Er du fræk, ulækker, drillende eller skør nu?

Emojien så for første gang dagens lys i 1998, hvor det japanske mobilselskab NTT Docomo stod i spidsen for udviklingen af piktogrammerne. Siden da har de nonverbale (men vældigt følelsesladede) ikoner skabt verdensomspændende overskrifter hos alle de store medier. Herunder følger et lille udvalg af emojiernes indvirkning rundt om i verden.
- 2010: Første bog udelukkende skrevet med emojis udgives af forfatteren Fred Benenson.
- 2015: Den første anholdelse på baggrund af en nonverbal trussel, skrevet i emojis, blev gennemført.
- 2015: Oxford Dictionaries kårer den grædende grine-emoji til årets ord.
- 2017: Emojis får sin helt egen animationsfilm (som dog blev kåret som årets værste).
- 2018: En undersøgelse foretaget af YouTube blandt 2.000 britere viser, at emojis ødelægger sproget, som vi kender det.
Den omtalte undersøgelse vakte stor interesse i den danske befolkning. På blot et par uger havde over 1.000 respondenter bidraget til undersøgelsen. Her blev de bedt om at tage stilling til, hvad de følte ved synet af syv udvalgte emojis. Som de første har vi hos Kforum fået lov til at dele resultaterne med jer. Se dem herunder.
.jpg)







Er den lumre smiley misforstået?
Sidste år foretog dating-appen Clover en undersøgelse, hvor tre millioner brugeres emoji-adfærd blev set efter i sømmene. Clover er på mange måder et alternativ til det velkendte Tinder. Her blev emojien med den skæve mund udråbt som værende en yderst flirtende smiley. Hvor mænd elsker at sende den via dating-appen, kan kvinder ikke modstå at respondere på den.
Som det fremgår af resultaterne ovenover, så har respondenterne haft svært ved at besvare undersøgelsen. I gennemsnit har 14,8 % af respondenterne valgt at evaluere de udvalgte emojis med en selvvalgt følelse frem for at vælge en af dem, der i undersøgelsen var angivet som en svarmulighed.
For de fleste er det nok ikke chokerende nyheder, at emojis er tvetydige og sågar kan fremme 85 forskellige følelser hos mennesket. Flere respondenter tilføjede til deres svar, at forståelsen for en emoji er afhængig af den tekst, som emojien tilknyttes. Heraf kan konkluderes, at emojien i hvert tilfælde ikke kan stå alene som et selvstændigt sprog. Men er ikonerne altid til at forstå, til trods for at de læses i forbindelse med en given tekst?
“Så du hende pigen på dansegulvet i går?”
Hvad skete der med pigen på dansegulvet?