Kommunikationsforum
Kforum

Vestens Amazonas-offensiv

Amazonas er i flammer: Og på sociale medier gør verdens ledere alt, hvad de kan for at puste til ilden. Skrevet af Klaus Ulrik Mortensen, journalist og ejer af Aksiom.
Der bliver i øjeblikket delt masser af billeder på de sociale medier af Amazonas, der brænder. Men mange er gamle eller falske. Fx delte Macron et billede taget af en fotograf, der døde i 2003. Det ovenstående billede er fra 2014. Foto: Getty
Der bliver i øjeblikket delt masser af billeder på de sociale medier af Amazonas, der brænder. Men mange er gamle eller falske. Fx delte Macron et billede taget af en fotograf, der døde i 2003. Det ovenstående billede er fra 2014. Foto: Getty
af Klaus Ulrik Mortensen
Regnskoven i Amazonas er i disse uger centrum for to bemærkelsesværdige brandslukninger: En fysisk kamp mod ildens glubske flammer, som vurderes at have bredt sig til en sjettedel af regnskovens samlede areal. Og en virtuel kamp på ord og billeder bliver udkæmpet på sociale medier med Emmanuel Macron, Leonardo DiCaprio, Novak Djokovic og Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro, i de bærende roller.
 
Og selvom det syner af humanistisk navlepilleri at beskæftige sig med Twitter og Facebook, når eksperter verden over frygter, at regnskoven kan tage uoprettelig skade af de verserende brande, så er det kommunikative aspekt afgørende for at forstå, hvorfor Jair Bolsonaro nægter indtil videre at tage imod Vestens udstrakte hånd i brandslukningsarbejdet.
 
Amazonas brænder altid – men aldrig som nu
At Amazonjunglen brænder er i sig selv ingen nyhed. Hver sommer sætter lokale bønder ild til regnskoven i håb om at udvide marker og græsningsområder til kødkvæg. Men også mine- og olieselskaber sætter skoven i brand for at styrke deres kommercielle aktiviteter.
 
Amazonas-regnskoven forsvinder med rekordfart; hastigheden er steget med 60 procent siden 2014. Foto: Getty
 
Men i år er antallet af brande fordoblet. Alene fra januar til august er der registreret omkring 73.000 skovbrande i Amazonas. Det viser tal baseret på satellitovervågning i Det Nationale Institut for Rumforskning i Brasilien. Lige nu er brandene så voldsomme, at de hvert minut ødelægger et skovområde på størrelse med en fodboldbane.
 
Fordoblingen af skovbrandene er tidsmæssigt tæt forbundet med Jair Bolsonaros magtovertagelse i januar 2019. Mens tidligere regeringer har sat hårdt ind mod bøndernes påsatte brande, gik Bolsonaro til valg på at styrke Brasiliens økonomiske aktiviteter i Amazonas. Præsidenten er erklæret klimabenægter og har beskrevet beskyttelsen af verdens største regnskov som en hindring for økonomisk udvikling.
 
Bolsonaro blev derfor hurtigt genstand for global kritik, da nyheden om skovbrandene bredte sig på sociale medier.
 
Macron og kendisser i flæsket på Bolsonaro
Emmanuel Macron kaldte torsdag brandene for en international krise og tilføjede samtidig et ekstra punkt til dagsorden for weekendens G7-møde i sydfranske Biarritz.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
En perlerække af kendisser fra Novak Djokovic til Ariana Grande og Kendall Jenner fulgte trop og gjorde hashtagget #PrayForAmazonas til det mest trendende på Twitter.
 
 
Men også Leonardo DiCaprio meldte sig på banen, oven i købet med en konkret bevilling på 33 millioner kroner, som via hans klimafond Earth Alliance skal styrke slukningsarbejdet i skovene.
 
Pengene skal gå til "de oprindelige samfund og andre lokale partnere, der arbejder for at beskytte den biologiske mangfoldighed i Amazonas mod bølgen af brande," skriver fonden på Twitter.
 
 
Fake news puster til gløderne
Problemet er bare, at mange af billederne viste sig enten at stamme fra brande andre steder i verden eller have 30 år på bagen. Eksempelvis er den sorte røgsky, der får Novak Djokovics hjerte til at briste, fotograferet i 1989. Mens fotografen, der forevigede flammerne på Emmanuel Macrons tweet, døde i 2003.
 
Eksemplerne er talrige, og selvom det kan ligne uskyldige fodfejl, for så vidt at ilden jo rent faktisk var i færd med at æde sig igennem regnskoven, så har det gjort klimaforkæmperne sårbare over for Bolsonaros aggressive kommunikation.
 
Filipe G. Martins, professor i international politik og rådgiver for Bolsonaro, gik i en serie på 12 tweets til angreb på, hvad han beskriver som det løgnagtige hylekor af internationale medier og ngo’er, hvis primære hensigt er at sværte præsidentens ry til.
 
 
Men også Bolsonaro selv er gået i brechen for at fortælle sin version af sandheden. I et videoklip bragt på Guardians hjemmeside ses han således beskylde internationale ngo’er for selv at antænde skovbrandene for dermed at sikre sig penge til det fortsatte arbejde for at bevare samme regnskov.
 

Her ville vi gerne have vist dig mere indhold.

Rediger dine cookie-indstillinger.

Dine cookie-valg gør, at vi ikke kan vise dig alt vores indhold. Se vores cookie-deklaration her.

 
Vesten to the rescue
Præsidentens stædige modvilje mod at anerkende og tage kampen op imod de eskalerende skovbrande fik Macron og Irlands premierminister, Leo Varadkar, til at true med at blokere en stor frihandelsaftale mellem EU og de sydamerikanske lande i organisationen Mercosur. Hurtigt fik de opbakning fra Boris Johnson og Angela Merkel, som var dybt bekymrede over brandene og istemte, at Amazonas skulle drøftes under G7-landenes topmøde i Biarritz.
 
Og udsigten til at miste en lukrativ handelsaftale var mere, end Bolsonaro – der også går under navnet Samba-Trump – kunne tåle. Fredag aften annoncerede han på landsdækkende tv, at militæret skulle sættes ind i slukningsarbejdet. Og dagen efter gik to Hercules-fly på vingerne for at understøtte de lokale brandslukningsenheder.
 
Men troede man dermed, at freden på tværs af Atlanterhavet var sluttet, tog man fejl, grueligt fejl. Faktisk var Bolsonaro kun ved at tale sig varm.
 
Håbet var, at han ved at sende militæret på vingerne kunne slippe for yderligere utimelig, vestlig indblanding i, hvad han betragter som spørgsmål underlagt Brasiliens nationale suverænitet. Men da han ankom til den franske riviera, indså han, at hverken Macron, Merkel eller Johnson – Trump mente, at tiden var bedre brugt på andre diskussioner end biodiversitet – følte sig trygge ved at lade Bolsonaro følge brandslukningen af verdens lunger til dørs.
 
Merkel satte ord på sin bekymring til nyhedsbureauet AP.
 
“Selvfølgelig er det brasiliansk territorium, men spørgsmålet om regnskoven er reelt et globalt spørgsmål. Det er lungerne for hele Jorden, der er påvirket, så vi må finde fælles løsninger,” sagde hun.
 
Amazonas er verdens største regnskov og binder store mænder af CO2. Den nuværende situation beskrives som en klimakrise. 
 
Og en sådan fælles løsning blev præsenteret mandag eftermiddag. Helt konkret bestod løsningen af en hjælpepakke på 150 millioner kroner, som primært skulle få flere brandslukningsfly på vingerne. Og så ville Frankrig også – via kolonien Fransk Guyana, som grænser op til det nordlige Brasilien – rykke ind med militær assistance inden for få timer.
 
En hjælpepakke, som ved første øjekast lignede en sejr for diplomatiet og det internationale samarbejde. Men snart stod det klart, at Bolsonaro ingen intention havde om at gøre brug af invitationen.
 
“Vi er taknemmelige for tilbuddet, men de ressourcer er måske mere relevante for at beplante Europa med skov igen,” sagde Onyx Lorenzoni, der er stabschef for Brasiliens præsident, til det brasilianske medie G1.
 
Eller sagt med andre ord: Europa, hold jer på jeres egne banehalvdel! Bolsonaro har således på Twitter forklaret, at han er i dialog med Colombias præsident om en plan på tværs af de ni lande, som udgør Amazonas. (Brasilien tegner sig for 60 procent af Amazonas’ regnskov).
 
Og for at skære pointen ud i pap understregede han – igen henvendt mod Macron – at Brasilien nægter at blive behandlet som en koloni eller et ingenmandsland.
 
 
Da kampen om regnskoven blev personlig
Herfra eskalerede konflikten på sociale medier, mens Bolsonaro og Macron forsøgte at sameksistere i det sydfranske.
 
 
Bolsonaros søn kaldte Macron for en “idiot”, mens en brasiliansk minister overbød ved at tilføje “opportunistisk” til fornærmelsen. Men først, da Bolsonaro kvitterede med en vulgær bemærkning på en postering på Facebook, der viste et ufordelagtigt foto af den 66-årige Brigitte Macron ved siden af Bolsonaros unge hustru, blev det for meget for den franske præsident.
 
 
“Nu forstår I, hvorfor Macron angriber Bolsonaro,” lød overskriften på Facebook-opslaget, hvortil Bolsonaro svarede, at “der ikke er nogen grund til at ydmyge ham” (Macron, red).
 
Det hele sluttede med, at Macron fordømte præsidentens respektløse udtalelser og gentog anklagen om, at Bolsonaro havde løjet ham op i hovedet for at få en handelsaftale.
 
“Det er trist navnlig for det brasilianske folk,” konkluderede Emmanuel Macron.
 
Her står vi så.
 
Efter en måned med skovbrande, som har hærget et område, som er dobbelt så stort som Frankrig, og som har pakket store dele af regnskoven ind i mørke skyer.
 
Efter det årlige møde i G7 – den gamle verdens syv industrielle stormagter – som ekstraordinært søgte at tage hånd om katastrofen i Amazonas, men endte med at puste til ilden snarere end at slukke den.
 
Og hvor slemt står det så til?
 
Nogle frygter, at regnskoven i Amazonas har kurs mod det frygtede tipping point, hvor den følsomme balance i regnskoven kommer under en kritisk masse, så den langsomt tørrer ud, og store dele nedbrydes til savanne.
 
Et sådan tipping point kan ifølge professorerne Thomas Lovejoy fra George Mason University og tidligere direktør for Brasiliens nationale klimacenter Carlos Nobre ramme os allerede om få år. Mens andre argumenterer for, at punktet, hvor Sydamerikas regnskov uigenkaldeligt skubbes det sidste stykke ud over kanten, befinder sig årtier ude i fremtiden.
 
Men under alle omstændigheder viser rapporten fra FN’s Klimapanel, at vi har brug for mere skov – ikke mindre – til at opsuge og binde atmosfærens stigende mængder CO2.
 
Så lad os alle bede: Ikke for Amazonas, men for at verdens ledere måske en dag kan samarbejde om vejen til en grønnere fremtid.
 
Note: Onsdag aften dansk tid meldte Bolsonaro efter pres fra flere brasilianske guvernører ud, at nu alligevel vil overveje tilbuddet fra G7-landene. Men at det skal ske på to betingelser: Dels at Brasilien selv bestemmer, hvordan pengene skal bruges. Dels at Emmanuel Macron giver Bolsonaro en personlig undskyldning for blandt andet at have kaldt ham en løgner.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!

Jeg accepterer vilkårene for nyhedsbreve

Forsiden lige nu

Læs også

Job

Se flere jobs