Spindoktorens Grønspætte bog
Bogen indeholder også en analyse af hvordan partiet Venstre de senere år har sat en helt ny hjemlig standard for strategisk kommunikation.
Den stigende brug af spindoktorer på Christiansborg bliver også behandlet i bogen. Spindoktorens jobprofil bliver kortlagt og bogen rummer også en række konkrete eksempler på spindoktorens indflydelse på den politiske kommunikation. En række af novembervalgkampens politiske dagsordener bliver også rekonstrueret i bogen, i forsøget på at give et svar på hvem der styrer den politiske dagsorden.
Professionel politisk kommunikation omhandler også de demokratiske konsekvenser der opstår i kølvandet på professionaliseringen: Bliver resultatet af professionaliseringen designerpolitik? Eller er professionaliseringen en "naturlig" konsekvens for at lave god kommunikation i et komplekst informationssamfund? Bogens analyser tager afsæt i perioden omkring folketingsvalget i november og bygger bl.a. på medieanalyser, observationer af centrale episoder og begivenheder, samt interview med toppolitikere, spindoktorer, journalister, redaktører og politiske kommentatorer.
K-forum bringer her kapitel 12 fra bogen. Kapitlet handler om strategisk politisk kommunikation
Læs et uddrag fra bogen her
PROFESSIONEL POLITISK KOMMUNIKATION
- et studie af 20 dages valgkamp
Skrevet af RASMUS JØNSSON & OLE LARSEN
248,- kr. 190 sider· 1. udgave
Bestil bogen gennem Akademisk forlag