Hvem er bange for den store stygge robot?
Som co-founder af AI-virksomheden JumpStory bliver jeg ofte spurgt: Er jeres mål at gøre journalister og tekstforfattere arbejdsløse? Vi bliver stillet spørgsmålet, fordi JumpStory arbejder med at gøre digital kommunikation bedre igennem kunstig intelligens (AI). Og til spørgsmålet kan jeg klart svare: NEJ!
Automatisering kommer til at påvirke alle brancher
Når det så er sagt, så er det klart, at der ikke vil være mange industrier eller jobs i verden, som ikke kommer til at blive påvirket at automatisering og digitalisering. Ifølge forskellige McKinsey-rapporter tyder meget på, at automatisering ikke kommer til fuldstændig at udslette ret mange jobtyper i fremtiden, men det kommer til at påvirke nærmest alle jobs i større eller mindre grad.
Billederne til denne artikel er automatisk udvalgt af JumpStorys AI-algoritme.
Indtil videre peger de fleste studier på, at de jobs, der næsten går helt fri, vil være inden for områder, hvor empati er i højsædet, dvs. eksempelvis psykologer, sygeplejersker, lederstillinger m.v. Under denne paraply finder man også delvist tekstforfattere og journalister, eftersom empati ofte indgår i både research og tilblivelsesdelen af arbejdet. Det kræver typisk evnen til at skabe god dialog med mennesker, ligesom det til dels forudsætter evnen til at forstå sin målgruppe for at kunne gøre sig forståelig.
Alligevel peger McKinsey og andre på, at netop hele content-området langt fra er lige så urørligt som eksempelvis psykologens. AI-teknologier som deep learning, machine learning og såkaldt natural language generation bliver stadigt bedre til at mime, hvordan hjernens neurale netværk fungerer og derfor også stadigt bedre til at få dette udtrykt igennem algoritmernes output.
20 % af alt indhold vil være autogenereret i 2022
Analysevirksomheden Gartner estimerer, at 20 % af alt business-indhold vil være skrevet automatisk inden år 2022, men inden du går fuldstændig i panik, så er her ikke tale om det kreative eller sprogligt blomstrende indhold. Vi taler børsnyheder, vejrudsigter m.v.
Det er især den teknologi, jeg omtalte før som natural language generation (forkortet NLG), der i disse år gennemgår en rivende udvikling. Hos JumpStory er det også primært den teknologi, vi anvender til at supportere vores tekstforfattere, og vi kan konstatere både teknologiens evner og begrænsninger.
Det er således med kunstig intelligens, især når vi taler sprog, at AI aldrig er bedre end de input, den får. Det kræver tusindvis og i nogle tilfælde millioner af input for en NLG-algoritme at forstå, hvordan og hvornår sprog fungerer, og hvornår det ikke gør. Derudover kræver det klare dataset at arbejde ud fra, og endelig skal AI-udviklerne løbende supportere og træne algoritmen, for at den rent faktisk udvikler sig i den retning, man ønsker.
Billederne til denne artikel er automatisk udvalgt af JumpStorys AI-algoritme.
Et eksempel fra den danske virkelighed
Lige nu har vi eksempelvis hos JumpStory selv gjort algoritmen i stand til at forstå indholdet af en given tekst og så finde copyright-fri billeder, der bedst muligt supporterer indholdet. Vi har også skabt en anden algoritme, som kan finde de mest relevante hashtags at anvende sammen med den pågældende tekst, og begge dele sparer jo tekstforfatteren eller social media-manageren masser af tid, men gør dem ikke overflødige.
I forhold til selve tekstdelen kigger vi primært på overskrifter, referater og synonymer som de områder, hvor vi i løbet af 2019 vil kunne gøre en stor forskel for vores tekstforfattere og dermed i sidste ende kunderne takket være kunstig intelligens.
AI kan her eksempelvis bruges til at forudsige effekten af en given overskrift og vurdere, hvorvidt den vil blive opfattet som ren clickbait eller rent faktisk relevant, mens referatfunktionen (såkaldt ’summarization’) hurtigt vil kunne tage en pressemeddelelse og koge den ned til et LinkedIn-opslag eller et tweet.
Sådanne algoritmer er tænkt som supporterende for tekstforfattere og journalister, ligesom vi hele tiden kigger på, at det skal kunne øge den respons og dermed i sidste ende de kunder, som et givent blogindlæg, social media-opslag etc. vil kunne generere.
Gæt, hvilken af to tekster der er skrevet med sjæl
Imidlertid er intet af det, vi gør, sat i verden for at gøre folk arbejdsløse, og i det hele taget er der i mine øjne noget, som NLG stadigvæk er langt fra at kunne i tilstrækkeligt omfang – at skrive med ’sjæl’.
Imidlertid er intet af det, vi gør, sat i verden for at gøre folk arbejdsløse, og i det hele taget er der i mine øjne noget, som NLG stadigvæk er langt fra at kunne i tilstrækkeligt omfang – at skrive med ’sjæl’.
Eksempelvis bruger Forbes Magazine NLG-platformen Quill til at skrive deres rapporter, men vi kan formentlig blive enige om, at nedenstående tekst er ganske imponerende i den forstand, at den er skrevet af en maskine, men derudover ikke just er medrivende læsning:
“The consensus estimate remains unchanged over the past month, but it has decreased from three months ago when it was 39 cents. For the fiscal year, analysts are expecting earnings of $1.68 per share. Revenue is projected to be 2% above the year-earlier total of $369.4 million at $378.4 million for the quarter. For the year, revenue is projected to roll in at $1.56 billion.”
Indholdet fungerer, men det er ikke levende. Det er også grunden til, at vi hos JumpStory kombinerer den kunstige intelligens med dygtige tekstforfattere, for ellers ville vi få robottekster, og robottekster performer bare ikke i tilstrækkelig grad.
Billederne til denne artikel er automatisk udvalgt af JumpStorys AI-algoritme.
Omvendt så vil jeg anbefale alle kommunikations- og marketingfolk at begynde at forstå og anvende disse nye værktøjer, for i andre tilfælde evner de faktisk at mime den menneskelige pen ganske godt.
Her følger et eksempel fra The New York Times, og jeg vil invitere dig til at gætte på, hvilken tekst der er skrevet af en maskine, og hvilken der er forfattet af et menneske:
1: “Things looked bleak for the Angels when they trailed by two runs in the ninth inning, but Los Angeles recovered thanks to a key single from Vladimir Guerrero to pull out a 7-6 victory over the Boston Red Sox at Fenway Park on Sunday.”
2: “The University of Michigan baseball team used a four-run fifth inning to salvage the final game in its three-game weekend series with Iowa, winning 7-5 on Saturday afternoon (April 24) at the Wilpon Baseball Complex, home of historic Ray Fisher Stadium.”
(kilde: the New York Times)
Svaret? En maskine har skrevet den første. Et menneske den anden. Gættede du mon rigtigt?
Pointen er, at det for os moderne mennesker handler om at have et mindset, hvor vi hele tiden holder os ajour med nye teknologiers potentiale for at styrke os i hverdagen. Det drejer sig allerede nu om at blive forandringsskabende og én gang for alle at stoppe med at være forandringsparat.
Du ved ligesom jeg, at sprog skaber virkelighed, og ’forandringsparat’ sætter dig i en venteposition, hvor du bogstavelig talt er ’parat’ til fremtiden. Du venter på, at et eller andet kommer.
Det dur bare ikke. Vi skal skabe fremtiden. Vi skal blive forandringsskabende. Hvornår? Nu!
.jpg&w=384&q=75)
