Fredes fede feriefidus

"Ejer kronprinsparret andre hemmelige ejendomme ude i verden? Måske på kronprinsesse Marys hjemø, Tasmanien? Eller en getaway-condo i London? Eller i New York? Bør de i så fald ikke oplyse offentligheden om det, og har de i så fald også lejeindtægter fra disse?"
Hvis vi bruger det omtrentlige middelbeløb som estimat, så giver en ugentligt leje på 50.000 kr., en månedlig indtægt på 200.000 kr. Denne potentielle indtægt skal lægges til kronprinsparrets årlige overførselsindkomst – den såkaldte apanage, der i 2020 er på godt 21 mio. kroner, eller godt 1.750.000 kr. om måneden.

Se, hvis nu kronprinsparret var almindelige velhavere, så ville de jo kunne gøre, som de ville, og deres ejendomsportefølje og udlejningsvirksomhed ville være deres egen sag. Sagen er blot, at de er højst ualmindelige velhavere, i og med de er lønnet over finansloven af skattekroner indbetalt af folk, der lægger asfalt, skifter ble på ældre og sidder i kassen i Netto.
Ejer kronprinsparret andre hemmelige ejendomme ude i verden? Måske på kronprinsesse Marys hjemø, Tasmanien? Eller en getaway-condo i London? Eller i New York? Bør de i så fald ikke oplyse offentligheden om det, og har de i så fald også lejeindtægter fra disse?
"I et demokratisk velfærdssamfund er kongehuset en besynderlig anomali, der hviler på en public service-kontrakt: Vi lader dem have absurde særrettigheder og betaler deres fyrstelige løn mod, at de til gengæld fremstår som magisk ophøjede, fejlfrie rollemodeller, der står til rådighed, når Zoo skal have nogle pandaer, Cityringen skal indvies, og danske virksomheder skal sælge grise og vindmøller ude i verden."
I sin Politiken-klumme skriver Marcus Rubin: »Er der slet ikke nogen fornuftige rådgivere inde på Amalienborg, der har en lille smule realitetssans og kan se, at det slet ikke går, at kongefamilien lejer deres boliger ud? Hvad i alverden laver alle hofmarskallerne og kammerherrerne og de andre med løjerlige titler og sjove uniformer, hvis de ikke kan se og forhindre det?«
Det er i hvert fald meget belejligt, at det onsdag den 15. januar, midt i Verbier-affæren, kunne meddeles, at kronprinsen til maj deltager i det første Royal Run i Nuuk »i den grønlandske del af Rigsfællesskabet«.