Fra Instagram til Instagrim

Man kan sagtens sætte sig ind i, at en virksomhed med jævne mellemrum har behov for at rebrande sig eller genopfinde sig selv. Det er bare ikke nødvendigt for Instagram. Hvert år er der op mod 50 mio. flere brugere, der hver måned enten selv uploader bileder eller tjekker andres. Det er en kæmpe tilvækst, og ikonet, som optræder på websites i et hav af brancher, er netop blevet ikonisk – noget, folk genkender med det samme.
Tænk, hvis Facebooks ikon skiftede til rød. Tænk, hvis Twitters blev gult og SnapChats blev grønt. Man ændrer ikke noget så fundamentalt over night. Vel i virkeligheden, ligesom hvis McDonalds logo pludselig blev grønt og blåt, eller hvis Danske Banks blev gult (ok, det har man faktisk prøvet i en kampagne for at komme af med sit gebyrgrib-image). De bedste logoer – og Instragrams kunne være et af dem – skal kun ændres gradvist over tid. Nu ændrer man et logo, der er mere kendt end de fleste af verdens flag – never change a winning team.
Der ligger meget intuitivt i, hvor en app ligger på telefonen, og hvordan den ser ud. Folk som jeg selv lader vel blikket glide over deres Iphone mellem 50-100 gange dagligt, og så ved man bare, at man går efter den blå app, den brune eller den gule. Hvis man overhovedet behøver at kigge, fordi man i søvne kan lade fingeren glide over låseskærmen og ramme ikonet, fordi man er så vant til at trykke netop der. Og så findes der faktisk selv ganske begavede mennesker, der farvesorterer deres apps. De er nu helt lost.
Instagram er fyldt af halvdårlige billeder af børn, landskaber og mad med for meget filter. Men det er også tøjmærkers, designeres, fotografers og andre æstetikeres visuelle legeplads og udstillingsvindue. Men nu ligner designet noget, der er lavet i et skoleprojekt i provinsen, eller en batik-T-shirt købt på stranden i Goa. Det kommer nok ikke til at betyde noget i længden, for Instagram er for vigtig en platform for den kreative industri, men det er nok ikke i dets originale form, at vi får logoet at se på gennemdesignede websites og andre steder, hvor Instagram-brandet optræder i dag, og så misser man den markedsføring.
Et enkelt blik på Twitters #instagramlogo siger det hele. Der indkommer tweets hver 30. sekund, hvor brugerne kritiserer det nye logo. Bevares, der er også folk, der synes om det. Men alt det postyr har ingen virksomhed brug for – især ikke, når det er et skridt, man selv har taget. De vil nok ikke kalde det en krise i Instagram headquarters, men det kan sammenlignes lidt med den bruger-utilfredshed, som Twitter fik at føle, da man ville lave om på begrænsningen på de 140 tegn. Noget virksomheden i øvrigt trak tilbage i marts 2016.

