Hvor lang er din armslængde til techgiganterne?

Silicon Valleys forlængede arm i Danmark arbejder for at skabe kultur og lovgivning i eget favør, mens der er uoverensstemmelser mellem vores danske ”offentlige gode” og ”techgiganternes interesser”. 
Hvorfor er det på samme tid genialt og potentielt problematisk, at Google, Meta og TikTok lobby-flirter på Folkemødet? | Foto: Getty Images
Hvorfor er det på samme tid genialt og potentielt problematisk, at Google, Meta og TikTok lobby-flirter på Folkemødet? | Foto: Getty Images
Katrine K. Pedersen, ekspert i digital kultur, forfatter og podcastvært, Mie Oehlenschläger, ekspert i techetik og - politik, ekstern lektor og rådgiver

“Hvordan sikrer vi balance i de unges brug af sociale medier?”, spurgte TikTok på årets folkemøde i en paneldebat, hvor virksomheden stod som vært på en scene, der administreres af virksomhedens PR-bureau.

Som programteksten lød: “TikTok inviterer til debat om et af tidens vigtigste emner: Hvordan vi bedst muligt kan sikre, at vores unge får balance i deres brug af sociale medier i en tid, hvor den digitale verden for mange teenagere fylder lige så meget som den fysiske verden.”

På scenen optrådte indflydelsesrige personer fra interesseorganisationer, civilsamfund, politiske partier, publicistiske medier, big tech mv.

Det samme gjorde sig gældende, da Google bød op til demokrati-dans under titlen: “Tror vi stadig på fremtiden?”, og Meta inviterede prominente gæster til en AI-pep-snak: “Den kunstige intelligens (AI) er her, der og alle vegne – i hvert fald i debatten”. 

Men hvordan udnytter Danmark mulighederne, og kan Europa komme med i kampen? Er det mere godt, end det er skidt med alle de nye muligheder? 

Hvordan sikrer vi børn og unges balance? Nye muligheder? Hvilken fremtid?

Vigtige spørgsmål og vel egentlig godt, at techindustrien deltager i dét, der er Folkemødets varemærke: den demokratiske samtale? 

Absolut, man må jo sige, at de har et ansvar her, eftersom den demokratiske samtale de sidste ti år i høj grad har udspillet sig på deres algoritmedrevne medieplatforme. Og vi skal huske at lære af historien og ikke kun anerkende præmisser uden at udfordre dem.

Vi må ikke ignorere tiden, der er gået, siden Mark Zuckerberg sagde de famøse ord: “We hope to change how people relate to their governments and social institutions” i 2010 og frem til her 14 år senere.

Allerede dengang advarede forskere og andre eksperter mod konsekvenserne ved ikke at vide, hvordan demokratiske processer ville påvirkes af techindustriens techfest. Ikke desto mindre skulle der gå næsten et årti, før alvoren gik op for regeringer verden rundt.

Som journalist Jay Owens påpeger: “Hvis problemerne allerede dengang var så åbenlyse, hvorfor tøjlede regeringerne så ikke industrien?” Det er vel nok årtiets største techgåde. Problemerne er tydelige, og de er ikke blevet mindre tydelige. Der er en grund til, at EU søger at regulere industrien for at beskytte borgernes rettigheder og sikre fair konkurrence.”

Så hvorfor er det på samme tid genialt og potentielt problematisk, at Google, Meta og TikTok lobby-flirter på Folkemødet?

Fordi techgiganterne her – som på de sociale medier – definerer præmisserne for samtalen, og fordi Folkemødet risikerer at blive en afledningsmanøvre og måske endda en techwashing-håndvask.

Debatterne på Folkemødet må være ubetalelig markedsføring/co-branding på et tidspunkt, hvor halvdelen (!) af befolkningen i verdens demokratier mener, at techgiganter som Facebook, Google, Amazon og Apple udgør en trussel mod demokratiet i deres land, ifølge den big tech-finansierede NGO Allies of Democracy , startet af Anders Fogh Rasmussen.

Hvor demokratisk kan techgiganternes demokratiske samtaler være?

I rapporten ”Big Tech Soft Power Danmark” af Mie Oehlenschläger og Pernille Tranberg fra DataEthics.eu kastes der lys på, hvordan repræsentanter for techgiganter udøver ”soft power” i Danmark. ”Soft power” refererer til den usynlige, kulturelle magt, som bruges til at påvirke samfundet og fremme egne mål, bl.a. gennem subtile midler som partnerskaber, sponsorater og offentlig engagement.

En central pointe i rapporten er, at techgiganter med deres produkter, apps og tjenester ofte forsøger at skabe et narrativ om, at de er uundgåelige og essentielle for samfundets digitale fremtid.

De har skabt både et billede af og en rolle til sig selv som kritisk infrastruktur – en rolle, det øvrige samfund har accepteret, og som gør deres tilstedeværelse og indflydelse både nødvendig og naturlig i offentlighedens øjne.

Men det handler også om, at der på en række områder ikke er sammenfald mellem techindustriens kommercielle interesser og samfundets bredere demokratiske interesser. I arbejdet for at legitimere egne interesser appellerer techindustrien til civilsamfund, forskere, publicistiske medier, børnene og de unge med flere. 

Et eksempel fra rapporten illustrerer denne udfordring: En dansk Google-chef ankommer til Folkemødet og hilser venskabeligt på mange af de tilstedeværende, herunder politikere som Søren Pind.

Denne uformelle og personlige relation er en del af den danske hyggekultur, hvor alle kender alle og interagerer på en venskabelig måde. Det gør det svært at bevare en kritisk distance og kan føre til en situation, hvor techgiganternes interesser bliver betragtet som uadskillelige fra samfundets interesser.

Rikke Frank Jørgensen, seniorforsker på Institut for Menneskerettigheder, påpeger, at det kan være svært at holde en kritisk distance, da mange af techvirksomhedernes ansatte er både søde, rare og dygtige til deres job. Hun har derfor klare regler for, hvad hun siger ja og nej til, for at undgå at blive en del af deres soft power-strategi .

Betydningen af armslængde

Som der står i rapporten: ”At bevare en armslængde til techindustrien er afgørende for at sikre, at samfundsmæssige interesser ikke undermineres af kommercielle mål. TikToks deltagelse i Folkemødet som vært og moderator af en debat om unges sociale mediebrug er muligvis et oprigtigt ønske om dialog, men det er helt sikkert også en del af deres strategi om at opbygge goodwill og legitimitet – ikke mindst hos børnene og de unge, som er et lukrativt marked og morgendagens forbrugere.”

Dette sker gennem tilknytning til anerkendte organisationer og personligheder, hvilket kan styrke deres offentlige image og troværdighed. Dét, der kan virke småt og underordnet som enkelttilfælde, kan blive et strukturelt problem, når man ser det i en større sammenhæng.

På den ene side er det en del af et velfungerende demokrati at debattere frit – også med dem, man er uenig med. Derfor er alt det her en hårfin grænse, som vi alle hele tiden må huske at forholde os til – også når det bliver hyggeligt.

Men det handler også om, hvem der har magten til at rammesætte og distribuere samtalen. Og på dagen, hvor folk fra hele landet valfartede til Bornholm, offentliggjorde regeringen, at den nu ændrer strategi.

”Det er kun hård regulering, der virkelig batter over for techgiganterne, når det gælder om at finde værktøjer til at beskytte børn online,” lyder det i kor fra erhvervsminister Morten Bødskov og kulturminister Jakob Engel-Schmidt.

Kritikken undrer virksomhederne.

”I vores øjne er det på sin plads. Efter 15 års kaffemøder mangler vi stadig at se handling fra techgiganterne. Handling, som for alvor vil få deres bundlinje til at bløde, men som vil få individers og demokratiers velbefindende og trivsel til at blomstre, fordi deres forretningsmodel omkalfatres.

Det er vores fælles samfundsopgave at turde stille lovbindende krav til techgiganterne. Vi kan ikke forvente, at de pålægger de byrder på sig selv. Deres indtjening taler for sig selv – industrien er for lukrativ.”

Derfor handler den demokratiske samtale også om, hvor lang vores armslængde er til techindustrien.

Anbefalinger fra rapporten ”Big Tech – Soft Power”

  1. Transparens og Klar Kommunikation: Sikrer, at der er fuld åbenhed om techvirksomheders involvering i offentlig debat og civilsamfundsaktiviteter. Dette inkluderer klar information om deres rolle, intentioner og de økonomiske bidrag, de yder.
  2. Uafhængighed og Kritisk Distance: Civilsamfundsorganisationer og offentlige institutioner bør opretholde en kritisk distance til techvirksomheder for at undgå afhængighed og interessekonflikter. Dette kan indebære at afslå økonomisk støtte, hvis det truer uafhængigheden.
  3. Regulering og Politik: Der bør være klare retningslinjer og politikker for, hvordan offentlige institutioner og civilsamfundet samarbejder med techvirksomheder. Dette skal sikre, at offentlige interesser altid prioriteres over kommercielle interesser .
  4. Uddannelse og Bevidstgørelse: Der bør investeres i uddannelse og bevidstgørelse omkring digital adfærd og dataetik for både unge og voksne. Dette kan hjælpe med at fremme en sund og balanceret brug af sociale medier.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Debat- og analyseindhold på Kforum skal overholde de presseetiske regler.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også