SMS går udenom USA
SMS er et europæisk og asiatisk fænomen.
Ikke et amerikansk. Sidste år genererede SMS-beskedder 31,6 mia
kr i omsætning for europæiske udbydere. Analyse-virksomheden
Ovum forventer, at tallet når 1842 mia. kr på verdensplan
i 2004. Det skriver Wired.com i dag.
Selv om der i dag sendes omkring 20 milliarder
SMS-beskeder på globalt plan om måneden, så trives mobil-beskederne
ikke rigtigt i USA, som ellers ikke har for vane at holde sig tilbage
indenfor teknologi. Det er naturligvis muligt at sende og modtage SMS-beskeder,
men der er mindst to årsager til, at det ikke er så populært
i USA, som det er i Europa og Asien.
Prisen
I Europa og Asien er det normalt billigere at sende en SMS end at ringe
op og tale sammen. SMS-beskeder koster typisk et fast beløb; herhjemme
er det mellem 25 og 50 øre per afsendt besked. I USA betaler man
altid 'per-minute', ligegyldigt om man taler eller SMS'er. Derfor vælger
amerikanerne typisk at ringe i stedet.
Standarder
De tekniske forudsætningerne for at sende og modtage SMS'er er,
i modsætning til i USA, på plads i Europa og Asien. Stort
set overalt i Europa og Asien er det GSM-nettet, som er blevet den dominerende
standard, og derfor kan mobiltelefonerne 'snakke sammen' på tværs
af mobiloperatører. I USA findes der flere konkurrerende standarder,
og det gør, at man kun kan SMS'e med folk, der kører på
samme standard.
Der er flere samarbejder i gang i forsøget
på at gennemføre ubegrænset SMS-kommunikation på
tværs af standarder. Bl.a mellem Nokia, Motorola og Ericsson samt
Ericsson, Alcatel, Motorola og Siemens.