Prompt up din kommunikation

Har du svært ved at komme igang med ChatGPT i dit k-arbejde? Fortvivl ikke. Her er en liste med k-relaterede prompts, du kan lade dig inspirere af.
Bliv bedre til at promte AI med denne liste. Grafik: Alexander Nordahl
Bliv bedre til at promte AI med denne liste. Grafik: Alexander Nordahl
Automatisering af arbejdsfunktioner har været på tale i mange år. Indtil for nylig har det hovedsageligt været arbejdspladser præget af mere fysisk krævende arbejde, der har været påvirket. Men efter ChatGPT er blevet udgivet til almindelige brugere for snart fire måneder siden, er det nu stillinger, der kræver tekstlig ekspertise, der får turen. 
 
Kforum har allerede skrevet en hel del artikler, der beskæftiger sig med den nye teknologiske udvikling, og en tendens, vi ser er, at det bedste, man kan gøre, er at omfavne de nye AI-muligheder og lære, hvordan man bruger ChatGPT i sit daglige arbejde. Med de udødelige ord “If you can’t beat them, join them” bringer vi nu en liste over prompts, du kan bruge til at optimere dit kommunikationsarbejde for din organisation.  
 

Før vi kommer til listen...

Når du vil have ChatGPT til at lave kommunikationsarbejde for dig, er det som altid en god idé at identificere afsenderen og målgruppen, før du skriver budskabet. I den første besked til botten skal du derfor skrive, hvem du er, og hvilke afdelinger, kundegrupper eller interessenter den skal kommunikere til. 
 
Den nemmeste måde er at bruge “act as”-funktionen. Her kan du for eksempel skrive: "Opfør dig som en HR-ansvarlig på vegne af virksomheden [din virksomhed] og skal skrive en mail til alle i IT-afdelingen.” Denne funktion vil ændre tonen i e-mailen. Hold dig dog fra emotionelle instruktioner om, hvordan chatbotten “har det”, og skriv i stedet, hvilken tone den skal bruge. 
 
Det er også en god idé at arbejde iterativt med ChatGPT. Når du får det første bud, så husk, at du kan give den feedback og få den til at inkludere andre ting eller slette nogle. Her kan du også bede den om at omformulere sig eller pakke budskaber ind, så det ikke lyder så direkte. 
 
Prøv også at bede den om en liste med fem bud, og bed den derefter om at uddybe det bud, du bedst kan lide. ChatGPT er bedst brugt som en slags sparringspartner, hvor du kan få bud på dit indhold, men i sidste ende er det dig, der har det endelige kald og ansvar. 
 
Listen er ment som inspiration til k-prompting, og der er altid er risiko for, at ChatGPT kan virke generisk og upersonlig. Der er uendelige muligheder for at bruge chatbots til indhold.
 
Nedenstående prompts kan du kopiere direkte ind i tekstfeltet og få det ønskede resultat. Du kan også inkludere dine egne elementer og kriterier. Gennem eksemplerne vil du se forskellige prompt-kompositioner, som du også kan tage idéer fra og kombinere.
 

K-prompt-listen

Intern kommunikation: 
 
1. Sytemopdateringer
 
"Skriv en kladde til en e-mail, der informerer de ansatte om de nye [produkter/servicer/opdateringer] Opdateringerne er som følger:"
 
[specifikation1]
[specifikation2]
[specifikation3]
 
Eksempel:
 
"Skriv en kladde til en e-mail, der informerer de ansatte om vores CMS-systems nye opdateringer. Opdateringerne er som følger:"
 
-Man skal nu uploade billeder i 3000x3000-format
-Der er ikke længere begrænsning på artiklers længde
-Man kan opdatere artikler i realtid.
 
2. Retningslinjer:
 
"Opfør dig som en ekspert i human resources. Skriv en besked til alle ansatte i organisationen, der opdaterer dem om de nye retningslinjer, vi indfører. Inkludér også de mulige effekter, det vil have på virksomheden.
Retningslinjerne er som følger: "
 
[Retningslinje 1]
[Retningslinje 2]
[Retningslinje 3]
 
Effekterne er som følger:
 
[Effekt 1]
[Effekt 2]
[Effekt 3]
 
3. Medarbejder-feedback
 
"Skriv en besked til hele organisationen, der anerkender og lykønsker [en ansat/team] for deres indsats under arbejdet med [projekt/mål]. Brug en gratulerende og venlig tone. Fremhæv følgende præstationer:"
 
[Præstation 1] 
[Præstation 2] 
[Præstation 3] 
 
4. Brug af sociale medier
 
"Opfør dig som en HR-ekspert. Skriv en bekendtgørelse vedrørende virksomhedens politik ved brug af sociale medier. Inkludér acceptabelt brug, forbudt indhold og faldgruber. "
 
Note: 
Her kan du inkludere andre emner, som mailen skal fokusere på, f.eks. målgrupper, tilbud eller retningslinjer for brandets indhold.
 
5. Mediedækning
 
"Opfør dig som en kommunikationsekspert. Skriv en udmelding til [marketingafdelingen] om den seneste mediedækning, der adresserer den reelle information." 
 
Fokusér på følgende fakta:
 
[Fakta 1]
[Fakta 2]
[Fakta 3]
 
Eksempel:
 
-Der er ikke blevet brugt penge på privatrejser
-Faldet i aktiekursen skyldes fluktueringer i markedet
-Direktørens løn afspejler virksomhedens årlige indkomst.
 
6. Årsrapport
 
"Lav en kladde til en besked, der adresserer årsrapporten for 2022. Rapportens hovedpointer er: "
 
[pointe1]
[pointe2]
[pointe3]
 
Fokusér på, hvordan virksomhedens kommunikationsstrategi har muliggjort udviklingen.
 
7. Virksomhedsforandring
 
Opfør dig som en forandringsledelsesekspert. Skriv en meddelelse til virksomhedens medarbejdere om [en kommende forandringsproces i virksomheden]. Henvend dig til medarbejderne, og forklar, hvad forandringen indebærer, og hvordan det vil påvirke dem. Giv også nogle konkrete råd til, hvordan man kan håndtere forandringer bedst muligt. Brug en støttende og opmuntrende tone.
 

Ekstern kommunikation 

8. Nyhedsbrev
 
"Skriv en tekst til et nyhedsbrev, der henvender sig til vores abonnerende medlemmer. Inkludér organisationens nyeste tiltag og tilbud. Inkludér følgende punkter:"
 
[Tiltag1]
[Tiltag2]
[Tiltag3]

 
og

[Tilbud1]
[Tilbud2]
[Tilbud3]
 
Note:
Skriv eventuelt krav til længden på teksten.
 
9. Branchetendenser
 
"Opfør dig som en [branche-]ekspert. Skriv en artikel til virksomhedens website om [en ny tendens inden for branchen], og hvordan virksomheden tilpasser sig den. Henvend dig til interessenter, og forklar, hvordan tendensen påvirker branchen, og hvad virksomheden gør for at forblive konkurrencedygtig. Brug en informativ og analytisk tone."
 
10. SoMe
 
"Opfør dig som en marketingekspert. Skriv et opslag til [socialt medie], der omhandler virksomhedens kommende event [dato].
Eventets navn er [navn], og teksten skal fokusere på følgende speakere og deltagere:"
 
[punkt1]
[punkt2]
[punkt3]
 
Eller:
 
"Skriv et opslag til [socialt medie], der inviterer til at læse den nyeste websiteartikel. Opslaget skal være [tegn] langt. Artiklen, der refereres til, er denne."
 
[Kopiér teksten ind her] 
 
11. Produktbeskrivelse
 
"Opfør dig som en marketingekspert. Skriv en produktbeskrivelse for [virksomhedens nye produkt], der lanceres i næste måned. Skriv til en bred målgruppe, og overbevis dem om, hvorfor de skal købe produktet, og hvordan det vil forbedre deres liv. Brug en positiv og entusiastisk tone."
 
12. Begivenhed
 
"Opfør dig som en copywriting-ekspert. Skriv en annoncekampagne til [en kommende salgsbegivenhed i virksomheden]. Henvend dig til potentielle kunder, og tilbyd dem en rabat eller anden form for incitament til at besøge salgsbegivenheden. Brug en engagerende og overbevisende tone, og inkludér visuelle elementer for at fange målgruppens opmærksomhed."
 
13. Websiteartikel
 
"Opfør dig som en skribent. Skriv en artikel om virksomhedens [CSR-projekter] til virksomhedens website. Henvend dig til læserne, og forklar, hvordan virksomheden bidrager til samfundet og miljøet. Brug en positiv og inspirerende tone, og inkludér visuelle elementer for at gøre indholdet mere engagerende."
 
14. Virksomhedsrejse
 
"Opfør dig som en storytelling-ekspert. Skriv en artikel om [virksomhedens historie og kerneværdier] til virksomhedens website. Henvend dig til læserne, og forklar, hvordan virksomheden startede, og hvad der driver virksomheden i dag. Brug en personlig og passioneret tone. Inkludér følgende milepæle:"
 
[Punkt 1]
[Punkt 2]
[Punkt 3]
 
Har det ønskede indhold med tekster til websitet at gøre, kan man også forsøge sig med at SEO-optimere den ved hjælp af ChatGPT. Her kan du følge bottens svar op med prompten: 
 
15. SEO
 
"Opfør dig som en SEO-copywriting-ekspert. Du ved alt om søgemaskineoptimering, og hvilke ord der vil få websites til at rangere højt på Google. Opgradér nu teksten, du lige har skrevet, til at drive mest mulig trafik til hjemmesiden."
 
 
Og her er endnu flere kilder til at bruge AI i kommunikationsarbejdet:
Held og lykke med k-promptingen!

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også