Kommunikationsforum

Capfluencers

Lige siden sin start i 2010 har Instagram været en app med fokus på det visuelle, men noget er ved at ændre sig på den populære platform, som månedligt har en milliard aktive brugere. Flere og flere såkaldte 'captionfluencers' bruger billedernes caption-felter til at skrive lange billedtekster. Dermed er Instagram ved at blive et af de mest foretrukne sociale medier til storytelling. Det hele er med til at understøtte den fornyelsesrejse, det sociale medie konstant er på, og som brugerne selv er med til at skubbe til.
Lange captions på Instagram bliver mere populære. Det ellers visuelle medie bliver i højere grad tekstungt.
Lange captions på Instagram bliver mere populære. Det ellers visuelle medie bliver i højere grad tekstungt.
Et billede siger mere end tusind ord, lyder et ordsprog.
 
Samme tanke må grundlæggerne til Instagram, Kevin Systrom og Mike Krieger, have haft i tankerne, da de i 2010 launchede Instagram. Eller i hvert fald må de have hentet noget af inspirationen til appen i ordsproget, for de to grundlæggere legede rent faktisk først med ideen om en app, hvor det overhovedet ikke var en mulighed at skrive captions – altså, billedtekster.
 
”It was pretty awful,” har Systrom senere udtalt om ideen.
 
I stedet fokuserede de to grundlæggere på tre simple features i deres app: billeder, captions og likes. Men i en tid, hvor teksttunge sociale medier som Facebook, Twitter og blogs dominerede, skulle hovedfokus være på det visuelle.
 
Hvad de to dermed nok ikke havde regnet med i 2010, var, at Instagram i dag, næsten et årti senere, er ved at udvikle sig til at være en de mest populære platforme til storytelling og narrativer gennem såkaldte 'supersize captions' – lange billedtekster, der ofte fylder op til 300 ord.
 
Det kræver mere end et smukt billede at skille sig ud
Lena Dunham gør det. Michelle Obama gør det. National Geographic gør det. Og flere og flere helt almindelige Instagram-brugere som du og jeg gør det. Altså, skriver langt på Instagram.
 
Dermed er det sociale medie ved at blive slut-10'ernes svar på bloggen.
 
Selvom det jo faktisk strider imod Instagrams oprindelige udgangspunkt, de sociale mediers generelle udvikling og brugernes adfærd, og selvom flere sociale medieeksperter sikkert vil dundre derudad med 'less is more' på de sociale medier”, så giver udviklingen alligevel god mening.
 
I en verden, hvor de fleste af os er aktive på mindst to-tre sociale medier, og hvor vi dagligt bliver bombarderet med indhold i sådan en grad, at vores korttidshukommelse har taget skade, kræver det efterhånden lidt mere end et smukt billede at skille sig ud fra mængden. Samtidigt er de lange billedtekster med til at understøtte det indhold, der kræver lidt mere pondus end blot en opdatering, der forsvinder igen efter 24 timer.
 
”Brugerne skriver lange billedtekster for at dokumentere store øjeblikke i deres liv. Øjeblikke, der både er positive og udfordrende,” siger Robby Stein, Instagrams produktchef, til New York Times.
 
Skaber nichefællesskaber
Det er et sådant stort øjeblik, Lena Dunham deler af sig selv, da hun i et Instagramopslag poster tre billeder af sig selv og sine venner, der sidder og arbejder med perler hjemme i privaten.
 
Billederne i sig selv er ikke specielt gode. De er mørke. Dårligt skårede. En smule kedelige, hvis du sammenligner med så meget andet på appen, som dagligt overstrømmes med farvestrålende billeder af mad, ferier og solnedgange. Men dykker du som bruger ned i 'supersize'-billedteksten (131 ord) til Lena Dunhams billeder, får du også et længere narrativ om hende som person.
 
I den medfølgende billedtekst skriver hun om, hvordan hun har lidt både psykisk og fysisk efter en række operationer efter at være diagnosticeret med endometriose. Hun bruger arbejdet med perlerne til at slappe af og til at finde indtil sig selv, skriver hun.
 
”Dette er en post om at hele. Nogle af os har brug for at hele fysisk. Andre har brug for at hele fra tab, vi har følt. Nogle af os må hele, fordi vi er bange, fordi folk, vi elsker, og folk, vi identificerer os med, og folk, som i virkeligheden måske kunne være os selv, er under angreb, og det skaber en tåge, som ikke vil gå væk,” skriver Lena Dunham bl.a. i billedteksten, inden hun til sidst spørger: ”Hvordan heler du”?
 
Den inspiration, billederne mangler, finder brugerne i stedet i teksten, som er med til at skabe fællesskab og nicher.
 
Billedet har fået over 34.000 likes, og i kommentarerne skriver flere følgere, hvordan de heler deres fysiske og psykiske sår.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

This is a post about healing 🙏 Some of us are healing physically. Some of us are healing from loss. Some of us need to heal because we are scared, because people we love and people we identify with and people we could very well be are under attack and it is a fog that doesn’t really lift. Here I am healing my mind & hands & ❤️ by making sculpy beads with some of my very best friends in my pajamas. Yes I used a mold but I am pretty proud of the direction (cc: queen of kook @meganomullally) and it looks like a necklace is in my future and maybe even danglers... Also, plz swipe to see the clay Lisa Rinna that @cawillia made... So, how do you heal?

Et opslag delt af Lena Dunham (@lenadunham) den

 
Erstatter Instagram bloggen?
Tidligere førstedame i USA Michelle Obama bruger også 'supersize captions' til at skabe samme fællesskab.
 
Efter præsident Trump har indtaget Det Hvide Hus, har Michelle Obama i stedet brugt sin tid på en verdensomspændende bog-tour – bl.a. til Danmark – med sine memoirer, Becoming.
 
Og det er særligt den bog, som under hashtagget #IamBecoming, der får en tur i de lange captions på Michelle Obamas Instagram.
 
”Søndag aften i Nashville gik jeg på scenen for sidste gang på min #IamBecoming-tour. Efter 34 stop, fra Chicago til København og Vancouver til Atlanta, kan jeg ikke være mere ydmyg – og mere håbefuld,” indleder hun billedteksten (209 ord) til et opslag fra det sidste stop på Becoming-touren, inden hun går videre til at takke alle, der kom forbi hendes shows, ligesom hun opfordrer dem til at være en smule mere åbne over for hinanden. ”Så kan det være, verden bliver et bedre sted”, skriver hun.
 
På den måde er billedet og billedteksten – sammen med de mange andre under samme hashtag og bog-tour – også med til at danne rammerne om det filantropiske narrativ, som Michelle Obama lægger for dagen post-førstedamejobbet, og hendes supersize-billedtekster får dermed næsten lov til at fungere som en personlig blog.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

This is me at Princeton in the early 1980s. I know that being a first-generation college student can be scary, because it was scary for me. I was black and from a working-class neighborhood in Chicago, while Princeton’s student body was generally white and well-to-do. I’d never stood out in a crowd or a classroom because of the color of my skin before. But I found close friends and a mentor who gave me the confidence to be myself. Going to college is hard work, but every day I meet people whose lives have been profoundly changed by education, just as mine was. My advice to students is to be brave and stay with it. Congratulations to the Class of 2018! #ReachHigher

Et opslag delt af Michelle Obama (@michelleobama) den

 
Det hele foregår blot på et socialt medie, som allerede har en milliard brugere, og som kun bliver mere og mere populært. Hun skal dermed ikke ud og drive engagementet op fra bunden på sin egen blog. Opslaget er let at finde på Michelle Obamas åbne profil.
 
Og modsat f.eks. Facebook, hvor du i det sociale medies spæde start var nødt til at være venner med andre for at se, hvad de delte, har Instagrams åbne identitet fra start gjort mediet vældigt populært og delbart.
 
I et andet opslag deler Michelle Obama i anledningen af mors dag et billede af sig selv sammen med sin egen mor og sine døtre.
 
”Når jeg som barn kom hjem fra skole med en masse historier, jeg gerne ville dele, var min mor klar med en snack og et lyttende øre,” indleder hun billedteksten (178 ord), inden hun går videre til at hylde sin mor.
 
Billedet har fået over tre millioner likes.
 
Instagrams brugeradfærd er i konstant udvikling
Foruden det fællesskab, Michelle Obama har opbygget med #IamBecoming, giver den lange billedtekst også god mening rent brugermæssigt. Og måske er det netop brugerne, som konstant er med til at skubbe til Instagrams udvikling og sikre det sociale medies popularitet.
 
I 2016 launchede Instagram featuren Instagram Stories, som giver brugerne mulighed for at dele små snapshots af deres dag på platformen. De populære stories, som i dag har over 500 millioner aktive brugere, forsvinder efter 24 timer.
 
Stories giver dermed også mulighed for, at brugerne kan dele meget mere indhold, og Instagrams feed er senere blevet sekundært for mange. I stedet bruger de feedet til at dele absolutte highlights (”Se, jeg ligger på en strand i Thailand med en drink i hånden”), mens Stories bliver brugt til at dele de mange mellemregninger, der leder op til højdepunktet (”Se, jeg er på vej i lufthavnen”, ”Se, jeg flyver til Thailand”, ”Se, jeg tager en tuktuk til mit hotel”, ”Se, jeg tjekker ind på lækkert hotel”, ”Se, jeg køber en drink i baren”, ”Se, jeg ligger på en strand i Thailand med en drink i hånden”).
 
I dag skal der altså virkelig meget til, hvis du som bruger skal skille dig ud i indholdsbombardementet på Instagram.
 
Michelle Obamas hyldest på mors dag er for stor til at være en simpel deling i en story, der forsvinder igen om 24 timer. Samtidigt er det endnu et billede i mængden i appens generelle feed på en dag, hvor mange mødre med sikkerhed bliver hyldet.
Men med en personlig, følelsesladet 'supersize caption' kan Michelle Obama skille sig ud og skabe følelser og fællesskab hos sine følgere.
 
Og hun er altså ikke den eneste. 'Supersize'-billedteksterne er med sikkerhed kommet for at blive.
 
 
Andre, der skriver langt på Instagram:
 
Bill Mullen skriver Insta-dagbog: 
 
 
Amani Al-Khatahtbeh sætter fokus på muslimske kvinders rettigheder:
 
 
Paul Cava, der er kendis-stylist, giver indblik bag kulissen hos de rige og berømte: 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

HAPPY BIRTHDAY M! I met Madonna @madonna when Steven Meisel asked me to style her first cover for @rollingstone magazine. Her look at that moment was a bra and a crinoline, which I had. Steven, who had shot her Like a Virgin album cover, thought it might be better if we shot her in jeans instead. I didn't have any, so while Madonna was on set, she slipped off her crinoline and I took off my jeans and gave them to her. We did the shot as I stood in the studio with my black crew neck sweater and tightie whities. Weeks later I was walking in the East Village and heard my name being shouted . From across the street came Madonna and two friends, just to say hello. That has always stayed with me- she was on the brink of super stardom and I was just the guy who dressed her for a magazine cover (and gave her my pants), and yet, SHE crossed the street to say hello. I worked with her and Steven many other times after that, most notably the SEX book. She always came to set 5 or 10 minutes before call time and worked tirelessly the entire shoot. She has always shown great kindness towards me and my daughter and for that I adore her beyond words. Happy Birthday Madonna, love you. Photo @stevenmeisel_ hair @garrennewyork makeup @francoisnars Also in photo @danieldelafalaise #udokier and dancers from #thegaiety #happybirthday

Et opslag delt af Paul Cavaco (@paulcavaco) den

 
Tre gode råd, når du skal skrive 'supersize captions' til Instagram:
  1. Hav noget på hjerte: Hvad vil du sige? De 'supersize captions', der fungerer rigtig godt, er dem, som har noget på hjerte. Tænk i narrativ. Fokusér på ét emne, og udbred din fortælling derfra med fokus i det ene emne. Sociale medier er sociale. Brugerne, som læser lange billedtekster, efterspørger oftest autenticitet og personlighed. Vær ikke bange for at give lidt af dig selv.
     
  2. Skab fællesskab: Hvordan kan du få folk til at snakke? Der bliver dagligt delt millioner af billeder i Instagrams feed. Nogle har måske kun en enkelt emoji som billedtekst. De er lette at reagere på for brugerne, der smider et like og ellers scroller videre. Med 'supersize'-billedteksterne kan du i stedet udnytte, at du kan skabe et fællesskab. Et nicheemne. Vi bruger bl.a. sociale medier til at danne relationer med hinanden. Stil et spørgsmål, der relaterer sig til dit narrativ, til sidst i billedteksten, og engagér dine brugere til at være en del af fællesskabet.
     
  3. Husk billedet: Instagram er stadig primært en visuel platform. Du deler dine billeder i et hav af andre billeder, så du bør stadig tænke din post som et samlet hele: billede og billedtekst. Tænk over, at billedet er flot skåret, at det er lyst, farverigt og iøjnefaldende for brugeren, der hurtigt scroller forbi i feedet. Derudover kan du bruge billedteksten til at vise mere af din personlighed og skabe fællesskab gennem humor, historier og spørgsmål.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!

Jeg accepterer vilkårene for nyhedsbreve

Forsiden lige nu

Læs også