Fem bud på, hvordan indholdsinflationen ændrer vores arbejdsliv

Med AI falder omkostningerne ved kommunikation til nul. Resultatet er en eksplosion af indhold og inflation. Hvad vil det betyde for os?
AI genereret og automatiseret indhold spreder sig nu til alle dele af kommunikatørens værktøjskasse. Transaktionsomkostningerne ved at producere tekst, lyd, billeder og snart video er væk. Samtidig er friktionen mellem de forskellige udtryksformer også væk. En podcast kan med få klik ubesværet blive til en artikel, som igen kan blive til en film i en uendelig spiral af oversættelse. Hvad betyder det for os og vores arbejdsliv? | Foto: Getty Images.
AI genereret og automatiseret indhold spreder sig nu til alle dele af kommunikatørens værktøjskasse. Transaktionsomkostningerne ved at producere tekst, lyd, billeder og snart video er væk. Samtidig er friktionen mellem de forskellige udtryksformer også væk. En podcast kan med få klik ubesværet blive til en artikel, som igen kan blive til en film i en uendelig spiral af oversættelse. Hvad betyder det for os og vores arbejdsliv? | Foto: Getty Images.
Af Timme Bisgaard Munk, analytiker og selvstændig rådgiver

Amazon har været ved at drukne i en sand flodbølge af AI-genererede selvudgivelser i det sidste års tid. 

Antallet af manuskripter er nemlig eksploderet, siden ChatGPT blev folkeeje.

For otte måneder siden indførte Amazon derfor en regel om, at man kun måtte publicere tre bøger om dagen. Amazons problemer er vores allesammens problemer lige om lidt. Vi står på kanten til en informationseksplosion af uhørte dimensioner.

AI-genereret og automatiseret indhold spreder sig nu til alle dele af kommunikatørens værktøjskasse. 

Transaktionsomkostningerne ved at producere tekst, lyd, billeder og snart video er væk. Samtidig er friktionen mellem de forskellige udtryksformer også væk. En podcast kan med få klik ubesværet blive til en artikel, som igen kan blive til en film i en uendelig spiral af oversættelse. 

Hvad betyder det for os og vores arbejdsliv?

Her er fem bud på, hvordan indholdsinflationen vil ændre vores arbejdsliv

Kommunikation falder i værdi, prispresset stiger, og næsten alt kan løses in-house.

Når noget falder i pris, bliver det svært at sælge dyrt. 

Ingen tvivl: indholdsinflationen vil disrupte, hvad kommunikation koster, og skabe et gigantisk prispres. Samtidig vil flere og flere opgaver bliver løst in-house, fordi AI betyder et kæmpe løft i, hvad man selv kan gøre i k-afdelingen. 

AI-automatiseringen af fagets klassiske produkter vil betyde, at kommunikation som fag og produkt bliver deprofessionaliseret og deskilled. Det bliver en kompetence mere end et fag og en profession. Det bliver altså noget, alle kan lave.

I mange tilfælde vil professionelle, dyre fuldtidsansatte kommunikatører kunne erstattes med AI, automatiserede processer og billige studenter, som kender de nye AI-systemer bedre.

Et farvel til hamsterhjulet og et sjovere arbejdsliv som kommunikatør.

Kommunikationsfolk har i årtier været fanget i et hamsterhjul af mere og mere indhold, som skulle produceres.

Medieudviklingen har blot tilføjet flere og flere medier, målgrupper og udtryksformer år for år. Dette har skabt stress og kanalpres fra det evigt voksende univers af steder, hvor organisationen skal være til stede med sit indhold. 

Forsøget på at komme ud af denne producentrolle og ”more is more”-tankegangen har været en umulig skakmat. Ikke mindst fordi de nye medier har været omgivet af en gigantisk hypefaktor og været beviset på organisationens innovationskraft og nysgerrighed. 

Pointen er, at AI og automatiseringen af indholdsproduktion kan give os et mindre stresset job og gøre os fri fra en masse lavpraktiske, operationelle opgaver. Vel at mærke for de få k-folk, som forstår at gøre en forskel og bevise deres værdi i den nye AI-virkelighed.

Et sjovere og mindre stressende arbejde er derfor en naturlig konsekvens af AI i kommunikation. Altså, informationsinflationen kan positivt og lidt paradoksalt betyde et farvel til hamsterhjulet for de heldige.

Fra ”more is more” til ”less is more.”

På et mere filosofisk plan kan en eksplosion af indhold skabe et tiltrængt opgør med ”more is more”-tankegangen. 

Altså, AI-indholdseksplosionen får organisationen, afdelingen og os selv til at stoppe op og indse, at det er spild af tid og kræfter at blive ved med at sprøjte indhold ud i de mængder, som det sker i dag. 

Vi hverken kan eller skal konkurrere mod robotterne på kvantitet og hastighed, fordi det bliver meningsløst, men også for dyrt at lade mennesker gøre det, AI kan gøre bedre, hurtigere og billigere. Kampen om opmærksomhed vil tage til og blive endnu hårdere.

Kvalitetskravet for indhold vil stige. Den eneste måde fortsat at være relevant og attraktiv på er et ”less is more”-fokus på indhold af højere kvalitet. Inflationens rasen vil sætte fornyet fokus på det, som skaber værdi for alvor og for evigt. Stakeholderne vil have mange flere alternativer og have lært at vurdere indhold endnu bedre.

Profilering af det kunstige AI vil medføre, at værdier af det ægte og menneskelige vil stige. En ny økologisk bevidsthed vil derfor vokse frem på kommunikationsområdet med fokus på det meningsfulde og menneskeskabte. Kvaliteten og relevansen af virksomhedens kommunikation kommer i endnu højere grad til at slå tilstedeværelse og kvantitet. 

Det vil være et mentalt skift væk fra vækst og synlighed mod bæredygtighed. Det interessante spørgsmål er så, hvordan bæredygtighed og det regenerative mindset kan oversættes til vores hverdag som kommunikatører på længere sigt. Ingen tvivl dog, disse megatrends vil meget snart udmønte sig som et nyt ”less is more”-paradigme. Hvordan bliver spændende at følge.

Individualiseret kommunikation bliver den kvalitative forskel.

AI & automatiseringen betyder ikke blot, at prisen på indhold falder, men også, at prisen på individualiseret indhold falder drastisk. At skræddersy indhold er omkostningsfrit. 

Udfordringen med at være relevant i det store hav af indhold vil derfor i nogle tilfælde blive løst ved mere målrettet 1:1-kommunikation, hvor alle datakilderne bruges til at skabe mere skræddersyet kommunikation og oplevelse. 

Denne oplevelse af relevans og individualisering vil opfattes som værdifuld og en kvalitet. Hvem der kan individualisere klogt, og ikke kan, vil være forskellen mellem AI-syntetisk spam og AI-syntetisk kvalitetsindhold.

Kurator & lytter som de nye, altafgørende kompetencer i et eksploderende stakeholder-univers.

Eksplosionen i indhold vil betyde, at evnen til at filtrere og sortere vil blive vigtigere end nogensinde. 

Det betyder, at to roller vil få en større betydning i organisationens kommunikation. Rollen som kurator og rollen som lytter. Begge er roller, som både vil blive udfyldt af mennesker og fuldt automatiserede robotter. 

Kuratorens opgave vil være at samle og vinkle mere end at producere. K-fagets klassiske modsætning mellem producent og rådgiver vil derfor i informationsinflationens tidsalder få et nyt twist som skiftet fra producent til kurator. Hvor kuratorens opgave bliver at være indhold og kanaludvælger. 

Den nye situation kræver også et større fokus på at lytte generelt og i praksis at udvikle procedure for at aflytte ens stakeholdere kontinuerligt. Informationsinflationen er ikke kun negativt, men også en demokratisk mulighed for, at alle og mange flere kan kommunikere mere. Universet af stakeholdere bliver derfor ikke blot større, men også mere dynamisk.

Eksempelvis vil en vred kunde nu på potentielt blot fem minutter kunne producere en video, en mail, en artikel, en podcast og lave en medfølgende satiretegning. Den slags instavrede influenter kræver en systematisk indsats med at lytte efter dem og reagere med lysets hastighed.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Debat- og analyseindhold på Kforum skal overholde de presseetiske regler.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.