Præmisserne skal være tindrende klare. Altid.
Jakob Elkjær er 8. gæst i Kforums K&A. Læs om, hvordan at holde sig ung med de unge forbedrer ham fagligt, hvorfor indslag i live-tv skal "tjekkes i hoved og røv", og hvorfor han savner gennemslagskraftige kampagner fra nogle, der reelt kæmper for dem, som har mindst.
af Luke Brown
Velkommen til 8. udgave af K&A.
Hver uge beder vi en interessant kommunikatør om at lægge svesken på disken og svare åbent på fem spørgsmål.
Denne uges K&A-profil er Jakob Elkjær, forhenværende pressechef hos FH, der om noget fylder i medierne i disse dage med kampen mod afskaffelsen af store bededag.
Læs om, hvordan at holde sig ung med de unge forbedrer ham fagligt, hvorfor indslag i live-tv skal "tjekkes i hoved og røv", og hvorfor han savner gennemslagskraftige kampagner fra nogle, der reelt kæmper for dem, som har mindst.
Hvad vil du gerne se mere OG mindre af i kommunikationsfaget?
Jeg vil gerne se mindre forurening med ligegyldige pressemeddelelser, som ingen gider citere, fordi der ikke er en historie. Pressemeddelelser, der tjener kun et internt formål: at gøre chef, bagland og/eller interessenter glade.
Hvad med dig selv Jakob? JA, det er sket, at jeg har lavet den type pseudoarbejde for at få fred, eller fordi det var strategisk nødvendigt. Men man dør lidt hver gang, ikke?
Jeg vil gerne se, at de, som har mindst, vinder noget mere. Jeg vil f.eks. gerne se stærke kampagner, der får politikerne til at holde op med at øge uligheden. Danmark er blevet mere ulige i mere end 30 år. Ikke bare pga. den internationale udvikling.
Siden årtusindeskiftet har Folketinget systematisk øget den økonomiske forskel mellem borgerne ved at vedtage love og reformer, der gør Danmark skævere. Uanset om regeringen har været rød eller blå. Jeg savner kampagner, der virker, fra nogle, der reelt kæmper for dem, som har mindst.
Ikke afsenderorienterede budskaber fra godhjertede idealister, men datadreven kommunikation, der virker, fordi den er baseret på et dybt kendskab til modtageren. Det har vi dælme ikke meget af. Jeg kunne f.eks. godt lide "Og det var Danmark"-kampagnen, hvor 3F med afsæt i fodboldsejren i 1992 var med til at sætte den stigende ulighed på dagsordenen op til Folketingsvalget i 2019.
Hvad er det seneste, du har læst eller set, som har ændret din mening eller dit udsyn?
Jeg læser Trine Breums bog om dramaturgi, Film, fortælling og forførelse. Den er fed. Jeg har altid undret mig over, at man i det journalistiske håndværk er så lidt bevidst om sine egne historiemodeller og virkemidler.
At den omvendte nyhedstrekant stadig dominerer, selvom den er lavet ud fra et behov for at få fortalt historien i en fart inden telegrafforbindelsen blev klippet over i 1800-tallet. Dramaturgi er virkelig hot, fordi man bedre forstår, hvordan gode fortællinger fungerer på film – og andre steder.
Hvad er dit k-hack?
Jeg er vinyl-DJ i min fritid og fester med unge. Ja, det er nok lidt underligt, måske direkte upassende, men sådan er det. Det fodrer den kreative og sanselige del af hjernen og holder mig åben over for nye strømninger, f.eks. på SoMe.
Jeg kører tre SoMe-profiler på Insta og Facebook med ca. 1.500 følgere hver i forbindelse med min hobby. (Jeg har endda en lille ny profil på TikTok. I får IKKE mit brugernavn!!!!)
Det giver en forståelse for SoMe, så det ligger i fingrene. Også når det gælder f.eks. annoncering. Og ja, den intuitive forståelse kunne godt oversættes til store profiler som FH’s, der nåede 1-2 millioner brugere i kvartalet med dygtige medarbejderes hjælp.
Din største fejl, og hvad du har lært af den?
Det er snart længe siden, men jeg husker det sådan her: Før kommunalvalget i 2013 sendte jeg overborgmester Frank Jensen i News til et indslag om pasningsgaranti. Det var ikke ufarligt, fordi han blev beskyldt for løftebrud, og jeg havde tydeligvis ikke tjekket sagen godt nok.
For det viste sig, at der lå et gammelt klip, som skar vores forklaringer i småstykker. Jeg vidste ikke, at klippet eksisterede og havde ikke spurgt ordentligt ind. Jeg lærte på den hårde måde, at indslag i live-tv skal tjekkes i hoved og røv. Og præmisserne skal være tindrende klare. Altid. Uden. Undtagelse.
Hvem gør det godt og hvorfor?
Min gamle specialemakker Christian Lindhardt, der er redaktør på fagbladet Journalisten, samt vært og redaktør samme sted Marie Nyhus. De har lavet podcasten Budskab om kommunikation.
Det er lidt af en præstation i sig selv at få journalisternes fagblad til at beskæftige sig med kommunikation på en ordentlig måde på fagets egne præmisser. Jeg har selv været redaktør på Journalisten, og jeg kan huske, hvor svært det var.
En sjælden gang imellem brød vi med den typiske Journalisten-historie om, at ond spindoktor narrer en god renhjertet journalist og lavede historier, hvor det var journalisten, som var skurken, der blev sat på plads af en god spindoktor.
Journalisterne blev rødglødende af raseri. De tabte bogstaveligt talt besindelsen og råbte og skreg i telefonen. Alene derfor er det en præstation, at Christian Lindhardt og Marie Nyhus har flyttet Journalisten et sted hen, hvor fagbladet tager kommunikation alvorligt som fag.
