Er Uber on the road again?

Der har været relativt stille om Uber i Danmark, siden den nye taxalov fik den sidste Uber-chauffør til at køre i garage tilbage i april. Anderledes har det været i USA, hvor stormen omkring Uber er fortsat med uformindsket styrke. I sidste uge fik selskabets krise en foreløbig kulmination, da stifteren Travis Kalanick blev tvunget til at forlade posten som CEO. Et exit fra Uber, der dog ikke er så definitivt, som det kunne se ud til – det vender vi tilbage til. Først et hurtigt brush-up på Ubers udfordringer.

Travis Kalanick forlader posten som CEO for Uber - og dog.

En kold søndag i februar offentliggjorde den tidligere ingeniør i Uber, Susan Fowler, en post på sin blog, hvor hun beskrev kulturen i Uber som kendetegnet af chikane, diskrimination af kvinder og interne magtkampe. Susan Fowlers kritik blev den snebold, der fik lavinen til at rulle i og omkring Uber. For en ulykke kommer som bekendt sjældent alene, og Fowlers kritik kom i kølvandet på en stribe af dårlige sager, som igen blussede op:

Kraftig kritik af arbejdskulturen og manglende respekt for kvinder i Uber.
Kalanicks bumlede exit fra præsident Trumps økonomiske råd efter stærk intern kritik fra medarbejderne i Uber.
Modkampagnen #DeleteUber som angiveligt på én uge fik 200.000 kunder til at slette deres Uber-app som svar på Ubers forsøg på at profitere af en taxastrejke i New York.
Googles sagsanlæg om industrispionage mod Ubers tjeneste for selvkørende biler, Waymo.
Afsløringen af Greyball-programmet, som gjorde det muligt for Uber at undgå myndighederne i byer, hvor tjenesten var forbudt.

Samtidig er det ikke kun i Danmark, men også i en lang række europæiske lande, at Uber er blevet mødt med modstand, bøder og forbud. Ubers vækststrategi med hurtig ekspansion til nye lande uden på forhånd at have sikret sig, at det lovmæssige grundlag er i orden, har givet bagslag.

Nogle vil måske hævde, at det kan være vanskeligt med en disruptiv tjeneste som Uber, der netop udfordrer gældende praksis og lovgivning. Men præcis derfor havde et bedre benarbejde for at sikre opbakning eller forståelse hos politikere og toneangivende interesseorganisationer nok gavnet Ubers ekspansion.

”Better call Mr. Wolf”
Når man står lort til halsen – for nu at bruge en fri oversættelse af ’when the shit hits the fan’ – må man gerne ringe til en ven. I Pulp Fiction var det Mr. Wolf, der var kongen af problemløsning og kunne fixe alle problemer på den halve tid. Helt så nemt er det ikke i den virkelige verden.

Men Ubers svar på Mr. Wolf, den tidligere amerikanske justitsminister Eric Holder, var så absolut et udtryk for, at det tunge skyts blev kørt frem – og at problemerne blev taget alvorligt. Og det gør de som regel kun, når der er noget om snakken. Så Eric Holder blev hyret til at stå for en uvildig undersøgelse af anklagerne om sexchikane og kønsdiskrimination.

Eric Holder pegede på toppen som det sted, hvor der skulle ske afgørende ændringer.

Knap fire måneder, over 200 interviews og gennemtrawling af mere end 3 millioner dokumenter senere kunne Eric Holder så den 13. juni præsentere sine 13 sider lange redegørelse om forholdene i Uber – og 47 anbefalinger til, hvordan der kan blive rettet op på tingene.

I korte træk anbefaler Holder, at der skal ske ændringer i Ubers topledelse – inkl. Kalanicks ansvarsområder – at der skal strammes op på HR og etableres interne klagemuligheder, at bestyrelsen skal føre strengere kontrol med ledelsens etiske ageren, og at der skal arbejdes med værdier og kultur for at fremme diversitet og inklusion.

Når enden er god, er alting godt – eller?
Svaret på Holders rapport kom da også prompte: Ubers bestyrelse besluttede at følge alle Holders anbefalinger, og allerede i ugen op til offentliggørelsen af rapporten blev 20 chefer fyret som følge af sager om chikane, mobning og diskrimination.

Også flere af Ubers øverste chefer har måttet forlade selskabet. Det gælder bl.a. Kalanicks tætte allierede Emil Michael, der i sin tid selv udløste en krise, da han foreslog at grave skidt frem om tech-mediet PandoDailys chefredaktør, Sarah Lacy, fordi hun satte fokus på sager om Ubers diskrimination af kvinder.

Sarah Lacy, som senere fik en undskyldning fra Emil Michael.

Travis Kalanick har tidligere sagt, at han personligt ville ændre sin ledelsesstil som følge af kritikken. Og samme dag, som Holder fremlagde sin rapport, valgte Kalanick at tage orlov. Dog ikke kun på grund af rapportens konklusioner, men også som følge af, at hans mor for nylig på tragisk vis omkom i en bådulykke, hvor hans far også kom voldsomt til skade.

Det var imidlertid ikke nok for investorerne. Uber har nemlig ikke bare været ramt af dårlige sager og kritisk fokus i medierne de seneste måneder. Selskabet står med en stærkt amputeret ledelse, der mangler at besætte nøgleposter som fx CFO’en, Uber har også tabt markedsandele til konkurrenten Lyft, og Ubers værdi er faldet.

Og det er noget, der kan få selv de mest teflonbeklædte investorer op af stolen. Især med et forløb, der forplumrer ambitionerne om at børsnotere Uber og for alvor ’cashe in’.

Således mødte to af Ubers investorer – Matt Cohler og Peter Fenton fra kapitalfonden Benchmark – en junimorgen op på Kalanicks hotel i Chicago for personligt at overrække ham et brev, hvor de sammen med andre investorer bad ham om at fratræde som CEO. Så det, der kunne ligne en moralsk begrundet oprydning i Uber, ser ud til at handle om andet og mere.

To be continued…
Selvom Kalanick nu er presset væk fra posten som CEO, er han en central medejer af Uber via sine aktier i selskabet, og han har fortsat en plads i bestyrelsen. Samtidig nyder han stadig stor opbakning hos mange medarbejdere, som har startet en underskriftsindsamling for at få ham tilbage i spidsen for selskabet.

Travis Kalanicks fratræden som CEO fjerner yderligere en brik i Ubers øverste ledelseslag, der med mange tomme stole og nye folk i sig selv rummer en helt central udfordring for selskabet. Ikke mindst i lyset af den børsnotering, som fortsat lurer i horisonten, og hvor netop selskabets topledelse udgør en nøglebrik i noteringspuslespillet – også selvom en notering af Uber fortsat vurderes som særdeles interessant trods Kalanicks afgang og hullerne i ledelsesosten.

Så det sidste ord om Travis Kalanick og Uber er nok hverken sagt eller skrevet endnu.

Tre ting, vi kan lære af krisesagaen om Uber
Og hvad kan vi så – med kommunikationsbrillerne på – lære af det seneste halve års krisesaga om Uber? Her er tre bud:

Money talks: I en verden, hvor tech-nørderne møder venture-kapitalisterne, handler det i sidste ende om penge. Uber har længe været et selskab under pres på flere fronter, og det ramponerede omdømme kan smitte negativt af på investorernes eget image.

Og når de samtidig begynder at tabe penge og ser en potentiel børsnotering fortone sig i horisonten, stopper festen. Det måtte Travis Kalanick sande i sidste uge.

When the man is the brand: Stærke topchefer kan skabe stærke brands. Det gælder ikke mindst i tech-verdenen, hvor geniale startups på rekordtid vokser sig til globale forretningskæmper. Tænk bare på Steve Jobs, Bill Gates og Mark Zuckerberg.

Men når manden i spidsen i den grad er selskabet, bliver det meget svært at komme troværdigt ud af en krise af Ubers kaliber med den samme mand ved roret.

It ain’t over till it’s over: Når en krise rammer for alvor, handler det sjældent kun om kommunikation alene. Der ligger næsten altid mere bag, og derfor skal der ryddes grundigt op. Skal man komme hel igennem eller stærkere ud på den anden side, skal alt skidtet frem i lyset og håndteres.

I Ubers tilfælde er der blevet ved med at hvirvle nye dårlige sager op. At hyre Eric Holder til at foretage en tilbundsgående undersøgelse var et rigtigt træk. Og Ubers bestyrelse har også – igen fornuftigt – valgt at sige B, når de har sagt A. Spørgsmålet er så, om alt nu også er kommet frem. Det må tiden vise…