Vitserne er mange på de sociale medier. Det er også nemt at finde på lol i løbet af sådan en kroningsweekend, hvor sværdene, ritualerne og privilegierne er virkelig mærkelige, absurde, måske endda upassende i en tid, hvor rekordmange britiske husholdninger er afhængige af velgørenhed.

Det er også nemt at fnise ad og finde på lumre vitser om Camilla, elskerinden, der blev dronning. I mit feed dukkede et billede op af hende og kongen på Buckingham Palace-balkonen post-kroning med en caption fra den giftigsjove amerikanske manuskriptforfatter Gary Janetti: ”We did it. They’ve finally forgotten the tampon thing.”

Det gør vi nok aldrig, men takket være bl.a. The Crown har mange måske fået et andet blik på ”the tampon thing”, at den var del af en kærlig, fjollet udveksling mellem to elskende, som ikke kunne få hinanden, og hvis privatliv blev invaderet af en grænseløst blodtørstig tabloidpresse. 

På kroningsdagen bragte The Sun en næsten nuttet forside, et officielt billede, ikke noget paparazzi her, af Charles og Camilla med store smil, gengivelser af de to kroner og teksten HIS & HERS. 

Kong Charles valgte tidligt at påtage sig svære kampe og kontroversielle sager. “Og man kan sige, at Camilla var den største af dem alle,” sagde kongehushistorikeren og forfatteren Robert Lacey til The Guardian i sidste uge.

Hjerter Dronning Diana

Ifølge samme avis begyndte kampagnen for at gøre Camilla til Charles’ hustru og dronning allerede i sommeren 1997, da prinsen, som han endnu var dengang, holdt Camillas 50-årsfødselsdag på Highgrove. Senere samme sommer døde Diana i Paris, og chokket, vreden og sorgen gjorde uden tvivl Camillas vej ind i den britiske befolknings favn endnu vanskeligere. Hvordan konkurrerer man med en hjerter dronning, ”en folkets prinsesse,” som Tony Blair kaldte Diana.

Men Camilla og Charles gav ikke op. Det er næsten umuligt ikke at blive lidt rørt og ret imponeret over deres slidstærke kærlighed, fan eller ej. Parret blev fotograferet sammen i 1999, men denne gang var det med vilje. Pressen er jo ikke kun fjende, den er i høj grad også en ven i nøden:

Prins Harry taler og skriver meget åbent om den gensidige, ikke altid kønne, afhængighed. F.eks. giver han i selvbiografien Spare Camilla og hendes hjælpere skylden for, at det nåede pressen, første gang hun mødte prins William.

Camillas lejr har benægtet at stå bag, men under alle omstændigheder var det en god historie, mødet med fars nye kæreste. Siden kom svigermors velsignelse, og den var utvetydig: Da det midaldrende par endelig blev gift i 2005, brugte dronning Elizabeth åbenbart hestevæddeløbsmetaforer for at udtrykke sin glæde til de andre gæster. I sin tale sagde hun, “My son is home and dry with the woman he loves.” Charles var kommet i mål, han var kommet hjem. 

Og nu er Camilla dronning, og mens hendes placering i diverse meningsmålinger måske ikke er svimlende, så får hun, som flere kommentatorer har påpeget, hjælp fra familien. Sammenlignet med prins Harry, se ovenfor, og prins Andrew er hun en temmelig ukontroversiel figur, en rolig bedstemor, der passer sine pligter, sin have og sine hunde. Hun stråler måske ikke, men hun er loyal, en levendegørelse af det så populære britiske bonmot, Keep calm and carry on.

Desuden har populærkulturen, og ikke mindst The Crown, vist os, at det ikke er rimeligt at caste Camilla i rollen som den, der knuste Diana og hendes ægteskab; det gjorde kronen, the Firm, traditionen. 

Måske er tiden også med Camilla i den forstand, at vi, i hvert fald i princippet, er ved at gøre op med den stereotype, misogyne forestilling om ”den anden kvinde”, om elskerinden, der koger kaniner, homewrecker-heksen, der manipulerer med de stakkels, sagesløse ægtemænd. 

Eller er vi? Et par dage efter kroningen inviterede BBC sine lyttere i æteren for at debattere kroningen og de følelser, den vakte. En kvinde imponerede især midt i al kongerøgelsen med sin meget velformulerede tirade mod overfloden midt i cost of living-krisen, ordensmagtens nye beføjelser og truslen mod ytringsfriheden. Men så overraskede hun med samtidig at mene, at det ikke var kongens skyld, at han jo nok havde ønsket lidt mindre halløj, men at kvinden ved hans side havde presset ham, ”to get one up on Diana.”, for at vise Diana, hvem der var dronning. 

Camilla er måske dronning, og det er ikke så lidt, men det betyder ikke nødvendigvis, at hun bor i sine undersåtters hjerter. Eller at elskerinder verden over nu kan forvente at blive set på med mildere øjne.