Hvornår er pressefolk værd at elskehade?

Hvad har været dejligt og godt ved pressefolk igennem længere tid?

Når det handler mere om journalisten end dem.

Alle pressefolk, som læser, hvad journalister skriver/ved, hvad de er optaget af; hvad der er en god historie, som fortjener et tak; next level love, hvis de har fulgt personligt med i ens historier/vinkler/interesser. Super-like, hvis de har en holdning til ens samlede journalistiske produktion og karriere.

Med kvalitetssansen i orden

Shout-out til alle med sans for, hvad god journalistik er for læseren, redaktøren og fagfæller.

Med sans for sagen

Respekt, hvis pressefolkene er inde i sagerne og kan se sagerne fra journalistens synsvinkel. Next level love, hvis de kan se/hjælpe i forhold til slutprodukt og høje journalistiske kvalitetskriterier. Super-like, hvis de kan se historien 360 grader for alle stakeholdere og kan formidle de forskellige stakeholdervinkler ærligt og kildeunderbygget.

Når praktisk hjælp er på dagsordenen

Goodwill, når de hjælper med historiens mange praktiske problemer/logistiske udfordringer som telefonnumre, billeder, interviews og baggrund. Altså spiller med hjælpsomt med sans for alle de banale, kedelige logistikting, som er fundamentet for enhver god historie.

Når de pitcher specifikt på journalistens interesse

Gode pressefolk er gode, når de husker, hvad journalisten interesserer sig for af historier, og pitcher specifikt ind til den interesse, når de har noget i den retning.

Tryghed er fundamentet for god kommunikation

Pressefolk, der sørger for at skabe en god stemning og gør f.eks. en topchef tryg ved pressen frem for at skabe alarm- og bunkermentalitet, så man får et pindsvin i røret eller på diktafonen.

Anerkender journalisters dovenskab

Kæmpe tak, når de aldrig undervurderer journalisters dovenskab og deadlines. Ergo, gør det let med billeder, tekst, citater, kontakt-info osv. Kort sagt er med til at gøre arbejdet.

En ærlig hjælp

Alle, som vælger at være en ærlig kilde og en ærlig kilde til andre (ærlige) kilder.

Dyb baggrund

Alle, som er friske på at give baggrund med en journalistisk sans: jo dybere, jo bedre.

Den, som kæmper med for den store historie

Pressefolk, som kæmper for Rolls Royce-versionen af historien og aldrig giver op.

Dem som er professionelle, når shitstormen raser

Pressefolk, som har modet og professionalismen til at være der, når shitstormen raser og sikrer dialog/baggrund med respekt for/på trods af den kritiske vinkel.

Dem som kan gå i meta

Hatten af for alle dem, som kan gå i meta på kilder/vinkler/ideer og se dem i forhold til hinanden og som kilde/ideer/vinkler i sig selv. Next level love, hvis de kan se kilder og vinkler dynamisk som en dramaturgi og træk af forskellige historier/reaktioner; dem som kan se samfundstendensen/tendenshistorien i deres vinkling/tænke en aktuel krog ind. Super-like, hvis de kan komme med ideer til dit næste træk som journalist mange træk fremme.

Bare ring, og bare skriv

Absolut love til dem, som skriver pitch først, og så ringer og følger op senere. Next level til dem, der i respekt for vores tid ikke ringer, men bare skriver. Next next level til dem, der bare ringer uden at skrive først.

Dem som vil bytte og hjælpe

Alle, som er frisk på at starte en bytte- økonomisk-jeg-hjælper-dig-så-hjælper-du-mig. Altid med dyb respekt for ramme, regler og etik for samarbejdet.

Hvad har så været træls ved pressefolk igennem længere tid?

Full Kim Jong-il-adgang og redigeringsret over slutproduktet

Typer, som vil se hele artiklen, før den bliver publiceret. Next level træls er dem, som truer med advokater for at få lov til det. Super-hate til dem, som skriver til redaktør/chefredaktør og betvivler ens evner, vinkel, arbejdsproces og kvaliteten af historien.

Det nøgne og magre pitch

Pressefolk, som sender en idé til en artikel, hvor alt og alle mangler. Her er hverken billeder eller kilder, man kan interviewe, eller mere baggrund.

Aktuelle uaktuelle historier med en alt for lange deadline

Den gode historie er god, men hovedpersonen og alle centrale kilder er desværre bortrejst den næste måned. Altså, den superaktuelle historie kan først blive færdig, når den ikke længere er aktuel.

Usynlig og dernæst superkritisk informationsoverload

Når pressefolk indledningsvis pitcher en historie med ingen baggrund eller kilder, hvor man som journalist skal grave alt frem selv. I skrive-/researchfasen usynlig og fuldstændig umulig at komme i kontakt med. Uhyggeligt tæt på deadline eller lige efter udgivelse skifter tilgangen til meget kritisk vinkel eller et sandt informationsoverload af nye vinkler. Nu er PR-personen 110 på hævn-ringer/-mailer 24/7. Typisk med kritik, kilder og baggrund. Ofte med formuleringen: Jeg har nu set artiklen og er skuffet og forundret over, at du ikke har taget fat i xxxx. Når jeg ser artiklen, er det tydeligt, at du ikke har …

Klausulerer historier/vinkler, som alligevel ikke er klausuleret

Nogle historier må først skrives på bestemt tidspunkt efter aftale. Fair nok. Knap så fair, hvis klausuleringen ikke gælder for andre medier/journalister, eller PR-personen ikke selv overholder den, men deler den i et early release på sociale medier. Next level-irriterende, hvis der arbejdes med forskelligt skiftende klausuleringer, hvor andre medier kommer først med historien, fordi de har fået en anden og nye klausulering, som ikke er blevet kommunikeret ud til alle. Next level-irriterende forskellige klausuleringer, som er forskellige i forskellige tidszoner.

Alle ramt af uhøfligt kaos

Mere uhøfligt end irriterende. At skrive forkert navn og medie i sin pressehenvendelse. Dette skaber en følelse af, at historien er på vej ud til alt og alle, og meget meget lidt solo.

Kontra-døgnrytmen

En anden dødssynd er at sende historier sent om aften med afgørende offentliggørelse om morgenen. Ergo, artiklen skal skrives om natten, hvor alle kilder sover.

Nitty-gritty for at sprede corporate newsspeak

Insisterer på at se/godkende alle spørgsmål og efterfølgende giver svar, som er kedelig corporate newspeak eller 1:1 en kopi af “citatet” fra pressemeddelelsen. Hvad der slår al autenticitet ihjel og skaber et mystisk robot-spørgsmål-svar-univers.

Nitty-gritty med ligegyldige omformuleringer

Når pressefolk i godkendelse kommer med sproglige rettelser og omformuleringer, som grundlæggende er det samme bare med andre ord. Altså, helt ligegyldigt.

Lad os få jura indover

At citater sendes til virksomhedens juridiske afdeling, som omskriver og vinkler citaterne, så de er ulæselige og med al tydelighed omskrevet af den juridiske afdeling for at sikre mod alle typer af lovbrud og erstatningssager.

Når godkendelsen af citat tager en evighed

At forsinke, glemme eller nægte at godkende citater, så den færdige artikel alligevel i sidste øjeblik ikke kan publiceres er en dødssynd. Specielt, hvis det blot er en formalitet.

At tilbyde forkerte interviewpersoner

Manglende sans for, hvem der skal interviewes. Hvor man tilbyder de forkerte/ irrelevante personer klar til interview, men ikke de rigtige og vigtige personer. Topirriterende, hvis man ikke kan se det selv.

Pressefolk som bodyguard/overfrakke

Når pressefolk sidder med ved interviewet og blander sig i det med irriterende afbrydelser som “det XX topchef mener, er…” – virkelig nedværdigende for topchef x og virkelig irriterende som journalist.

Pressefolk som wannabe-CEO

Pressefolk, der gerne vil virke kloge, er også virkelig anstrengende. Det er i øvrigt også en journalistsyge. Sidder de med til et interview, kan de finde på at kaste sig ud i lange redegørelser – nogle gange med gode pointer, men det er jo for pokker ikke den presseansvarlige, man er kommet for at interviewe.

Kæmpespændende baggrund, men intet til citat

Presse- og k-folk, der vil tale vildt meget til baggrund om alt muligt spændende, men går helt i baglås, når det gælder citater eller at stå ved, hvad de har sagt. Så er det bedre – i nogle tilfælde – helt at holde mund.

Hvad er vinklen/fokus?

Pressefolk, der vil vide, hvad vinklen er, før historien er skrevet. Desværre er vinklen ofte ikke fundet endnu. Typisk er artiklen og vinklen et work-in-progress. Det betyder, vinklen er i spil, og relation må bygge på tillid.

Vi er med, vi er ikke med, frem og tilbage i en evighed

Det er meget anstrengende, når rammerne og kontrakten for mediekontakten kommer til at tage hele scenen og er præget af mistænkeliggørelse. Dette er specielt irriterende, når pressefolk hele tiden truer med at trække sig fra historien/ikke ønsker at deltage og så alligevel vil være med.

Når baggrunden drukner historien

At drukne vinkel og historien i svært tilgængeligt, usorteret relevant baggrundsmateriale.

Når alt og alle skal godkende og justere i citaterne

At kræve, at flere instanser i den omtalte virksomhed skal godkende citater, hvad der skaber kæmpe forsinkelser og kan forhindre, at artiklen når sin deadline.

E-mail-interviewet, som aldrig bliver godkendt

At kræve et e-mail-interview og efterfølgende, når spørgsmålene er modtaget, at ghoste/glemme/ignorere al kommunikation.

Nej er bare signalet til at skrive til andre eller skifte kanal

Pressefolk, som ikke tager et nej for et nej, men bare skifter medie og kanal for de gentagne henvendelser.

At sende dårlige forkerte billeder

Det er banalt, men desto mere irriterende. Dødssynden er at sende kedelige billeder, billeder i for dårlig opløsning eller billeder ude af kontekst/ikke relevant for vinklen. Next level-irriterende at være umulig at få kontakt med, når man prøver at løse billedproblemet.

Efter deadline verdensklasse pressearbejde

Når pressefolkene først efter deadline kommer med afgørende kilder.

At sælge ikke-nyheder som nyheder er dårlig pressemeddelelse

At sende ikke-nyheder som pressemeddelelser eller pitche nyheder, som ikke er nyheder. Next level at ringe og følge op på ikke-nyhederne. Next next level at ringe rundt og prøve at overbevise redaktøren om, at vi skal skrive om ikke-nyheder, nu hvor journalisten ikke vil skrive om det, selvom vedkommende er blevet kontakten gennem alle kanaler.

Forskellige pressemeddelelser i en uendelighed

At sende forskellige versioner af en pressemeddelelse, hvor forskellen er en meget vigtig lillebitte detalje, som bare ikke må citeres forkert. F.eks. ebitda eller overskudsgrad eller andet vigtigt. Next level-irriterende at sende de vigtige forskellige versioner af pressemeddelelserne til forskellige mennesker, f.eks. redaktør versus journalist versus grafiker. Next next level med forskellige klausuleringer.

Disse oplevelser bygger på en anonym dialog med en lang række pressefolk/journalister i Kforums netværk. Desuden er der oversat og inddraget pointer fra PR Weeks klumme om, hvornår og hvordan pressefolk er irriterende.