Tag nejhatten på uden at ghoste
Kommunikation er et fagområde, der kan sniges mange slags opgaver ind under – og det bliver der i den grad også. I værste fald fører det til stress og udbrændthed. Her er, hvordan du kridter stregerne op for, hvad du kan og vil – uden at ghoste eller gå helt Darth Vader på kollegaerne. Du skal lære at sige nej.
Forstyrrer jeg?
Den indledning på en telefonsamtale eller henne fra kanten af dit skrivebord kender du sikkert. Og ofte føler du dig ganske forstyrret.
Men er du, som vi er flest: Høflig, pligtopfyldende og dødnysgerrig, så svarer du ”nej, da” til spørgsmålet og lægger ansigtet i en venlig, afventende mine. Også selvom du lige var i et godt og koncentreret arbejdsflow, som vil tage dig adskillige spildte minutter at komme ind i igen. Du er vel en glad labrador, der henter pinden igen og igen og indløser et ”dyyygtig”.
Du hører dig selv takke ja til at tage et referat, som ingen læser, til eftermiddagens møde. Eller være party planner på firmafesten. Og du skal nok huske, at Jacob har glutenallergi, og Kirsten kun spiser keto-kost for tiden. Og selvfølgelig vil du tage en praktikant fra 9. klasse i den kommende uge.
Du er nemlig en god kollega, medarbejder eller leder. Og du er en professionel kommunikatør, der både er robust og god til at have mange bolde i luften på samme tid, ik’?
Der er som sådan ikke noget galt i at være høflig, pligtopfyldende og dødnysgerrig. Men vænner man omgivelserne til, at man altid er klar på at blive forstyrret med opgaver og sparre om alt, der lugter bare lidt af kommunikation, så kan det i bedste fald tage fokus fra kerneopgaverne. I værste fald kan det føre til utilstrækkelighedsfølelse, stress og udbrændthed.
Når du til MUS-samtalen skal stå til ansvar for dine resultater, så får du ikke mange faglige point for at have skrevet en festsang, arrangeret den årlige firmaskovtur, hjulpet en kollega med at formulere en mail til en knotten kunde, at have bobbet adskillige PowerPoint-præsentationer op for de andre eller have brugt adskillige halve timer på at afvise for eksempel en emsig annoncesælger på den mildest tænkelige måde.
Den slags får bare ikke chefen til at finde den store kasse cigarer frem og tilbyde dig en forfremmelse.
Og ingen kommer og trykker din hånd af taknemmelighed over dine finurlige krydsrim i firmafestsangen, når du ligger derhjemme om natten med myldretanker og selvbebrejdelse over alt det vigtige, du så ikke nåede. Ingen i organisationen har glæde af, at du kører dig selv ned til sokkeholderne. Det er dit ansvar at sige til og fra.
For det kan have alvorlige psykiske konsekvenser at være stresset og på daglig basis være overvældet af mange, små arbejdsopgaver.
I en nylig global undersøgelse fra Center for Strategic Communication Excellence om mental trivsel i kommunikations- og PR-erhverv sagde næsten halvdelen, at de har overvejet at forlade erhvervet på grund af deres mentale velbefindende. Det skriver Megan Thomas, Change & Communication Leader og President, IABC NSW, i en artikel på poppulo.com.
Kirsten er cool. Vær som Kirsten.
Kommunikation + det løse
Der er mange grunde til, at det kan være svært som kommunikatør at sige nej.
For kommunikation vedrører stort set alle processer og er noget immaterielt, hvorfor det kan være svært at afgrænse sit arbejdsområde.
Især i mindre organisationer bliver vores afdelinger ofte ”kommunikation + det løse”. Og i nogen grad må man acceptere, at man ikke kan beskæftige sig med for eksempel PR eller strategi 37 timer om ugen i små virksomheder. Fleksibilitet er en nødvendighed, men det betyder ikke, at man er ansvarlig for enhver mail, middagsinvitation eller kundepræsentation i virksomheden.
Selve indholdet er andre specialister i virksomhedens ansvar. Kommunikatører er specialister i at forme og servere andre menneskers ekspertise på den mest hensigtsmæssige måde. Men vi har brug for, at kollegaer med andre fagligheder engagerer sig og forstår, at man ikke kan gøre et dårligt produkt godt via kommunikation. Ligesom en ligegyldig skåltale om virksomhedens visioner og intentioner ikke bliver væsentlig for offentligheden, uanset hvor mange pressemeddelelser man sender ud.
En anden udfordring ved at sige nej er, at vi ofte løser opgaver for mennesker med flere stjerner på skuldrene end os selv. Det kræver en portion selvtillid og faglig sikkerhed at afvise en direktørs ønske om at lave endnu et nyhedsbrev, der kolliderer med hele den overordnede kommunikationsstrategi og mudrer billedet. Det kan især være svært, hvis vedkommende, der har magt til at fyre dig, presser dig til at sejle ud på en dødssejler af en kommunikationsopgave.
Men gæt, hvem den mest krævende blodsuger af dem alle er? Dig selv. Og hele grundlaget for at kunne give andre et nej er, at du evner at sige fra over for dine egne ambitioner, frygt for ikke at slå til eller pleaser-gen. Også selvom det udfordrer dit selvbillede som den altid hjælpsomme, kompetente, effektive og superinnovative type, der helst ikke vil gå glip af noget; selvfølgelig kan du være SoMe-administrator, booke og layoute annoncer, lave en podcast for firmaet, lave en kommunikationsstrategi, give medietræning til lederne og styre presseomtalen med hård hånd. Selvfølgelig kan du det… Indtil du så ikke kan mere.
Det konstruktive nej
Du skal lære at sige respektfuldt nej – både for virksomhedens og din egen mentale og faglige sundheds skyld. I artiklen på Poppulo foreslår Megan Thomas disse simple trin til at lære det:
Stol på din egen faglighed, og evaluér den opgave, andre gerne vil have dig til at udføre. Er det den rigtige ting at gøre?
Kend dine prioriteter og dine kompetencer. Er det nyttigt, at netop du bruger tid på opgaven?
Foreslå eventuelt en alternativ opgaveløsning eller et kompromis.
Vær hensynsfuld, og overvej, hvordan du afleverer dit budskab. Forespørgslen er ikke lavet i ond vilje.
Vær klar og ligetil i mælet. Hvis du kan, så hav nogle overvejelser klar, så du ikke bliver taget på sengen.
Spørg andre om, hvordan de siger respektfuldt nej – lær nogle nye teknikker.
Øv dig i at være selvsikker. Jo mere du gør det, jo mindre ubehageligt føles det.
Bed om hjælp, når du har brug for det.
Konkret kan du lave tekstskabeloner og oprette billedlinks og lægge den i et fælles forum. På den måde undgår du måske at skulle finde og sende de samme billeder eller skrive den samme type mail, invitation eller webtekst flere gange.
Du giver dine kolleger en fiskestang i stedet for febrilsk at servicere dem med en fisk på tidspunkter, hvor du har andet at se til.
Måske pirrer det din frygt for at blive overflødig og erstattelig. Men det er du jo dybest set også, hvis din arbejdsdag mest består af gentagelser. Frigør i stedet tid og hjernekapacitet til at udvikle kommunikationen, og bliv dermed en sand faglig kapacitet, der er svær at erstatte. Men uanset hvad du gør, så må du aldrig ghoste – heller ikke, selvom du har travlt.
Så svar mig dog!
Ghosting er et velkendt fænomen, både i private og professionelle sammenhænge. I en undersøgelse fra 2018, som blev bragt i Journal of Social and Personal Relationships, fortalte 25 %, at de var blevet ghostet af en potentiel partner. I forhold til jobsøgning fortalte 93 % af respondenterne i en LinkedIn-undersøgelse fra 2020, at de var blevet ghostet af arbejdsgivere i en ansøgningsrunde.
Mita Mallick påpeger, at mens vi gerne står ved, at vi selv er blevet ghostet, så er det mere skamfuldt at stå ved, at man selv bruger dette småsløje overlevelsesinstrument i en travl hverdag.
Hun nævner følgende årsager til, at hun selv har ghostet: travlhed, manglende interesse eller slet og ret konfliktskyhed.
Ofte handler det også om, at man har påtaget sig for mange opgaver, men ikke kan lide at skuffe andre ved at svare nej til deres henvendelser om samarbejde og nye opgaver. Man laver en struds og gemmer hovedet i busken, mens andre udmærket kan se din fjerbesatte bagdel. Faktisk fylder den helt enormt meget i andres bevidsthed, når du prøver at gøre den usynlig.
For der er åbenlyse moralske issues i at ignorere dine medmennesker og – helt arrogant – holde dem i en venteposition. Men det kan også have uforudsete konsekvenser for dine egne karrieremuligheder. Mallick skriver videre:
For eksempel kan du overse talent og muligheder for et givende partnerskab. Hvis du ghoster, kan det også få konsekvenser for dit omdømme, og du kan forspilde chancen for at få en rolle som leder. Ghosting kan også skabe kløfter i dit netværk og give andre indtrykket af, at du ikke er til at regne med.
Med andre ord: Gør det ikke!
Svar, og få det ud af verden.
Dette fører os tilbage til de vises sten:
Lær nu at sige respektfuldt nej.
Også for din egen skyld.
.jpg&w=384&q=75)
