"Ulven kommer!" Eller gør den?
Vi lever i en shitstormtid.
af Mia Laursen
Ordet ”shitstorm” er blevet mediernes favoritord, så snart der er noget i gære på sociale medier. Også kommunikationsbranchen og forsikringsselskaberne har kastet sig over det nye yndlingsord. Nu er det muligt at købe en shitstormsforsikring, mens kommunikationsbureauer står i kø for at sælge seminarer om, hvordan man håndterer og måske helt undgår en shitstorm.
Men bare fordi medierne kalder noget for en shitstorm, betyder det så, at en organisation er i krise? Og er det i det hele taget nødvendigt for en organisation at købe sig fattig i konsulentydelser, bare fordi der er lidt negative røster på Facebook?
Svaret er nej. Ifølge teoretikerne W. Timothy Coombs og Sherry J. Holladay er størstedelen af kriser på sociale medier faktisk ikke kriser. De er snarere en form for lookalikes, der ligner kriser til forveksling, men i virkeligheden kun er en slags trusler, kaldet parakriser.
Dette speciale undersøger, hvordan en parakrise adskiller sig fra en krise på sociale medier, og viser kvalitative forskelle på de to krisetyper – ift. hvor meget ansvar organisationerne bliver tildelt og omfanget af opmærksomhed på sociale medier og i traditionelle medier.
I specialet udvikles der en analysemodel, som tager afsæt i den enkelte brugers kommentar til shitstormsramte organisationers opslag på Facebook. Det bidrager med viden om, hvilken indflydelse positive og negative kommentarer har for udviklingen af en mulig krise. Samtidig viser det også, hvordan man med udgangspunkt i kommentarerne tidligt i forløbet kan få en idé om, hvorvidt der er potentiale til, at diskussionen udvikler sig til en krise eller ej.
Specialet er skrevet af Mia Laursen i International Virksomhedskommunikation ved Syddansk Universitet. Specialet er vurderet til karakteren 12.
