FV22: Truslen om russisk indblanding i valget er svækket
Rusland har fortsat kapaciteten til at gennemføre påvirkningskampagner mod det danske valg. Deres muligheder er dog svækket på grund af bl.a. vestlige indgreb mod RT og Sputnik. Det skriver PET og FE i fælles trusselsvurdering.
af Mikkel Skov Petersen
Rusland fortsætter sine forsøg på at påvirke opinionen i særligt store europæiske lande gennem splittelse.
Vestlige landes forbud mod de statslige nyhedstjenester RT og Sputnik og indsatsen mod andre digitale påvirkningsaktiviteter har dog svækket de russiske muligheder, men kapaciteten er ifølge de to efterretningstjenester PET og FE intakt.
Det skriver tjenesterne i en fælles trusselsvurdering betitlet Truslen fra russisk påvirkning mod det kommende folketingsvalg.
Mulighed for mindre påvirkningsoperation
Trods den øgede spænding i Østersøen efter gaslækagerne på Nord Stream-ledningerne vurderer efterretningstjenesterne, at det er mindre sandsynligt, at Rusland vil prioritere en “forberedt, koordineret påvirkningskampagne” mod folketingsvalget.
PET og FE afviser dog ikke muligheden, for at russerne vil gennemføre “en mindre påvirkningsoperation”, hvis lejligheden byder sig, og der er mulighed for at skabe splittelse i befolkningen og blandt beslutningstagere.
En sådan lejlighed kan være, hvis russerne kan anvende valgkampstemaer til at udstille eller øge uenigheder i den danske befolkning, skriver efterretningstjenesterne, der nævner fordrejede eller falske historier som immigration, energiforsyning og inflation som eksempler.
En sådan lejlighed kan være, hvis russerne kan anvende valgkampstemaer til at udstille eller øge uenigheder i den danske befolkning, skriver efterretningstjenesterne, der nævner fordrejede eller falske historier som immigration, energiforsyning og inflation som eksempler.
Et andet redskab i den russiske værktøjskasse kan være støtte til politiske eller sociale bevægelser, der vil “reducere EU’s eller NATO’s indflydelse” eller stoppe våbenhjælp til Ukraine.
Tre påvirkningsmetoder
Efterretningstjenesterne oplister i trusselsvurderingen tre påvirkningsmetoder:
Kunstgræs (astroturfing, red): “Begrebet kunstgræs dækker over brugen af falske profiler på sociale medier til at promovere særlige budskaber. Profilerne er fabrikerede og fremstår ofte som vestlige borgere, der støtter bestemte mærkesager til gavn for bestemte lande. De falske profiler indgår ofte som led i operationer, der også inkluderer nyhedsmedier og officielle kanaler.”
Forstærkere: “Statslige aktører bruger vestlige borgere som forstærkere for deres budskaber, bl.a. ved at tilbyde penge eller andre ydelser for at sprede budskaber online, herunder desinformation. Det kan f.eks. ske ved, at russiske aktører benytter falske PR-firmaer til at tilbyde bloggere, influencere og andre offentlige meningsdannere betaling for at promovere budskaber.”
Cyberangreb: “Forsøg på påvirkning ved hjælp af cyberangreb kan ske gennem defacement-angreb eller DDoS-angreb f.eks. mod danske myndigheders hjemmesider eller hack og læk af følsomme informationer fra danske politiske organisationer eller myndigheder. Sådanne angreb kan ske under dække af at være cyberaktivisme.”
