Kommunikationsforum

Kvinden i Fiktion - Er klassisk feministisk filmteori stadig relevant anno 2020?

Over halvdelen af befolkningen er kvinder, men alligevel indtog kvinder kun en tredjedel af hovedrollerne i 100 af de mest populære film i 2017, og noget tyder på at rollefordelingen ikke har ændret sig synderligt siden da. Foruden at være problematisk i et ligestillings øjemed, har denne rollefordeling så også indvirkning på unge kvinders oplevelse af egen identitet, køn og seksualitet?
En mediereceptionsanalyse af unge kvinders oplevelse af kvindelig repræsentation og seksualitet i fiktionsfilm og serier.
En mediereceptionsanalyse af unge kvinders oplevelse af kvindelig repræsentation og seksualitet i fiktionsfilm og serier.
af Monica Silvia Salah Friis, Cecilie Wolf

Aktivistiske bevægelser som #metoo og #Oscarssowhite har de seneste år øget fokusset på ulighed og mangel på inklusion i fiktionsbranchen. Bevægelserne hævder, at særligt kvinder og etniske minoriteter ikke er repræsenteret i samme grad som hvide mænd, hvilket Oscaruddelingen 2020 var endnu et bevis på. Ud af de ni nominerede film havde blot én film en kvindelig hovedrolleindehaver, filmen Little Women

                       Netop kvindelig repræsentation er omdrejningspunktet for specialet, der gennem empiriindsamling fra otte kvalitative interviews med kvinder i 20’erne viser nuancerne, hvorpå køn og seksualitet skildres og opleves ifølge modtagerne. Specialet er motiveret af en rapport fra 2018 udarbejdet af Annenberg Inclusion Initiative, der på baggrund af en undersøgelse af de 100 bedst sælgende fiktionsfilm fra 2017 konkluderer, at kvinder til stadighed er underrepræsenteret, overseksualiserede og underlagt stereotypiske skønhedsopfattelser. 

 

Specialet tager afsæt i følgende problemformulering: 

Hvordan oplever respondenterne repræsentationen af kvinder samt kvindelig seksualitet i fiktionsmedier, og hvilken betydning har dette for respondenternes identitetsopfattelse samt forståelse af køn og seksualitet? 

 

Specialet er delt op i to hoveddele. Første del består af en teoretisk analyse af fænomenerne identitet, køn og seksualitet og anden del er en receptionsanalyse med udgangspunkt i indsamlet empiri. I specialet testes blandt andet klassisk feministisk filmteori – af blandt andre Naomi Wolf, Laura Mulvey og Gaye Tuchman – over for respondenternes oplevelser og forståelser.

 

Et væsentligt fund var, at de kvindelige respondenter oftest indtog tre forskellige læserpositioner, når de beskrev deres oplevelse af fiktive karakterers indvirkning på identitet, køn og seksualitet. Den enkelte respondent kan dog ændre læserposition afhængigt af, hvilket fænomen der tales om. Dette skyldes, at deres oplevelser er en vekselvirkning mellem deres forståelser og holdninger i forhandling af fiktionsmediernes repræsentation af kvinder og kvindelig seksualitet. 

 

Specialet arbejder med et bredt og komplekst emne, hvor det er udfordrende at separere fænomenerne identitet, køn og seksualitet, da de er nært beslægtede. Det er ikke en specifik medietekst, der danner grundlag for undersøgelsen, men derimod respondenternes egne eksempler fra fiktionsfilm og serier. Der tegnede sig imidlertid et mønster i respondenternes valg af eksempler, hvorfor det blev muligt at sammenligne deres oplevelser på tværs.

 

Specialet er skrevet af Cecilie Wolf og Monica Silvia Salah Friis Nielsen ved Medievidenskab, Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet. Specialet er vurderet til karakteren 10. 

 

Du kan læse hele specialet her.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!

Jeg accepterer vilkårene for nyhedsbreve

Forsiden lige nu

Læs også