Kommunikationsforum

Minister vil gøre op med sportswashing

Sportswashing er uacceptabelt, lydet det fra kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M). 
I samlet flok vil EU-landene kunne gøre en forskel i kampen mod såkaldt sportswashing, lyder det fra kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M). | Foto: Jens Dresling
I samlet flok vil EU-landene kunne gøre en forskel i kampen mod såkaldt sportswashing, lyder det fra kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M). | Foto: Jens Dresling
Af Ritzau

Samtlige EU-lande bør stille sig bag en erklæring om mere gennemsigtighed og demokrati i international idræt.

Det siger kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) mandag efter et ministermøde i Bruxelles.

Her har blandt andet menneskerettigheder i værtslande for internationale sportsbegivenheder som OL og VM i fodbold været til debat.

Erklæringen blev til tilbage i 2021, men ud af 27 EU-medlemmer mangler seks – Cypern, Kroatien, Letland, Malta, Polen og Ungarn – fortsat at tilslutte sig.

Det vil kulturministeren nu forsøge at ændre på.

”Jeg håber at kunne interessere de resterende lande i at underskrive,” siger han.

For i samlet flok vil EU-landene kunne gøre en forskel i kampen mod såkaldt sportswashing, mener Jakob Engel-Schmidt.

Udtrykket dækker over personer eller lande, der gennem sport forsøger at vaske deres dårlige omdømme rent.

”Det gør en stor forskel, at vi er en lang række lande med en stor, fælles økonomi, der gør opmærksom på, at sportswashing er uacceptabelt,” siger kulturministeren og fortsætter:

”Det handler om at sikre gennemsigtighed i tildelingen af sportsarrangementer. Det handler om at vide, hvem der betaler. At tildelingen er foregået under fair kriterier. Og at for eksempel menneskerettigheder respekteres.”

Blandt andet det mellemøstlige land Qatar, som var vært for VM i fodbold i 2022, er blevet kritiseret for brud på menneskerettigheder.

Også nabolandet Saudi-Arabien er blevet beskyldt for sportswashing. Det er blandt andet sket i forbindelse med en investering i en engelsk fodboldklub.

Saudi-Arabien arbejder desuden på at blive værtsland for VM i fodbold i 2030.

Det er langt fra sikkert, at det ender sådan. Men man skal være forberedt på fortsat at se store sportsarrangementer i for eksempel diktaturer på trods af vestlig kritik.

Det siger Hans Natorp, formand for Danmarks Idrætsforbund.

”Man skal huske på, at sport er noget af det, der samler flest forskellige lande på trods af forskellige værdigrundlag. Vi har ikke en tilgang, hvor vi ønsker at nægte lande, der ikke deler vores syn på demokrati og menneskerettigheder, at have store sportsbegivenheder.”

”Men vi skal have menneskerettigheder på bordet og have en dialog om, hvad det så vil sige for den enkelte begivenhed,” siger Hans Natorp.

Diskussionen om menneskerettigheder i forbindelse med sport foregår primært i den vestlige verden, siger idrætsformanden.

Men det er hans indtryk, at der gradvist bliver større opmærksomhed på det.

Derfor hilser han også arbejdet med erklæringen om gennemsigtighed og demokrati velkomment.

”Sammen med de anbefalinger, som vi selv har lavet, giver erklæringen os et bedre grundlag for at kunne påvirke processen med at udvælge værtslande. Det er vigtigt,” siger Hans Natorp.

Erklæringen, som Danmark står bag, er foruden 21 EU-lande også underskrevet af Norge og Island.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!

Jeg accepterer vilkårene for nyhedsbreve

Forsiden lige nu

Læs også