Kommunikationsforum

Kronprinsens kommunikative selvmål

Kronprins Frederik ville ikke svare på, om han tager til Qatar eller ej i forbindelse med VM, da Ekstra Bladet fangede ham i Vietnam. Et kommunikativt selvmål, mener rådgiver Anna Thygesen.
Kronprins Frederik blev fanget af Ekstra Bladet under sit besøg i Vietnam. Foto: Ida Marie Odgaard
Kronprins Frederik blev fanget af Ekstra Bladet under sit besøg i Vietnam. Foto: Ida Marie Odgaard
"Jeg forstår faktisk ikke, at han ikke siger noget."
 
Sådan lyder det fra kommunikationsrådgiver og indehaver af PR-bureauet WeDo Communication, Anna Thygsen, oven på kronprins Frederiks ikke-svar til Ekstra Bladet, da avisen fangede ham i Vietnam.
 
Til avisen sagde kronprins Frederik:
 
"Det danske landshold har altid min støtte, lige meget hvor i verden de spiller."
 
Han kunne dog ikke sige, om han ville være til stede i til VM i Qatar, og han ville heller ikke forholde sig til de afslørede brud på menneskerettigheder, slavelignende forhold og korruption, som har fyldt meget i debatten om det kommende VM.
 

Så støt dog menneskerettighederne

 
Anna Thygesen forstår ikke kronprinsens ikke-svar og slet ikke, at han ikke vil forholde sig til menneskerettighederne, da det ville være de nemmeste kommuikationsmæssige point, han ville kunne få.
 
"Det er jo en no-brainer at sige, at man støtter menneskerettighederne. Det virker som om, at han tror, at det er nok at sige, at han støtter landsholdet, men han burde benytte muligheden til at frasige sig ansvar for, om han tager derned, og pege på DBU og Folketinget og så vinde nogle nemme point på at vise sympati for arbejderne i Qatar, som alle er enige om," siger Anna Thygesen.
 
Hun mener, at han skulle være gået ind i en processnak og lægge beslutningen over på de andre instanser. Han kunne derved have sluppet for at tage beslutningen på sin kappe.
 
"Han skulle trække Kongehuset ud af ligningen. Han kunne have sagt, at han ikke ved noget endnu, og at den ligger hos DBU og Folketinget. Nu virker han uforberedt og dum, for det kan ikke komme bag på ham, at han får spørgsmålene. Det er tydeligt, at han ikke er blevet klædt godt nok på," siger Anna Thygsen, der bemærker, at det er mærkeligt, at kronprinsen ikke er blevet rådgivet bedre.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!

Jeg accepterer vilkårene for nyhedsbreve

Forsiden lige nu

Læs også