Direktøren for Folkemødet klandres for at boykotte medier

Peter Christiansen har afvist at stille op til interview, og det bliver kritiseret af flere bornholmske medier.
Folkemødets direktør er blevet mødt af kritik både før og efter Folkemødet, der finder sted i Allinge på Bornholm, hvor blandt andet Grønbechs Hotel ligger. | Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Folkemødets direktør er blevet mødt af kritik både før og efter Folkemødet, der finder sted i Allinge på Bornholm, hvor blandt andet Grønbechs Hotel ligger. | Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

De to bornholmske medier Bornholms Tidende og TV 2/Bornholm er i Berlingske ude med riven efter direktøren for Folkemødet, Peter Christiansen.

De kritiserer både Peter Christiansen og bestyrelsesformanden Vibe Klarup for ikke at ville stille op til interview. Begge medier siger, at man oplever det som et decideret medieboykot.

”Siden Folkemødets start i 2011 har vi på TV 2/Bornholm hvert år haft Folkemødets direktører på til interviews både før, under og efter Folkemødet. Denne gang har direktør Peter Christiansen sagt nej til det hele. Det er min opfattelse, at vi er udsat for en boykot fra ham,” siger Jan Jørgensen, direktør på TV 2/Bornholm, til Berlingske.

En direktør i spotlyset

Det er ikke første gang, Peter Christiansen bliver kritiseret i den offentlige debat, og hans og Folkemødets kommunikation er flere gange blevet kritiseret på Kforum.

”Usædvanlig toplederkommunikation” og ”eklatant dårlig krisekommunikation” er to vurderinger, der tidligere er blevet ytret af kommunikationsrådgivere om Peter Christiansens interview med Altinget, hvori han bl.a. gik i rette med medarbejderne for at lufte deres kritik i medierne og for at gøre ”alt for at få det til at eskalere i offentligheden”. 

I Politiken kaldte Peter Christiansen det for en ”uskik”, når medarbejdere gik til pressen.

I forbindelse med et meget omtalt brev til organisationer og virksomheder, der skulle afholde arrangementer og debatter til årets folkemøde, blev Peter Christiansens og Folkemødets kommunikation i en anden artikel her på Kforum kaldt ”knudret”. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også