cowboy-skriveflow – fra 5 til 60 minutter. Forsigtig (og stadig påskeferiedøsig) beslutter jeg mig for at lave et par løse udkast til den her artikel med to gange 5 minutters skrivning i app’en – henholdsvis en i normal og en i Hardcore Mode.

Og min grundstemning under skrivningen er helt i tråd med billedet af den halvt rædselsslagne, speed-hjulende dreng, jeg indledte med. Det her viser sig at være meget, meget stressende. Og meget, meget koncentreret og også produktivt med hensyn til tekstmængden; jeg når næsten at skrive to tætskrevne sider på fem minutter! Kort sagt skriver jeg i en intens flowtilstand, der er på nippet til at kamme over i fysisk ubehag.

Betragter jeg derpå de to tekster, der kom ud af skrivesessionerne – de løse noter kan man vist roligt kalde dem – er de måske nok præget af en hel del gentagelse, navlepilleri og indre selvsnak (læs: selvmedlidenhed):

"… måske kunenj eg have hjulpet mig selv med at skrive skrive fire frem stikord på et stykke papir som jeg så kunne ksive ud fra . men sagen var at ejg ike hde dde stikord, jeg havde nærmest nul ideer o gtænkte, at så må je sgu da bare skrive ud i det blå+ ig se hvad der ske og håbe det bedste nu har jeg skrev i mindst trefire minutter tiden må da snart være gpde det håber jeg saftsuseme …"

Drop udsættelse, få ideer – og bliv bedre til at redigere
Men pistolen for panden-metoden har bestemt også bragt en del råt indhold og ideer frem, blandt andet erindringen med drengen (mig) på cyklen, som jeg ender med at bruge som indledning til artiklen.

Og mindst lige så væsentligt: Umiddelbart efter de to lynskrivninger skriver jeg en hel side i et noget roligere - men ikke desto mindre konstant - flow. Og det er en side med masser af brugbart og også ret velformuleret indhold. Jeg skriver og reflekterer over anvendeligheden af The Most Dangerous Writing App, og tankerne lyder i en (faktisk ikke voldsomt) redigeret udgave:

Brug metoden, hvis du har det med at udsætte dine skriveopgaver Dvs. hvis du fx har det med at opbygge en masse præstationspres (som jeg fx gjorde det, før jeg skrev den her tekst) eller simpelthen er magelig. Skriv et råt første udkast.
Eller skriv rå/fri skrivning omkring det emne, du skal skrive om Stil fx en masse spørgsmål eller kom med påstande.
Du bliver dygtigere af at skrive meget (sammenlignet med folk, der gennemtænker deres sætninger og formuleringer, før de skriver dem ned). Blandt andet fordi store (kaotiske) tekstmængder kræver stærke redigerings-kompetencer og derfor træner din evne til at genkende mønstre: Hvor er den del af teksten, der måske kan bruges, og hvad kan ikke bruges? Hvad passer til et portræt på virksomhedens intranet, hvad kunne måske skrives om til et nyhedsbrev … eller til et personligt blogindlæg?
Skriv fx Fordi- og Sådan-afsnit Fordi-afsnit: Du producerer begrundelser og argumenter for dine teser, budskaber eller varer – hurtigt og ved hjælp af fri genererende skrivning. Sådan-afsnit: Du skriver handlingsanvisninger i en lind strøm, fx ’Sådan skriver du lynhurtige tekster’, ’Sådan får du fat i god chokolade’ osv. Læs mere om Fordi- og Sådan-afsnit i kapitlet Hurtige tekster (i min bog ’Flowskrivning’).
Start med 5-6 stikord, før du starter skrive-app’en Eller med en disposition, så du får det vigtigste med og ikke kommer for langt væk fra emnet.
Et råt førsteudkast målretter din efterfølgende research Se fx under punkt 2 – hvordan både spørgsmål og påstandsskrivning associerer videre til personlige erindringer og et forsøg på at udvide perspektivet … der så blotlægger behovet for research. Bemærk, hvor målrettet den research nu kan blive (sammenlignet med hvis jeg var startet med at læse en håndfuld artikler om tomater).
”… hvad er det nu jeg skal skrive om, nå jo, tomater, tomater, hvad ved jeg om tomater, min fætters morfar havde et sommerhus på Ærø, hvor han dyrkede tomater. Så min tante måtte altid æde en masse tomater; bl.a. derfor spiser hun aldrig tomater som voksen (…) Hvad mener jeg egentlig med, at tomaten er vigtig, hvorfor synes jeg det? Tomaten er en vigtig bærer af dansk kulturarv og har mange funktioner og formål ud over at blive ædt … hvordan … fx dyrkede min far tomater, som blev foræret til naboerne, og de blev glade og kom tilbage med marmelade, æbler eller kager …en slags socialt ritual, der samlede og førte til smalltalk, samtaler, måske endda venskaber …"
Undgå negativ selvsnak, der fører til mere udsættelse
Så vidt så godt om brugbarheden og det potentielle udbytte af The Most Dangerous Writing App. Omvendt mener jeg så, at der også er nogle væsentlige faldgruber:

Først og fremmest var det i bund og grund ret ubehageligt for mig at skulle skrive ikke bare lynhurtigt, men også … definitivt (programmet sletter teksten)! Og det her er altså ikke personligt hysteri. Gennem mit mangeårige virke som skrive(proces)underviser har jeg mødt flere hundrede mennesker – også journalister og kommunikationsmedarbejdere – der kæmper med manglende energi og ofte en dybt forankret ulyst til eller ligefrem frygt for at skrive. Har du det sådan, synes jeg da godt, du kan afprøve metoden et par gange og tage den til dig, hvis den virker.

Men oplever du et ubehag, så sæt for guds skyld tempoet lidt ned, og skriv langsommere i en almindelig editor eller på et stykke papir. Programmet skulle nødigt resultere i endnu mere negativ selvsnak omkring det at skrive, så det bliver endnu sværere for dig at sætte dig foran skærmen næste gang. Dyrk hellere komforten (kaffen, friheden, udsigten, dit dejlige kontor) og alt det, du vinder ved at skrive teksten – både her og nu og på længere sigt (stoffet falder på plads, skaber ro, budskabet kommer ud, synlighed, salg, forfremmelse, løn, børnene kommer på ferie).

Pas på stress

En anden faldgrube er, hvis du i forvejen er (negativt) stresset. The Most Dangerous Writing App vil muligvis tvinge dig til at arbejde endnu hurtigere, så du får frigjort tid til andre arbejdsopgaver eller til at sejle i kano. Min personlige, fysiske oplevelse var dog, at presset førte til en alt andet end bekvem stresstilstand, hvor man formodentlig ville kunne måle en forøgelse af stresshormoner som fx adrenaliner, kortisol og endorfiner. Akkurat som ved benhård sport. Og dét har du ikke brug for som stresset.

Eller sagt afslutningsvis gennem cowboy-skriverens på godt og ondt tæt på uredigerede tekstflow:

"Kort sagt kan jeg mærke, at min krop er fuld af kemi nu: Angsten før var oprigtig, det samme gælder anstrengelsen ved at skulle forsætte. Fortsæt eller bliv udslettet. Det var ikke komfortabelt, overhovedet ikke, nærmest ubehageligt. Men min krop og hjerne føles til gengæld, som om den er i topform nu. Jeg er sikker på, at hvis man målte på koncentrationen af diverse stresshormoner i mit blod, ville man kunne se en øget forekomst af bl.a. adrenalin og dopamin. Fysisk reagerede jeg fuldkommen, som om jeg skulle til at rappelle, springe elastikspring … eller bare når jeg som dreng kom til at cykle ned ad en alt for stejl og svær grusbakke og måtte bruge al min koncentration og balanceevne for ikke at falde af og slå mig forfærdeligt. Det var dén tilstand, jeg skrev i i systemet."

Værsgo og drøn. Eller skriv!

--

Find ud af mere:

Læs 40 typiske skrivespørgsmål.

Læs skriveprofessor Robert Boices 32 skriveregler, der er summen af hans mangeårige virke og forskning ved bl.a. Statsuniversitetet i New York.

Hent 10 gode råd til din skriveproces i artiklen ’Power flow skriv’.