Nytteløs valgkamp
Politikerne tabte befolkningen i valgkampens sidste uge. Partiernes daglige udspil gjorde intet indtryk på vælgerne. De mange ressourcer, der blev kastet ind i valgkampen, ser dermed ud til at være spildte kræfter. Mindre end 1 pct. af vælgerne hæftede sig f.eks. ved, at Nyrup rev sider ud af Foghs minimalstatsbog. Det viser Monitors valgkampsanalyse,der omfatter daglige spørgsmål til spindoktorer, politiske redaktører og befolkningen. Valgkampens afgørende fase var så blottet for indhold, at redaktørerne følte sig forpligtet til selv at skabe debatten.