Nu advarer arbejdsmarkedsanalytiker og forfatter Josh Bersin mod denne stille kapitulation, for det skader såvel din arbejdsplads som din karriere, dine kollegaer og din selvrespekt.

Vi kender alle frustrationen ved at ringe til et kommunalt kontor eller en kundeservice og få fat i den ene efter den anden, der kun knap kan overskue den ene funktion, de er blevet tildelt. Og skal man have hjælp til en sag, der lapper over flere områder, så er man på herrens mark. Ingen kan hjælpe, desværre: ”Det er ikke noget, jeg lige sidder med” osv. For alle passer sit og skal i hvert fald ikke rode sig ud på usikker grund eller overanstrenge sig med ud af boksen-tænkning eller ekstra service.

Jøsses, tænker man. Jeg skulle jo have svar på en problemstilling, som de må have hørt før. Hvor blev stoltheden over at gøre sig umage af? Hvorfor tør ingen tage ansvar og bare lige hjælpe mig videre?

Måske er det, fordi de har gang i quiet quitting. En nøjeregnende tankegang, hvor man bestemt ikke giver arbejdsgiveren mere drys på jobfunktionsvaflen, end vedkommende betaler for.

Quiet quitting er at give den store opretstående langemand til dyder som at gøre sit bedste, og at arbejdet bærer lønnen i sig selv. Hvis quiet quitting var et menneske, så ville det være den elev i skolen, som gik efter kun lige at bestå – ”for resten er spildt arbejde”. Typen, der kan være rigtig belastende at lave gruppearbejde med, hvis man selv helst vil lære så meget som muligt – sådan uden nødvendigvis at få noget ud af det med det samme.

IKKE MIT BORD!

Den centrale idé bag quiet quitting er blandt andet at opretholde sin work-life-balance. At man som medarbejder frygter, at hvis man giver en ekstra lillefinger, så nupper chefen erfaringsmæssigt hele armen, gnaver i den og bøvser én i hovedet. Selv tak.

I det lys virker denne lade, passive tilgang måske rimelig. Men den er mere skadelig, end du måske tror, advarer Josh Bersin i en kronik.

For den ordløse, indirekte opsigelse er ikke kun respektløs over for arbejdsgivere og ledere, der ikke har en chance for at løse medarbejderens problemer – det skader selvsagt også medarbejderen, der lever i et opslidende should I stay or should I go-limbo.

Kernen af problemet er, at mange lønmodtagere faktisk er udbrændte. Amerikanske undersøgelser viser, at 81 pct. eller flere af arbejderne føler sig overbebyrdede. 

Det førte under pandemien til, at næsten 30 pct. af de amerikanske arbejdere skiftede job. Medarbejderne søgte bedre forhold, såsom forbedret balance mellem arbejde og privatliv, større støtte til personlig og faglig udvikling samt større anerkendelse. 

Da efterspørgslen atter blomstrede op efter pandemien, måtte virksomhederne kræve mere af deres ansatte end tidligere. Industrier som detailhandel, distribution, transport og servicefag blev overvældet af forbrugernes efterspørgsel, men mange brancher havde svært ved at tiltrække nok arbejdskraft. Sundhedspersonale er blevet særdeles hårdt ramt af for få ressourcer, og it-medarbejdere er blevet presset til at bygge nye systemer hurtigere til deres arbejdsgivere, så de passer til behovene på hybride og fjerntliggende arbejdspladser. Og nu, hvor aktiemarkedet er dykket, og inflationen har fat, beder arbejdsgiverne om endnu mere fra deres ansatte. 

Noget for noget tænker medarbejderne og venter på mere løn og anerkendelse af den ekstra indsats. 

VIL DU HAVE MERE!?

Den nyeste forskning om arbejdstendenser fra Microsoft viser, at 87 pct. af amerikanske arbejdere føler sig produktive, men kun 12 pct. af lederne er enige i, at de er det – et scenarie, der ofte omtales som produktivitetsparadokset. Dermed konkluderer Josh Bersin, at ledere ikke sætter nok pris på, hvor hårdt deres medarbejdere arbejder, og det er et ledelsesproblem, der skal løses. Ledere er nødt til at gøre deres del for at løse problemet med udbrændthed, men medarbejderne bør ikke blot passivt trække sig som en reaktion på et mindre end ideelt arbejdsmiljø. Medarbejderne har også et ansvar for at fortælle arbejdsgiveren, at vedkommende mistrives. 

For langt de fleste arbejdsgivere ønsker, at deres medarbejdere skal være glade, ikke bare af menneskelige grunde. Udgifterne til ulykkelige medarbejdere er ekstremt høje. Ved at analysere medarbejdernes arbejdspladsvurderinger på hjemmesiden Glassdoor kan man se, at de mest økonomisk succesrige arbejdspladser også har de mest tilfredse og loyale medarbejdere. 

Konklusionen er krystalklar: Hvis du føler dig overbebyrdet eller uproduktiv på grund af dårlige rammer, så skylder du både din leder og dig selv at sige fra. Din leder bliver sandsynligvis evalueret baseret på dit engagementsniveau såvel som dit output, så din feedback og rådgivning er vigtig for dem og for den bredere organisation. 

RUN, FORREST, RUN!

Men inden vi kaster ansvaret for at sige klart fra i stedet for at lave en quiet quitting over på de pryglede lønslaver, så er der et vigtigt forbehold.

At give feedback til sin chef kan være udfordrende, og der kan være negative konsekvenser af det i nogle miljøer

I virksomheder med et giftigt arbejdsmiljø straffer ledelsen medarbejdere for at være ærlige omkring dårlige arbejdsforhold, overbebyrdelse eller mangel på struktureret ledelse og anerkendelse. Her er mirakelkuren mod problemerne at skyde budbringeren – og gerne på en offentlig plads til skræk og advarsel for de andre. Sådanne steder er ærlighed naturligvis ikke en farbar vej. Og arbejder du sådan et sted, så kan quiet quitting måske være den eneste måde at beskytte sig selv på, men kun som en bevidst strategi, til du finder et andet job. For ingen skal være i en arbejdssituation, der underminerer deres selvrespekt, velvære eller fysiske sundhed. 

UTILFREDSHED KOSTER KASSEN

Men på de fleste – helt normale – arbejdspladser lytter lederen aktivt og positivt, hvis du beder om hjælp til at prioritere din arbejdsmængde eller bruge din faglighed bedst muligt. Mange virksomheder har set skriften på væggen om, at der er konkurrence om at få og fastholde dygtige medarbejdere. Derfor arbejder de hårdt for at skabe feedback-kanaler for medarbejderne.

Employee experience, eller EX, er én af de største trends inden for HR lige nu, hvor virksomheder bruger milliarder af dollars på undersøgelsesværktøjer, passive lytteværktøjer og feedbackværktøjer, der giver medarbejderne kanaler til at dele deres meninger anonymt. For kan de rydde utilfredshed af vejen og få glade medarbejdere, så kan de også tjene flere penge – og undgå at få et dårligt ry blandt kommende kandidater eller endnu værre: en shitstorm i medierne.

Tilbage til medarbejderens ansvar: Hvis der stilles feedbackkanaler til rådighed, der samtidig handles på af ledelsen, så er det vigtigt, at medarbejderne bruger dem frem for blot at hyggebrokke sig ude i kantinen – og retfærdiggøre sin minimumsindsats med dårligt arbejdsmiljø.

Det er ikke blot for chefens skyld, men også for din egen. Her er nogle gode råd til hvordan man som chef forhodler sig bedst til Quiet Quitting 

De fleste mennesker får styrket selvtilliden, hvis de føler, de leverer deres bedste. Det er utilfredsstillende at gøre tingene halvhjertet.

Desuden styrker du dit ry som medarbejder, dit forhold til kollegaerne og dine karrieremuligheder, når du yder dit bedste. 

Og vælger du hele tiden at krybe ind i din faglige komfortzone, så oparbejder du ikke den styrke og robusthed, der kommer af at udfordre dig selv. Underforstået, at du er i et trygt miljø, hvor det er tilladt at fejle. 

I QUIT. AMEN!

Josh Bersin afslutter sin kronik med en rigtig alfaderlig påmindelse til all them quiet quitters:

”Arbejde kræver i sagens natur en indsats, og mennesker begår naturligvis fejl. I min karriere har jeg haft en del job, som jeg ikke kunne lide. Hvert job var vanskeligt af forskellige årsager, men jeg lærte altid noget eller opdagede måder at tilpasse mig på. Disse læringserfaringer var værdifulde for min karriere. Hvis du antager, at du er i et trygt miljø, kan det være nyttigt for din karriere at bruge vanskeligheder som en lærerig oplevelse. At trække sig fra arbejdet kan også påvirke din udvikling som medarbejder og din evne til at opbygge robusthed negativt. Hvis du stille og roligt trækker dig og nægter at sige fra, kan andre antage, at du er uinteresseret, ukvalificeret eller simpelthen doven, hvilket kan føre til forpassede muligheder for forfremmelser eller lønstigninger eller endda tab af job. 

Husk, at arbejde er en mulighed for at forfølge dine ambitioner og yde dit bedste. At omfavne denne tankegang kan føre til større lykke og selvrespekt. Og i dagens økonomiske klima kan denne holdning gøre dig mere recessionssikker.” 

Til det er der vist kun at sige: Halleluja. 

Rejs dig fra din plads mellem to stole, hvor man som quiet quitters sidder ubekvemt.

Gør dit bedste eller sig op… Med lyd på.