Endnu en kritik føjer sig til rækken for Carlsberg, der i forvejen er i søgelyset for virksomhedens tilstedeværelse i Rusland og den kinesiske Xinjiang-provins.

Carlsberg er nemlig også til stede i Myanmar, hvor en militærjunta tog magten ved et kup i 2021. Kuppet har kastet landet ud i en borgerkrig og humanitær krise.

Siden kuppet har Carlsberg betalt 72 millioner kroner i skatter og afgifter til militærjuntaen, skriver Politiken.

Kritikere udtaler til Politiken, at bryggeriet dermed er med til at finansiere juntaen, der så sent som i sidste uge stod bag en massakre på 46 kvinder og børn i landsbyen Pazigyi. 

Christian Wulff Søndergaard er vicepræsident fra Global Corporate Affairs hos Carlsberg. Han henviser til, at bryggeriet er underlagt lokal lovgivning i alle de markeder, Carlsberg opererer i, uanset om det er Danmark eller Myanmar.

“Vi har omkring 430 medarbejdere i Myanmar, og siden kuppet fandt sted, har det været dem, som er vores førsteprioritet i forhold til at sikre deres sikkerhed og sørge for, at de fortsat har et job og kan understøtte deres familier. Derudover understøtter vi en større værdikæde af leverandører, kunder og forretningspartnere. Det kan man jo gøre op på mange måder, men en opgørelse foretaget for os viser, at den værdikæde skaber 30.000 jobs i Myanmar”, siger Christian Wulff Søndergaard til Politiken.

Andreas Rasche er professor ved CBS og ekspert i virksomhedsetik og selskabers sociale ansvar, og han kalder over for Politiken Carlsbergs argument for et glidebaneargument, der indebærer, at ingen virksomhed kan trække sig fra noget land, fordi det altid vil påvirke arbejdstagere.