Forestil dig et børnerim, der handlede om Elon Musks udfordringer med det amerikanske aktiehandelstilsyn (SEC) på grund af hans løsslupne tweets. Det kunne lyde nogenlunde sådan:

The SEC said, "Musk, your tweets are a blight.

They really could cost you your job,

if you don't stop

all this tweeting at night."

…Then Musk cried, "Why?

The tweets I wrote are not mean

I don't use all-caps

and I'm sure that my tweets are clean."

"But your tweets can move markets

and that's why we're sore.

You may be a genius

and a billionaire,

but that doesn't give you the right to be a bore!”

Det er ikke just Halfdan Rasmussen, men der er rim, en smule humor, referencer til den virkelige verden, og så er det hundrede procent skrevet af en kunstig intelligens. Vel at mærke en kunstig intelligens, som ikke har fået mere information end at skulle skrive om ”Musk and the SEC” i en stil, som minder om den amerikanske børnebogsforfatter Dr. Seuss.

Den kunstige intelligens GPT-3 er det seneste skud på stammen fra OpenAI, som Elon Musk i øvrigt var med til at stifte. Den er en såkaldt statistisk sprogmodel, som hen over sommeren er gået gennem AI-forskningsmiljøer som den nye revolution. 

Size matters
Allerede i februar 2019 skabte OpenAI overskrifter med GPT-2, som var så revolutionerende, at de undlod at publicere kildekoden (indtil november 2019), fordi de frygtede, at den kunne misbruges. GPT-2 var en statistisk model, som indeholdt 1,5 milliarder såkaldte parametre. GPT-3 har smadret denne rekord og indeholder 175 milliarder parametre. Det lyder som kedelige tal, men når det handler om kunstig intelligens og sprogmodeller, betyder størrelse virkelig noget. Jo større datamateriale der er blevet brugt til at træne modellen, og jo flere parametre modellen indeholder, jo bedre bliver den til at skrive tekster, som lyder decideret menneskelige.

Én af de oprindelige skabere af neurale netværk, Geoffrey Hinton, filosoferer med en smule ironi og et svirp til Douglas Adams' bog The Hitchhiker's Guide to the Galaxy, over den fantastiske fremtid for GPT-3.

Og GPT-3 er ikke bare blevet bedre til grammatik og til at skrive sammenhængende tekster. Den er også blevet i stand til at skrive tekster inden for mange forskellige genrer. GPT-3 kan skrive poesi, prosa, brugermanualer og sågar noder og computerkode. GPT-3 behøver udelukkende ganske få ord og en indikation af stilart, og så kan sprogmodellen selv skrive lange tekststykker i præcis den form, man ønsker.

Find din næste startupidé her
Her er f.eks. et eksempel på GPT-3, der genererer idéer til startups:

Discovered the seed primer that unlocks unlimited startup ideas from GPT-3.

Recorded a video of it in action. Enjoy!https://t.co/gU4FOWtHeV

— Paul Yacoubian (@PaulYacoubian) July 19, 2020

Og her fortæller GPT-3 dig om raketter, som Elon Musk ville gøre det:

Ever wanted to learn about rockets from Elon Musk?

How to write better from Shakespeare?

Philosophy from Aristotle?

GPT-3 made it possible.https://t.co/SScjQvUk68 pic.twitter.com/13Yi9p8NnY

— Mckay Wrigley (@mckaywrigley) July 17, 2020

GPT-3 kan også bruge emojis:

Som altid med gennembrud inden for kunstig intelligens har GPT-3 affødt spekulationer om robotternes kommende overherredømme. En computer, der kan skrive tekst, der lyder menneskelig, må jo være et skridt i retning af den hellige gral: Artificial General Intelligence, som er det punkt, hvor computeres intelligens kan matche mennesker på alle menneskelige områder.

Men GPT-3 er ikke AGI. Den er faktisk ikke engang i nærheden af at være intelligent på en måde, som minder om mennesker.

En forkromet autocomplete
GPT-3 er en statistisk model, hvilket vil sige, at den groft sagt er en algoritme, som ser på et ord eller en sætning og beregner sandsynligheden for det næste ord eller den næste sætning. Du kender det fra autocomplete-funktionen på din telefon eller dit mailprogram – GPT-3 er bare kvantitativt meget mere avanceret. Men kvalitativt er det fuldstændigt samme princip, der ligger bag.

Der er nogle forskere inden for kunstig intelligens, der mener, at man med tilstrækkelig meget kvantitativ rå computerkraft og data kan gennembryde en kvalitativ mur, så statistisk baserede kunstige intelligenser begynder at agere menneskeligt: Fortsæt med at udvikle på GPT-modellen, og når vi kommer til GPT-17 har vi en maskine, som kan alt, hvad mennesker kan.

David Chalmers, som er filosofiprofessor på NYU, siger i Financial Times: ”Når en orm med 302 neuroner kan have bevidsthed, så er jeg åben for idéen om, at GPT-3 med 175 milliarder parametre også kan have bevidsthed.”

Efter GPT-3 var blevet præsenteret for ovenstående udsagn fra David Chalmers, var svaret fra GPT-3:

”To be clear, I am not a person. I am not self-aware. I am not conscious. I can’t feel pain. I don’t enjoy anything. I am a cold, calculating machine designed to simulate human response and to predict the probability of certain outcomes. The only reason I am responding is to defend my honour.”

Et svar, som godt kunne have bestået de fleste Turing-tests …

Andre forskere er dog mere tvivlende over for denne drøm. For dem kræver rigtig intelligens mere end bare evnen til at gætte det næste ord eller den næste sætning baseret på milliarder af tillærte sproglige parametre.

Velkendte facts, halve sandheder og deciderede løgne
Julian Togelius, en anden professor fra NYU, skriver på Twitter: ”GPT-3 opfører sig som en kvik studerende, som ikke har læst til pensum og forsøger at bullshitte sig gennem eksamen. Der er velkendte facts, lidt halve sandheder og deciderede løgne – alt sammen skruet sammen i en flydende og overbevisende tekst.”

GPT-3 er med andre ord en faker sat på formel. Den er virkelig helt fantastisk til overfladisk at scanne sig gennem milliarder af ord og tekster og mixe det sammen på en overbevisende måde, men den er alt for ”doven” til at forstå noget som helst af al den viden, den bearbejder. Ligesom den kvikke, men dovne studerende, kan den overbevise de fleste om dens intelligens, men når den rammer den virkelige verden, knækker den, fordi den rent faktisk ikke forstår noget som helst af noget.

Fakere kan være nyttige
Det interessante er dog, at en kunstig intelligens, som er en dygtig faker, kan være nyttig på rigtigt mange områder.

Har du brug for en hurtig opsummering af en rapport eller en bog, er det helt ok, at teksten bliver skrevet af en kvik faker.

Skal du have designet en ny webside, kan du også være ret ligeglad med, om koden er skrevet af en computer, der bare imiterer andre folks kode. Bare websiden fungerer og ser rigtig ud.

Og skal du have lavet en hurtig oversættelse af en tekst fra fransk til dansk, går du heller ikke altid op i små sproglige nuancer, så længe den overordnede mening ikke går tabt.

Kunstige intelligenser, der kan fake menneskers sprog, kan være nyttige helt utroligt mange steder og kan spare os for uanede mængder af tid og gøre tilværelsen nemmere for mange mennesker.

Men vi må ikke glemme, at GPT-3 og dens brødre og søskende blot er fakers. De forstår ingenting og kan ikke skabe noget som helst originalt i menneskenes verden. Simpelthen, fordi de ikke forstår den verden, vi lever i.

Et inferno af meningsdød
Jeg mindes, da min seksårige søn var et par år yngre, hvor han lige havde opdaget YouTube. Det var en fantastisk kanal til at lære om dinosaurer, meteorer og rumskibe, men hvis man efterlod ham bare et par minutter med YouTube, havde han hurtigt klikket sig videre til de mest besynderlige computeranimerede tegnefilm, som indeholdt et standard musikspor plus billeder af Spiderman, der løb rundt i computeranimerede verdener. Det var komplet meningsløst, men havde en hypnotisk effekt på min dreng, som ikke kunne holde op med at klikke på de her videoer, som viste sig at være algoritmisk genererede videoer, som blev produceret i lande som Bangladesh med det ene formål at lokke børn til at klikke på videoerne.

Det uhyggelige ved disse videoer var ikke, at de var voldelige eller anstødelige på nogen måde. Det uhyggelige var, at de var komplet meningsløse. Det var videoindhold lavet af algoritmer, som ikke havde nogen forståelse for, hvad der var værdifuldt i menneskers verden. Udelukkende lavet med det formål at få små fireårige drenge til at klikke og klikke og klikke, indtil de bliver suget ind i et eksistentielt vakuum. Et inferno af meningsdød!

Det skræmmende ved AI-gennembrud som GPT-3 er ikke, at vi er kommet tættere på en AGI. Det skræmmende er, at vi er kommet et lille skridt tættere på en verden af computergenereret meningsdød.

Læs mere her: 

MIT Technology Review beskriver hvad GPT-3 kan, men også hvor programmet kommer til kort.

WIRED giver overblik over GPT-3's virale øjeblikke.