Facebooks rolle i demokratiet er blevet genstand for en stadig større debat de seneste år. Det, der startede som et netværk for collegestuderende, er i dag vel nok verdens største offentlighed, både globalt og nationalt. Derfor er der et naturligt fokus på, hvordan Facebook påvirker demokratiet. Såvel forskningen som den offentlige debat har i årevis fokuseret på hate speech, en uforsonlig debattone og brug af Facebook til at fremme bestemte politiske budskaber eller ligefrem manipulere valg og vælgere. 

Facebooks ”big data” er uberørt område i forskningen

Det er i særlig grad blevet hævdet, at Facebook fremmer politisk polarisering, fordi deres algoritmer favoriserer opslag med megen interaktion, hvilke oftest vil de være de provokerende, ekstreme eller ligefrem ulovlige opslag. 

Der har imidlertid manglet solid forskning, der kan afdække, om Facebook nu virkelig bidrager til politisk polarisering. En medvirkende årsag er, at forskernes adgang til Facebookdata har været stærkt begrænset siden den famøse Cambridge Analytica-skandale i 2018, hvor Facebook drastisk begrænsede adgangen til data fra tredjepart, herunder forskere og andre uafhængige analytikere. 

Facebook, som jo i dag er kendt under virksomhedsnavnet Meta, har været opmærksomme på den kritik, der har lydt fra forskere og andre med interesse i Facebooks store datamængder. De har derfor forsøgt sig med en begrænset forskeradgang, for eksempel gennem projektet Social Science One. Denne adgang har dog lidt under et stærkt begrænset antal tilladelser, meget langsommelig sagsbehandling og som ofte et dataudvalg bestemt af Facebook og ikke af forskernes uafhængige interesser og dagsordener. 

Imidlertid er der nu kommet fire nye studier af Facebooks effekter på polarisering, hvor resultaterne er publiceret i de prestigiøse naturvidenskabelige tidsskrifter Science og Nature. I alt 17 forskere er med i undersøgelsen, som er baseret på data stillet til rådighed af Meta selv. De er baseret på amerikanske Facebookbrugere i perioden september til december 2020, hvilken dækker både den seneste amerikanske præsidentvalgkamp, selve valget og tiden lige derefter. Der er dog ikke tale om fuldstændigt uafhængige studier, fordi data er blevet til i et tæt samarbejde med Meta, Facebooks ejer, og fordi forskerne, som ofte før, ikke har fået ubegrænset adgang til de data, de måtte ønske. 

Timeline eller kronologisk feed

Undersøgelserne er i høj grad baseret på eksperimenter, hvor brugerne eksempelvis har set opslag i kronologisk rækkefølge i stedet for som standard på Facebook sorteret efter interaktioner og dermed interesse. Denne sortering, som ofte har været et ønske fra mere traditionelt orienterede Facebookbrugere, der længes tilbage til mediets tidlige år, resulterer i langt mere utroværdigt indhold, da det ikke på samme måde bliver kurateret og sorteret, men ryger direkte i brugernes feed. Her står man altså med kvalitativt ringere indhold, ganske som hævdet af Meta, når de argumenterer for algoritmisk behandlede feeds. 

I et andet eksperiment har man lukket for delte opslag. Politiske opslag hører ofte til de mest delte på Facebook, og det er derfor ikke overraskende, at fjernelsen af delte opslag fra brugernes nyhedsfeeds genererer langt mindre politisk indhold. Men man bliver dermed ikke blot udsat for mindre polarisering og had, men også for færre opslag, der kunne være relevante og nyttige i en demokratisk debat. At fjerne information er ikke nødvendigvis en løsning på demokratiske udfordringer. 

I opfølgende undersøgelser har man imidlertid ikke kunnet måle en mærkbar efterfølgende effekt på brugernes politiske holdninger. En ændring af datastrømmene har altså ikke nogen holdningsmæssig effekt. Dette fund er i overensstemmelse med Metas påstand om, at Facebook ikke bidrager til polarisering, uanset hvordan nyhedsstrømmen styres algoritmisk. Dette er i modstrid med mange forskeres og andre kritikeres fornemmelser baseret på Facebooks virkemåde i den offentlige debat. 

Privatlivspolitik redder Meta

Facebook kan naturligvis bruge undersøgelsen til at hævde, at platformen ikke har den påståede negative indflydelse på den omfattende politiske polarisering, ikke mindst i det amerikanske samfund. Men man kunne også argumentere for, at man kun har foretaget en begrænset ændring i brugernes nyhedsfeed, og at en fuld undersøgelse af Facebooks mulige polariserende effekt kræver langt mere omfattende og uafhængige undersøgelser. 

Dertil kommer, at selvom forskerne, ifølge dem selv, har arbejdet uafhængigt, har de af ”privatlivsretlige” grunde kun fået stillet bestemte data til rådighed. Det er altid problematisk, hvis forskning ikke er baseret på frihed både i metodevalg og dataudvælgelse. Derfor kan kritikerne have ret i, at undersøgelserne kun har begrænset værdi, fordi alternative, uafhængigt udvalgte data meget vel kunne have givet et andet resultat. 

De nye undersøgelser er dog et skridt på vejen, og ifølge forskerne er de fire nye publikationer blot de første ud af i alt 16. Det bliver spændende at følge de kommende undersøgelser, og om Facebook/Meta snart giver efter for forskernes og offentlighedens mangeårige pres og tilbyder reel og fri adgang til de enorme datamængder, der i allerhøjeste grad bør have offentlighedens interesse, da de handler om fundamentale aspekter af vores demokrati og hverdagsliv. 

Læs mere:

How Facebook does (and doesn’t) shape our political views

New research suggests Facebook algorithm doesn’t drive polarization

Does social media polarize voters? Unprecedented experiments on Facebook users reveal surprises