Det lange kvælertag på Radio24syv

Det lå længe i kortene, at Mediedanmark også måtte bidrage til udflytningen af offentligt betalte arbejdspladser. Og selvom kravet om at flytte 70 % af medarbejderne på den 4. FM-kanal mindst 110 km væk fra København kan virke som et politisk overgreb på den frie presse, er det mere sandsynligt, at det skal tolkes som almindelig provinsialisme i stil med ønsket om at flytte Dansk Sprognævn til Bogense. Det giver ingen mening, men vi gør det alligevel.

Man kan stille spørgsmålet, om ikke Berlingske Media kunne have spillet sine kort anderledes? Det viste sig hurtigt under medieforhandlingerne, at Radio24syv, på trods af overraskende gode lyttertal, næsten ingen venner havde på Christiansborg.

Altså lige bortset fra Per Stig Møller og Marianne Jelved – to af de længst siddende medlemmer af Folketinget, men ikke just de mest indflydelsesrige. Og med en kulturminister, der tilhører et parti, hvis officielle politik er at gøre kanalen reklamefinansieret, var det op ad bakke.

Det kan godt være, at kanalchef Jørgen Ramskov og Berlingskedirektør Anders Krab har rendt medieordførerne på dørene i processen, men man må bare konstatere, at det ikke har været særligt effektivt. De er begge temmelig arrogante, og man har svært ved at se dem orke slæbet med endeløse møder med medieordførere, der sjældent er særligt indflydelsesrige eller interessante at tale med.

Foto: Christian Lindgren / Ritzau Scanpix.

Måske har de to herrer heller ikke haft en argumentation på plads, der kunne bruges som gangbar Christiansborgvaluta. For hvilke interesser var det egentlig, at stationen forfægtede? Og har den undervejs gjort noget som helst for at please magthaverne? Ikke spor – og det skulle den naturligvis heller ikke, men som forholdsvis nyfødt radiostation er man nødt til at opbygge et stærkt netværk af folk, der er villige til at gå i brechen for den.

Hvem er med i hulen?
Socialdemokraterne har tidligt valgt at satse på DR og har åbenlyst været ligeglade med Radio24syv, som de opfatter som elitær og uden relevans for dem. Venstre har længe ønsket mindre statslig finansiering af danskernes medieforbrug. De har navnlig haft et horn i siden på DR, og her har de været helt på linje med regeringspartneren Liberal Alliance.

De Konservative har ønsket at bevare Radio24syv, men er under forhandlingerne blevet kørt ud på et sidespor, fordi ordføreren Naser Khader ikke formår at håndtere det hårde politiske arbejde på Christiansborg.

DF’s mediepolitik er der ikke rigtig nogen, der kender, bortset fra, at de ønsker flere historiske serier på DR, mindre kulturradikal propaganda og flere mediearbejdspladser i Vestdanmark. Det gjorde udfaldet, for DF ville vise, at de kunne udflytte endnu flere arbejdspladser, og det var de andre partier ligeglade med i det store spil. Og så fik DF, hvad de pegede på, også selvom det måtte betyde døden for Morten Messerschmidts foretrukne radiostation.

Til valg på 24syv

Efter det stod klart, at medieforliget ville indebære, at det ikke kunne lade sig gøre at bevare Radio24syv, valgte Berlingske Media hurtigt at trække sig fra budrunden. Det betyder, at stationen nu lukker senest med udgangen af oktober 2019. Berlingskes træk vakte berettiget opsigt i de fleste medier og blandt politikerne og kan nu muligvis også komme til at påvirke det kommende valg.

Den radikale medieordfører, Marianne Jelved, var nemlig ikke sen til at indse, at der blandt radioens lyttere kunne ligge en endog meget stor vælgerskare, som kunne mobiliseres, hvis Radikale kunne love, at radiostationen kan reddes. Det er ikke utænkeligt, at det i en valgkamp kan tiltrække adskillige mandater til Radikale Venstre – tænk blot på Kirsten Birgits troldehær, der fik Anna Mee Allerslev valgt ind i Borgerrepræsentationen i København, på trods af at hun officielt havde trukket sig fra politik.

Den oplagte parallel findes allerede på sundhedsområdet, hvor S har meldt ud, at en nedlæggelse af regionerne vil blive rullet tilbage efter et valg, hvis rød blok får magten. Tilsvarende vil Radikale måske kunne veksle en vælgermæssig fremgang til at fjerne kravet om, at stationen skal ligge 110 km fra København. Men det er kun måske. Det vil nemlig koste på de øvrige krav, som Radikale måtte have til eksempelvis indvandrere og den økonomiske politik, og i sådan et spil må man formode, at en radiostation kommer i tredje række.

... Men kommer valget for sent?
Alt imens dette spil kører, har alternative bud meldt sig på banen. En broget flok jyske medier har fået DR’s tidligere og nu fyrede DR Danmark-direktør Anne Marie Dohm til at stå i spidsen for et bud, og hun har allerede leveret en række pinlige interviews om, hvordan hun kan lave mindst lige så god radio. Man tror næsten det er løgn – men det er det desværre ikke.

Kirsten Birgit og Rasmus Bruun er med deres grovkornede satire blevet ikoniske for 24syv. Så meget, at de fik arrangeret en hyldest på Rådhuspladsen i 2016, hvor de også fik de traditionelle rådshuspandekager. Foto: Nicolai Linares / Ritzau Scanpix.

Alt i mens dette spil kører på højeste blus, fortsætter Radio24syvs medarbejdere med at gøre sig bemærket på forskellig vis. I sidste uge døde Master Fatman, hvilket langt fra er det første dødsfald, der har fået flaget sat på halv i Vester Farimagsgade, og umiddelbart inden satte Ghita-gate Danmark på den anden ende.

Senest har Kirsten Birgit, under dække af at være politibetjent, narret Pia Adelsteen til at tro, at en lastbil var kørt ind i hendes bodega i Mariager, og det havde medført et dødsfald. Selvom det var en aprilsnar, var den så grovkornet, at Jørgen Ramskov for en sjælden gangs skyld måtte sætte Kirsten Birgit på plads og beklage.

Det var ellers ikke sket siden, hun offentliggjorde dele fra et råbånd, så Venstres Thomas Danielsen blev gjort til grin over et mikrofonholder-interview, om hvordan han ikke havde holdt hånden over de såkaldte kvotekonger. Heller ikke den sag gavnede stationens relation til regeringspartiet Venstre.

Mikael Bertelsen og Mads Brügger har været kanalens ansigt udadtil i mange sager. Bliver de, hvis 24syvs fremtid ikke afgøres? Foto: Joachim Adrian / Ritzau Scanpix.

Det største problem for 24syv lige nu er, at valget måske først kommer lige inden sommerferien. Det betyder, at de fleste af stationens dygtigste folk kommer til at sive i løbet af den kommende tid. Det kunne eksempelvis være programcheferne Mads Brügger og Mikael Bertelsen samt nyhedschefen Kristoffer Eriksen.

De mange freelancere, der for ganske få penge laver rigtig god radio, kan ikke alle forvente at opnå lignende beskæftigelse. Det er ikke alene en skam for dem selv, men også for de mange lyttere, der efter al sandsynlighed må se deres radiostation blive udsat for en langsom kvælning.