Det var næppe den store overraskelse, at Ukraine ville få lovning på F-16-kampfly på et tidspunkt. Det var heller ikke en hemmelighed, at Danmark var en mulig donor, idet aftalen om en træningskoalition af ukrainske piloter blev bekendtgjort på Nato-topmødet i Vilnius tidligere på sommeren – med netop Danmark og Holland i front. Men tidspunktet skulle være en overraskelse. Politisk skulle der være accept, ikke blot i donorlandene, men i særdeleshed fra Washington. 

”Hvis Zelenskyj kommer, er det et lille stykke danmarkshistorie,” lød det i Berlingske Tidende. Selvom ingen turde sige, at det skete, flyttede det danske mediemiljø for en stund tyngden fra hovedstaden til Vojens. Søndag eftermiddag kunne medierne meddele, at den ukrainske præsident og førstedame var landet på Flyvestation Skrydstrup.

Zelenskyj kom, han så, han sejrede. Ikke endnu i krigen mod Rusland, men i kampen for vestlige kampfly, som Zelenskyj og andre repræsentanter for Ukraine har råbt på så længe. Han fik lovning på dem af premierminister Mark Rutte i Holland, han fik lovning på dem af Mette Frederiksen i Danmark. Der var store smil, da den danske statsminister og den ukrainske præsident satte sig i et dansk F-16-kampfly til ære for fotograferne, men – lignede det – også med en personlig tilfredshed hos dem begge.

Og så var det, det blev endnu vildere: Zelenskyj skulle ikke hjem, han skulle videre til København for at overnatte. Han skulle blandet andet mødes med Kongehuset og Folketinget. Mandag morgen stod det klart, at han også ville holde tale for den danske befolkning på trappen til Christiansborg.

Fællesskab og optimisme

Jeg var selv en af dem, der valgte at møde lidt senere på arbejde for at bruge formiddagen foran Christiansborg i håb om et glimt og et foto. Det lykkedes. Men oplevelsen var større: Det er sjældent, at politikere bliver modtaget som Jonas Vingegård efter Tour de France. Det var fantastisk at mærke en så positiv stemning fra de mange danskere og ukrainere – og turister, der havde fundet vej forbi. Ruslands krig var årsag til besøget, men stemningen denne mandag var fyldt med fællesskab og optimisme. For Zelenskyj bragte også et budskab om værdier, det er værd at kæmpe for, udsigten til sejr – og en skål bagefter. 

Signaler betyder noget

Men hvad betyder det, når præsidenten for et land, der kæmper for sin selvstændighed, rejser rundt på den måde? Eller rettere: Betyder det noget? Mit bud skal være, at ja, det gør det. Det er ikke gratis at få besøg af Zelenskyj, mens han leder et land i krig; det siger sig selv. Men besøget viser også, at Danmark har betydning. Han har ikke tid til høflighedsvisitter. Danmark har dels betydning på grund af den store støtte, vi har ydet til Ukraine i form af donationer, men også i den støtte, vi har vist politisk. Det gælder også den meget store opbakning, som måling på måling også viser, at der er i Danmark.

Zelenskyj besøgte et parlament, hvor alle fra yderste fløj på den ene side til yderste fløj på den anden bakker op om F-16-donationen, og hvor repræsentanter fra alle Folketingets partier stod klar til at give ham hånden. Majestæten afbrød sin ferie for at hilse på præsidentparret og overrække dem sit maleri af livets træ. På pladsen foran Christiansborg stod alle aldersgrupper og flagede med danske og ukrainske flag og hujede og klappede – også selvom det indimellem ude på pladsen var svært at høre, hvad han sagde. Men det var lige meget. For det handlede ikke om ordene. Det handlede om signaler. For signaler betyder noget. 

Samfundskontrakten genforhandlet

Danmark har under hele krigen repræsenteret en klar hård linje over for Rusland, hvor andre europæiske lande af forskellige årsager har vaklet – eller direkte kluntet – rundt. Danmark kan i den henseende udnytte sin rolle som småstat til at få lov til lidt mere – og måske få andre til at følge efter. Zelenskyj fik, hvad han kom for. Det fik den danske regering også. For man kan også se besøget som en genforhandling af samfundskontrakten: At vi er enige om, at vi mener det, når vi siger, at vi støtter Ukraine. Den overvældende opbakning til besøget fra forskellige dele af samfundet var et ja til den genforhandling.

Da Zelenskyj forlod København, fløj han til Grækenland for at mødes med ikke kun den græske premierminister, men også en række ledere fra Balkan, inklusive den serbiske præsident, der er begejstret for Bruxelles, når det gælder adgangen til midler, men tættere på Moskva, når det gælder værdier. Derfor er et væg-til-væg-hyldestbesøg i Danmark ikke det værste baggrundstæppe at ankomme med. Det er det heller ikke at vende hjem med, for besøget har selvfølgelig også betydning i Ukraine. Dels viser Zelenskyj, at han kan levere, både i form af våbenleverancer og international politisk opbakning, dels vidner det om en fortsat mellemmenneskelig støtte til ukrainernes frihedskamp.