Carlsberg og Rockwool vil være halvt gravide

“Er Rockwool- og Carlsbergmedarbejdernes lønindtægter vigtigere end befolkningen i Ukraine? Sådan kan man ikke stille det op, men sådan bliver det stillet op i folkeopinionen,” siger Lotte Hansen, der er strategisk rådgiver, til Kforum.

Og i den offentlige debat er Carlsberg og Rockwool da også havnet i en meget 2022-typisk udgave af the trolley problem.

Carlsberg og Rockwool-versionen af the trolley problem.

Begge virksomheder har omfattende forretninger i Rusland, men har indtil nu afvist at trække sig ud. Dermed placerer de sig i den i opinionen aktuelt lidet attraktive kategori af virksomheder, der ikke er ramt af sanktioner eller knækkede forsyningskæder, men som har truffet et aktivt valg om at blive.

Begge virksomheder henviser til hensynet til deres russiske medarbejdere som afgørende for deres beslutning.

“There are of course many considerations, above all else, our employees and their families. If we withdraw from Russia, it will first and foremost punish our own people and put at risk the livelihoods of their families. We do not want to do that,” meldte Rockwool den 4. marts.

“Since then, we have ceased all advertising by both the Carlsberg Group and Baltika Breweries in Russia, and we will stop producing and selling our flagship brand, Carlsberg, in the Russian market. Baltika Breweries will be run as a separate business, with the purpose of sustaining our employees and their families,” meldte Carlsberg den 9. marts.

Ifølge Lotte Hansen kommer Carlsberg og Rockwools løsning på the trolley problem til at fremstå, som om virksomhederne vil være halvt gravide.

Den engelske version af hjemmesiden for det Carlsberg-ejede bryggeri Baltika netop nu.

Den interne sang virker ikke eksternt

Carlsberg og Rockwools position afspejler ifølge Lotte Hansen, at medarbejderne i internationale virksomheder bliver anset som at være del af en stor familie.

“Det er en synsvinkel, der er svær at dele. Den kan offentligheden ikke forstå. Så selvom det giver supergod mening for virksomhederne at sætte deres medarbejdere først, så kommer de i offentligheden til at fremstå, som om de vil være halvt gravide,” siger Lotte Hansen og fortsætter:

“Det er en balancegang, hvor de skal navigere mellem virksomhedens synsvinkel og omverdenens synsvinkel. I omverdenen er reglerne opløst i en krigssituation, der er enten-eller og mere sort-hvidt end ellers. Carlsberg og Rockwool kan prøve at sidde den balancegang af, men den er svær at komme igennem med”.

Dermed er virksomhederne havnet i en uhyggeligt svær situation, for selvom beslutningen giver god mening internt i virksomheden, så er det ikke sådan det opfattes.

“Det er ikke perceptionen i omverdenen. Sådan er det ikke for modtagerne. Du kan ikke synge den interne sang eksternt. Det virker ikke,” siger Lotte Hansen.

Samtidig befinder Carlsberg og Rockwool sig i særligt udsatte positioner, fordi de er kendte brands.

“Der er mange mindre virksomheder, der befinder sig i samme situation og har medarbejdere i begge lande, hvor der er begavet arbejdskraft til en lavere løn,” siger hun.

Det gør det heller ikke nemmere for Carlsberg og Rockwool, at McDonald’s får de fleste andre til at se skidt ud. Fastfoodkæden har valgt at lukke sine 847 restauranter i Rusland midlertidigt, men fortsætter med at udbetale løn til medarbejderne.

McDonald’s har lukket sine over 800 restauranter, men betaler fortsat løn til medarbejderne. Foto: Wikimedia Commons.

Hvad er din virksomheds udenrigspolitik?

”Ingen har forberedt sig på at skulle håndtere ledelse i en krigssituation. Det er helt nyt for os alle,” udtalte Andreas Holm, administrerende direktør for Sportmaster Danmark, til Finans den 9. marts.

Det er muligvis sandt for en dansk virksomhed som Sportmaster, der er blevet involveret i den russiske aggression mod Ukraine på grund af et russisk ejerskab.

Internationale virksomheder som Carlsberg og Rockwool kan derimod ikke hævde ikke at være advaret. I 2016 bragte Harvard Business Review artiklen Why Your Company Needs a Foreign Policy – Multinationals must address growing geopolitical volatility.

Det var på bagkant af Ruslands annektering af Krim, der var et wakeupcall, som indvarslede et nyt paradigme med geopolitiske perspektiver og risikoscenarier. Nu skal virksomhederne definere en udenrigspolitik. Det paradigme stemplede så for alvor ind på direktionsgangene den 24. februar.

“Ser vi på krigen i Ukraine, er det ikke alene regeringer og borgere, der kommunikerer deres fordømmelse af Rusland, flere og flere virksomheder tager stilling, melder ud og trækker sig fra deres aktiviteter i og samarbejde med Rusland. De store brands går i spidsen, jf. en liste med over 320 brands (Yale School of Management). Men der er også virksomheder, der holder sig tilbage. Hvorfor? Fordi virksomhedsaktivisme også handler om svære dilemmaer mellem at gøre det rigtige eller det forkerte på den rigtige og den forkerte måde,” skrev professorerne Frandsen og Johansen for nylig her på Kforum.

Hvis Carlsberg og Rockwools beslutninger skal oversættes til en udenrigspolitisk doktrin, så må det være “medarbejderne først”.

Storm P.s fremstilling af en gullaschbaron.

Hvad vil der stå i historiebøgerne?

Krigstilstanden og det nye paradigme med geopolitisk rækkevidde aktiverer helt andre tungtvejende etiske overvejelser end problematiske fx personalesager. For Carlsberg og Rockwool betyder det, at de klassiske krisehåndbøger kommer til kort.

Eller som Lotte Hansen og Charlotte Ersbøll udtrykker det i en kronik i Børsen:

“Det at drive virksomhed i 2022 er blevet politisk; du er en del af det, både hvis du handler, og hvis du ikke handler. Den positive version er, at det åbner op for en ny ledelsesform – corporate activism – hvor topchefen er båret af værdier, mod, sårbarhed og vilje til at handle på et ufuldstændigt vidensgrundlag.”

“Din beslutning er en geopolitisk handling, du udfører,” siger Lotte Hansen i relation til Carlsberg og Rockwool og tilføjer:

“Det er svært for mig at føre kniven, men jeg vil som rådgiver sige, at jeg tror, de skal komme op med noget skarpere end at ville være halvt gravid. Det her vil følge dem. De kan ikke lave om på folkeopinionen.”

Og den værste konsekvens for de to virksomheder er måske ikke engang den aktuelle modvilje i befolkningen, men derimod historieskrivningen.

“De virksomheder, der handlede med Tyskland under 1. verdenskrig, kaldte man for bl.a. gullaschbaroner. Hvordan vil det her blive vurderet efterfølgende?” spørger Lotte Hansen.