Kommunikationsforum
Kursus temaer Presse og PR Krisekommunikation: Din handlingsplan, når krisen rammer

Krisekommunikation: Din handlingsplan, når krisen rammer

Krisekommunikation: Din handlingsplan, når krisen rammer

En krise kan være ødelæggende for en virksomhed og dens omdømme. Medier, der ringer og kræver svar – nu. Kunder, der skælder ud på sociale medier og truer med boykot. Medarbejdere, der enten er vrede eller flove – eller begge dele.

Men bare rolig: God krisekommunikation kan være med til at styre virksomheden sikkert igennem, og på dette kursus får du konkrete værktøjer til krisehåndtering i praksis.

Kurset ser nærmere på, hvad en krise egentlig er, hvordan den udvikler sig, hvem den berører, og hvordan man bedst forbereder sig. Vi dykker ned i arbejdet med stakeholderanalyse, issues management, krisekommunikationsstrategier og mediehåndteringen. Og så spiller vi en omgang ”budskabsbingo” og træner ABC’en.

På kurset får du input til det vigtige, interne samarbejde i forbindelse med en krise: Nedsættelse af taskforce, træning af talsperson, de følelser, der er på spil hos de involverede, og din rolle som ledelsens fortrolige, rolige rådgiver på den ene side og alle andres boksebold på den anden side.

Der er sjældent en entydig facitliste i krisekommunikation, så på kurset bliver vi sammen klogere på, hvornår det er en god idé at lægge sig fladt ned, sige ”ingen kommentarer” eller stille op til det kritiske interview. Og så kigger vi på eksempler og en case fra virkelighedens verden og ser, hvad vi kan lære af dem.

Målgruppe

Kurset er skræddersyet til dig, der gerne vil forstå krisekommunikationens natur, få input til forberedelse og planlægning, have konkrete værktøjer og lære at bruge dem i praksis.

Det henvender sig til kommunikations- og pressemedarbejdere/-rådgivere i både den private og offentlige sektor.

Dato
02/10/2024
Hvor
København
Adresse
Akademikertårnet, Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg
Kursustype
Kursus
Antal dage
1 dag
Pris
6.490 kr. Der er kollegarabat på 20 % på alle efterfølgende tilmeldinger, hvis I er flere fra samme virksomhed, der gerne vil deltage.

Program

Kursusdagen vil være opdelt i tre dele og derudover indeholde en konkret case.

Krisebarometeret: Hvad er en krise?
Vi indleder kurset med fokus på krisekommunikationens DNA. Hvorfor opstår en krise, hvilke faser gennemlever den, hvilke mekanismer er i spil, hvad kan kommunikationen bidrage med, og hvorfor er det, at nogle virksomheder kommer galt af sted i håndteringen? Første del beskæftiger sig også med den menneskelig faktor og kommunikationsrådgiverens vigtige rolle i, om det går godt eller skidt.
Anne-Mette Bro Jöhncke

Inden krisen rammer
God forberedelse er nøglen til god krisekommunikation, og vi ser nærmere på issues management, nedsættelse af taskforce og analyse af stakeholdere. Her handler det om at gøre forarbejdet i fredstid, så jeres organisation har en plan for “hvis nu…”. Vi dykker også ned i den detaljerede kommunikationsplanlægning ved en konkret krise med fastlæggelse af strategi, afklaring af position, træning af talsperson osv.
Anne-Mette Bro Jöhncke

Under krisen
Når først krisen buldrer derudad, er eksekveringen af kommunikationsstrategien central i styringen. Vi kigger nærmere på, hvordan man håndterer krise og stakeholdere – både de interne og de eksterne – undervejs, kortlægger forskellige veje at gå i kriseinterviewet og slutter af med at fastslå vigtigheden af feedback, evaluering og genopbygning.
Anne-Mette Bro Jöhncke

Case: TBA – Med hjælp fra en gæst dykker vi ned i en konkret krise, og hvordan den er blevet håndteret. 

Du bliver undervist af tidligere TV 2-kommunikationschef Anne-Mette Bro Jöhncke, som med sine 20 års erfaring i kommunikationsfaget og med sin del af håndterede kriser i bagagen giver dig sine bedste indsigter i krisekommunikationens DNA.

Udbytte

Efter kurset ved du:
Hvordan du lærer at identificere og forstå en krise
Hvordan du bedst kan forberede virksomheden på kriser
Hvilke elementer en god krisekommunikationsstrategi skal
Hvorfor det er vigtigt med analyser, scenarier og klare beslutninger
Hvordan du kan træne talspersoner og håndtere pressen
Hvordan du bedst udfylder rollen som rådgiver og sikker hånd

Du møder

Anne-Mette Bro Jöhncke

Kommunikationsrådgiver, CommAgain
Anne-Mette Bro Jöhncke har 20 års erfaring inden for kommunikationsfaget. Hun er stifter af kommunikationsbureauet CommAgain. Anne-Mettes er uddannet journalist og har senest haft en årrække som først PR-chef og siden kommunikationschef på TV 2.

Praktisk

Hvornår?

Onsdag d. 02. oktober 2024, kl. 9.00-15.30. Kom fra kl. 8.45 til let morgenmad. Vi begynder kl. 9.00 præcis.

Hvad koster det?

6.490 kr. (ekskl. moms)
Bemærk, at tilmeldingen er bindende. Er du forhindret, er du meget velkommen til at sende en kollega i stedet for.

Hvordan melder jeg mig til?

Tilmeld dig i bunden af siden. Husk EAN-nr. og CVR-nr.

Hvor?

Dagen afholdes hos Akademikertårnet
Lindevangs Allé 2, 2000
Frederiksberg

Hvad inkluderer prisen?

På alle vores kurser får du morgenmad, vegetarisk frokost og lækker forplejning dagen igennem.

Har du spørgsmål?

Skriv til kforum@kforum.dk

Kommer du i bil?

Der er 2 timers fri parkering på Peter Bangs Vej. I parkeringsområdet ved Nimbusparken kan der parkeres uden begrænsning mod betaling. Der er 12 pladser tilknyttet Akademikertårnet, hvor fri p-billet kan hentes i receptionen. Ellers kan der parkeres på vejene, hvor alm. parkeringsregler for Frederiksberg er gældende.

FAQ

Hvad kan vi hjælpe med?

Marie Louise Rolffes

Netværks- og programansvarlig

30 96 30 40

Tilmelding

Ønsker du at tilmelde mere end to deltagere, skriv til kforum@kforum.dk

Loading posts…