“End racism in Denmark”. Således lød forslaget til teksten på et armbind, som dommerne under VM-slutrunden i Qatar skulle bære.
Det åbne brev rummede desuden en kras kritik af Danmark for blandt andet krænkelser af menneskerettigheder, diskrimination og racisme.
Afsenderen på brevet til FIFA kalder sig Denmark Uncensored og driver tilsyneladende
hjemmesiden TheTrueDenmark.org. Her præsenterer de sig som:
"The True Denmark is a people based campaign comprised of mainly denmark victims of human rights abuses. Our campaign aim to shed the light at the grim danish human rights violations such as abuse of refugee rights, ghettos, slavery and workers abuses in addition to discrimination based on ethnicity and colour."
Tilbage i oktober kastede brevet og de hidtil ukendte afsendere omtale af sig i en række
danske medier.
Indledningen på Denmark Uncensoreds åbne brev til FIFA. Gruppen kalder sig en "menneskerettighedsorganisation".
Spredes først fra Qatar
I omtalen i de qatarske medier bliver Hummels beslutning nævnt i sammenhæng med det åbne brev til FIFA.
Tjekdet.dk har i samarbejde med digitale eksperter forsøgt at spore ophavsmændene til brevet, Denmark Uncensored og hjemmesiden TheTrueDenmark.dk. Men samtlige digitale spor ender blindt.
Det er således anonymiseret, hvem der har registreret domænenavnet TheTrueDenmark.dk, der ligger på en server beliggende i Island.
Jeanette Serritzlev er militæranalytiker ved Forsvarsakademiets Center for Værnsfælles Operationer med speciale i informationskrig. Over for Tjekdet.dk vurderer hun, at spredningen af det åbne brev via medier i Qatar tyder på en forbindelse.
“Det pudsige er, at hvis man kigger på hjemmesiden, så tænker man ikke umiddelbart, at Qatar står bag. Den mistanke opstår på grund af brevet,” siger Jeanette Serritzlev til Tjekdet.dk.