7 takeaways SXSW 2021


Hvis du ikke har så lang tid, så har du de syv take aways i helt kort form her:
-
Make Empathy Great Again. Empati var på alles læber. Empati kan redde os fra en ond og sort fremtid.
-
Virksomheder skal ”do well by doing good”. Hvis nogen var i tvivl om, at virksomheder har et samfundsansvar, så var årets SXSW en god anledning til at få fjernet den tvivl.
-
With great powers comes great responsibility – and deplatforming. Virksomheder bruger også deres magt og ansvarsfølelse til at bestemme, hvem der kan komme til orde i det digitale rum.
-
Fra Human Centered Design til System Centered Design eller Life Centered Design. Hvis vi kun ser på brugerens behov, får vi ikke designet fremtidens systemer på en forsvarlig måde.
-
Den syntetiske virkelighed er over os. Deepfakes og Diminished Reality ændrer på vores oplevelse af verden.
-
Statslig regulering er ikke længere fremmed på SXSW. Hvis man skal tro oplægsholderne på SXSW, så bevæger USA sig i retning af det mere regulerede Europa.
-
Skal dem uden ressourcer frygte innovationen? Der er stor risiko for, at det kun er os ressourcestærke, der kommer til at synes, at fremtiden er særlig sjov.
1. Make Empathy Great Again
I 2021 bliver empatien stor igen. I hvert fald hvis man skal tro de talende hoveder på årets SXSW. Efter en årrække med Trump, Putin, Brexit, ustyrlige tech-giganter, øget ulighed og en global pandemi går vi lysere og mere empatiske tider i møde.
2. Virksomheder skal ”do well by doing good”
Tidligere var SXSW stedet, hvor tech-fetichister mødtes for at gå i kollektiv ekstase over en ny teknologi eller et hypet startup. Siden 2018 har det dog ændret sig, og eftertænksomheden og de etiske overvejelser har fyldt mere og mere i Austin. Og hvis nogen stadig skulle være i tvivl om, hvorvidt virksomheder i 2021 har et etisk ansvar for deres kunder, medarbejdere, samfund og klode, så var årets SXSW en god anledning til at få fjernet den tvivl. Det gamle citat fra Milton Friedman om ”The Business of Business is Business” var intet sted at finde, men det var til gengæld overvejelser om klimakrisen, systemisk racisme, økonomisk ulighed, ligestillingsudfordringerne osv. I Advice har vi tidligere beskrevet fænomenet med begrebet ”A Bigger Context”, hvor virksomheder ser sig selv i en større kontekst og definerer et kernebidrag, der både er godt for kunderne, forretningen og omverdenen.
3. With great powers comes great responsibility – and deplatforming
Et mere kontroversielt eksempel på virksomhedsansvar er den stigende tendens til såkaldt deplatforming, der også blev debatteret på flere talks. Deplatforming er, når virksomheder vælger at fjerne brugere, organisationer eller virksomheder fra deres tjenester og dermed fjerner deres mulighed for at ytre sig eller agere.
4. Fra Human Centered Design til System Centered Design eller Life Centered Design
Ønsket om øget samfundsansvar kom også til udtryk, når servicedesignere drøftede tilgange og metoder på årets SXSW. Historisk set har Human Centered Design, eller HCD, fyldt meget i Design Thinking. I HCD sætter vi mennesker og deres behov i centrum for at designe ”useful, usable and desirable” produkter og servicer. Men ifølge de tre topdesignere fra Amazon, Google og Microsoft fungerer den tilgang ikke, hvis vi skal se systemisk og holistisk på udfordringerne. I stedet er der brug for System Centered Design.
5. Den syntetiske virkelighed er over os
Flere har udråbt 2020’erne som det syntetiske årti, fordi grænsen mellem det naturlige og det syntetiske flyder ud. SXSW havde masser af eksempler på den kommende syntetiske virkelighed.
6. Statslig regulering er ikke længere fremmed på SXSW
Noget, der var helt fraværende i debatten på SXSW, da jeg deltog i 2018, var myndighedernes rolle i reguleringen af samfundet. Når jeg talte med SXSW-deltagere om EU’s GDPR-lovgivning, der dengang var lige på trapperne, så rystede de på hovedet. Den slags skulle løses med etiske virksomhedsledere og pres fra forbrugerne. Siden da har Californien indført en GDPR-inspireret datalovgivning, og selv det dysfunktionelle amerikanske senat leger med tanken om at regulere tech-giganterne. Den ændring var også nået til SXSW. Forbavsende mange nævnte regulering som en løsning på nogle af teknologiens udfordringer. CEO’en fra det føromtalte Affectiva mente, det var oplagt, at brugen af ansigtsgenkendelse blev reguleret på både nationalt og globalt plan. Flere oplægsholdere talte for lovgivning, der gjorde det til et krav, at tech-udviklere modtog etisk undervisning og aflagde et etisk løfte, ligesom det gælder for lægestanden. Og andre talte for lovgivning omkring offentlige høringsprocesser som en del af digital udvikling, ligesom man kender det fra byudvikling. Hvis man skal tage SXSW-deltagerne som udtryk for holdningen i USA, så bevæger stemningen sig mere mod det, vi kender fra EU.
7. Skal dem uden ressourcer frygte innovationen?
Mit sidste takeaway handler om fremtiden. For hvad betyder det alt sammen? Går vi en lys eller mørk fremtid i møde? Hvis vi skal tro Fjord, så er 2021 året, ”where we map out new territory”, og året, der vil redefinere det 21. århundrede. Ritualer og vaner er blevet kastet op i luften og lander anderledes på den anden side af pandemien. Men hvordan lander de? Og hvem står tilbage med fordelene?