Kommunikationsforum

Novo-topchef ser EU-forslag som ”det dummeste jeg har hørt”

Et nyt forslag om at forkorte databeskyttelse af lægemidler i Europa med to år vinder ingen genklang hos Novo Nordisk, hvis adm. direktør tager kraftudtryk i brug for at beskrive sin utilfredshed. 
Lars Fruergaard Jørgensen, CEO for Novo Nordisk, melder sjældent klart ud om sin holdning til et nyt EU-forslag. | Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Lars Fruergaard Jørgensen, CEO for Novo Nordisk, melder sjældent klart ud om sin holdning til et nyt EU-forslag. | Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Af MarketWire og Mikkel Skov Pedersen

”I bund og grund er det bare det dummeste, jeg har hørt”, siger Lars Fruergaard Jørgensen, adm. direktør i Novo Nordisk, i et interview med Børsen, hvor han gør brug af et sjældent set sprogbrug fra hans side. 

Den klare udmelding skyldes, at Lars Fruergaard Jørgensen ser et nyt EU-forslag som et eklatant selvmål for Europa, da medicinalselskaber gerne vil have et så klart billede af risiko og gevinstmulighed, når de investerer penge i projektet.

I dag kan lægemidler opnå otte års databeskyttelse, men med reformen reduceres det ifølge Børsen til seks år.

”Det tager jo en evighed, og gør, at fokus vil flytte til USA,” siger Novo-topchefen ifølge Børsen.

Hos Lundbeck mener administrerende direktør Deborah Dunsire, at forslaget ikke vil nå målet, men i stedet underminere udviklingen af innovative behandlinger i Europa.

Ifølge vicedirektøren i EU-Kommissionen Margaritis Schinas betyder reformen, at flere får adgang til medicin.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!

Jeg accepterer vilkårene for nyhedsbreve

Forsiden lige nu

Læs også