Populær chatbot kan være på vej ud af Europa
Hvis OpenAI, selskabet bag ChatGPT, ikke kan overholde kommende EU-regler om kunstig intelligens, kan det betyde et farvel til teknologien for europæiske brugere. Det skriver Reuters, ifølge Finans.dk.
EU’s kommende regulering kan blandt andet resultere i, at det tydeligt skal markeres, hvis et tekststykke er skabt med hjælp fra kunstig intelligens.
”Det nuværende udkast til EU’s AI-lov (lov om kunstig intelligens, red.) ville være overregulerende, men vi har hørt, at det vil blive trukket tilbage,” sagde Sam Altman onsdag til Reuters, skriver Finans.dk.